
Ny trussel efter Bruxelles – frygt for atomterror
Efter terrorangrebet i Bruxelles er der fornyet fokus på ekstremistiske organisationer, der har planer om at angribe atomkraftværker eller vil forsøge at lave våben med radioaktivt materiale
Chancen for, at du er vokset op med et beskyttelsesrum i baghaven og frygten for paddehatteskyer i horisonten, er meget lille, hvis du er født efter Den Kolde Krigs afslutning. Men skal man tro verdens ledere og førende forskere, er truslen fra atomkatastrofer større end nogensinde før i nyere tid.
Det seneste terrorangreb i Bruxelles har gjort bekymringerne om atomterror aktuelle igen. Især to begivenheder har sat gang i spekulationerne:
De belgiske myndigheder evakuerede tre kraftværker og indsatte soldater til beskyttelse i forbindelse med angrebet, og der er fundet videooptagelser af chefen for Belgiens atomprogram hos terrorister.
Fire fakta om topmødet og atomterror
- Ledere fra 52 lande mødes for fjerde og foreløbigt sidste gang for at diskutere atomsikkerhed og terrortrusler.
- Det er USA og præsident Barack Obama, der står bag mødet.
- Emnerne på mødet er blandt andet terrorisme og ’beskidte bomber’, tyveri af kernevåben, radioaktivt materiale under civil kontrol, atom-vagthunde.
- Det er ekstremistiske grupper som IS og al-Qaeda, der mistænkes for at ville forsøge angreb med dirty bombs.
I følge terrorforsker og professor Mats Fridlund fra Aalto Universitet i Finland er verdens ledere klar over, at terrororganisationer såsom IS eller al-Qaeda forsøger at få adgang til atomkraftværker eller bygge deres egne bomber:
– Hvis begivenhederne på de belgiske kraftværker har kobling til terrororganisationer, er det nok et forsøg på at få adgang til radioaktivt materiale for at lave en dirty bomb (en bombe med radioaktivt materiale i, red.), eller for at lave et traditionelt bombeangreb mod et atomkraftværk.
– Jeg har svært ved at tro, at de skulle lykkes med at sprænge et atomkraftværk i luften, hvilket ville resultere i et stort dødstal. Men et gidseldrama eller en eksplosion i et kraftværk kunne have en meget stor effekt på frygten for terror og i medierne uanset antal dødsfald og størrelsen på eksplosionen, siger han.
Verdens ledere holder øje
Heldigvis er det ikke helt ligetil at lave en dirty bomb eller få adgang til radioaktivt materiale. Desværre er det heller ikke umuligt. Det ved den amerikanske præsident, Barack Obama, godt, og derfor har han taget initiativ til Nuclear Summit, hvor ledere fra mere end 50 lande mødes og diskuterer atomsikkerhed, det sorte marked for radioaktivt materiale og samarbejdet om at bekæmpe atomterror.
– Stater forsøger at gøre kerne- og radioaktive materialer så svære at stjæle som muligt. Man laver systemer, der kan spore, om en last indeholder smuglet radioaktivt materiale, og man forsøger at identificere, hvilke radikaliserede grupper der har kompetencerne og motivet for at lave sådanne angreb, forklarer Mats Fridlund.
Selvom Danmark ikke selv har et atomprogram eller kraftværker, er der alligevel en god grund til, at Lars Løkke er til mødet.
– Smugling af radioaktive materialer kan foregå med båd eller bil gennem lande som Danmark. Derudover har Danmark, ligesom alle udviklede økonomier, meget radioaktive materialer, der bruges i industrien, på hospitaler, universiteter og offentlige instanser. Endelig kan en radioaktiv bombe hypotetisk set blive brugt i Danmark. Intet land er immunt over for dets anvendelse, vurderer Mats Fridlund.
Spørger man terrorforskeren, hvor stor sandsynligheden for et angreb er, er svaret klart:
– Lille, men uanset, hvor lille den er, er den alt for stor, siger han.