Læs også:

Close
De bedste superfoods der giver smuk hud

10 superfoods, der giver flot hud

Skønhed  | 

Dyre cremer er ikke nødvendige for at få smuk, ung og sund hud. Vi har samlet de 10 bedste superfoods, der vil blive din huds nye, bedste ven

Siden vi var 10 år gamle, har vi vidst, at for meget pizza, cola og slik giver uren og dårlig hud. Men selv angsten for akne og fedtet hud kan altså ikke holde os fra at spise slik i weekenden, eller en hel pizza alene efter en hård dag – og det skal der også være plads til, så længe vi også passer godt på vores krop og hud samtidig.

Det kan du gøre med den rette balance, hvor de usunde, syndige vaner bliver suppleret med god og sund kost, der sørger for, at huden ikke sladrer, hvis du har fået den store burgermenu dagen forinden. Du er godt på vej mod en smuk hud, hvis du pepper dine måltider op med nogle af disse superfoods, der alle giver dig smukkere, sundere og yngre hud.

Rynker, nej tak!

Ikke alene smager tomater godt, de er også et sindssygt boost til din huds udseende. Fyldt med anitoxidanten lycopen arbejder tomaten som “solcreme indefra”, der forebygger aldring, jager uren hud væk på ingen tid og er fantastisk til at holde rynkerne væk.

Fugt til den tørre hud

Er din hud tør og kløende, skal du blande lidt hørfrøolie i din smoothie eller i aftensmaden, så sørger olien for at fugte huden indefra og hele de tørre pletter. Næste morgen slår du øjnene op til et ansigt, der stråler og ser fugtmættet og sundt ud. Er du ikke meget for oliens smag, kan du også smøre olien direkte på huden inden sengetid og lade det virke natten over.

Til de (ufrivilligt) røde kinder

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

Flere undersøgelser peger på, at et glas kirsebærjuice om dagen langsommeliggør hudens aldringsprocess. Kirsebærjuicen er også et godt bekendtskab, hvis du lider af akne eller rosacea, da juicen indeholder antibakterielle egenskaber, der fjerner giftstoffer i blodet og mindsker rødmen og urenheder.

Til kamp mod pigmentpletterne

Mørke pigmentpletter er snart fortid, hvis du tilføjer lidt flere løg i din pasta og kødsovs. Løg er både en superfood og pigmentpletters værste fjende, som på kort tid mindsker de mørkere pletter, du kan have rundt omkring i ansigtet, og som man altid ihærdigt prøver at dække med concealer.

Smuk teint på nul komma fem

Man kan sagtens kalde guava en superfood, da den er proppet med C-Vitamin, der beskytter hudens celler, hvilket holder huden ung. Frugten er også et godt snack-valg, hvis du har akut brug for en smuk teint. De mange mineraler og antioxidanter fremhæver din naturlige hudtone og forbedrer hudens struktur.

Hej hej, træt hud!

Din trætte hud vil takke dig, hvis du supplerer frokosten med en citrusfrugt som citron eller appelsin. Citrusfrugt booster naturligt hudens glød, og du kan vinke farvel til træt og grå hud. Udover at give glød fugter citrusfrugter også huden i dybden på næsten samme måde som en god dagcreme.

Aknes værste fjende

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

Blåbær er kendt for at være den bedste superfood for dig med akne eller stædig uren hud, der bare ikke vil forsvinde. Blåbær er spækket med antioxidanter, som bekæmper den inflammation, din hud er udsat for, når du lider af akne. Når blåbærrene har mindsket inflammationen, går de til kamp mod akne-bakterierne og renser huden indefra, hvilket resulterer i en fin og klar hud.

Bevar det glatte, unge ydre

Er du ligesom os, har du sikkert barndomstraumer om rosenkålene, du blev tvunget til at smage på ved middagsbordet. Nu er du voksen og stol på os, når vi siger, at de altså ikke smager så skidt igen. Faktisk smager de ret dejligt, og så er de en superfood fyldt med C-vitamin, der bevarer hudens smukke unge ydre, bremser aldringsprocessen og sikrer dig glat hud mange år frem.

Hudorme på retur

Basilikum slår aldrig fejl som pynt oven på middagsretten, og vi anbefaler kraftigt, at du ikke lader basilikumbladet ligge på tallerkenen, men faktisk spiser det. Undersøgelser viser, at basilikum er hurtig til at fjerne hudorme og forebygger deres fremkomst.

Superfood til dig med eksem og psoriasis

Lider du af eksem eller psoriasis, kan det være svært at finde midler, der mindsker hudsygdommenes tegn. Der findes selvfølgelig en superfood til dette formål, nemlig vindruer, der beviseligt hjælper med at holde sygedommene i skak ved hjælp af deres mange antioxidanter, der indeholder antiinflammatoriske egenskaber.

Vi kan konkludere, at smuk og glat hud altså ikke bare kommer fra en krukke med et fancy navn. Ofte kan du finde hemmelige ingredienser, som din hud vil elske, bare ved at kigge ude i haven eller hos grønthandleren.

Kilder: WebMD.com, Glamourmagazine.co.uk

· Mere fra samme kategori ·