Læs også:

Close
elon musk, spacex, tesla, david bowie, space oddity, raket, raketopsendelse, rumkapløb, privat rumkapløb, rummet, universet, opsendelse, kredsløb, jorden, månen, mars

NEWS: Amerikansk rigmand fyrer sin Tesla-bil ud i rummet – har nået Mars

Nyheder  | 

Amerikansk rigmand fyrer sin Tesla-bil ud i rummet – har nået Mars · Venstre-politiker taget bag rattet med kokain i blodet · Anden unge modtager dom i Umbrella-sag om sexvideoer · Ny sag om deling af sexvideo: Fire unge sigtet i Aarhus · Dadelalarm: 13 smittet med smitsom leverbetændelse · 30 fanget i kollapset hotel i Taiwan

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Amerikansk rigmand fyrer sin Tesla-bil ud i rummet – har nået Mars

Det private rumkapløb er for alvor skudt i gang efter den amerikanske rigmand Elon Musk og hans raketvirksomhed SpaceX tirsdag aften dansk tid sendte tre kraftfulde raket Falcon Heavy afsted mod Mars. Raketterne er de kraftigste operationelle raket i verden, og på den ene var der monteret Musk første Tesla-bil, der skal med på en tur nær Mars.

Musk – der ejer Tesla – har afsløret, at den Tesla Roadster, der er om bord, vil spille David Bowies “Space Oddity”, når den flyver rundt. Der sidder forøvrigt en mannequindukke i bilen. For jer, der ikke kender Bowie-sangen, så handler klassikeren om Major Tom, der flyver rundt ude i rummet.

Affyringen fandt sted fra Kennedy Space Center i Florida, og Elon Musks raketter blev sendt afsted fra samme platform i Florida, som NASA brugte til at sende folk til Månen på for omkring 50 år siden. Det kan virke skørt med en bil, der er sendt afsted ud i rummet, men SpaceX’ virkelige præstation er, at de har formået at bygge kraftige raketter, der kan genbruges. To ud af de tre opsendte raketter landede nemlig sikkert på Kennedy Space Center platformen igen. Noget som blandt andre NASA har haft svært ved at præstere. Det skriver Ritzau og TV2.

Du kan se videoer af opsendelsen og Teslaen i rummet her.

elon musk, spacex, tesla, david bowie, space oddity, raket, raketopsendelse, rumkapløb, privat rumkapløb, rummet, universet, opsendelse, kredsløb, jorden, månen, mars
Et stilbillede fra livestreamingen af SpaceX’ opsendelse viser mannequindukken Starman sidden i Elon Musks første Tesla-bil, imens David Bowies sang Space Oddity kører i højtalerne. SpaceX siger, at bilen allerede har været ude omkring Mars. (Foto: Ritzau Scanpix)

Venstre-politiker taget bag rattet med kokain i blodet

Venstre-profilen Jakob Engel-Schmidt blev i juli sidste år anholdt for at have kørt bil med kokain i blodet. Det skriver Ekstra Bladet og Jakob Engel-Schmidt har bekræftet det på sin Facebook-profil.

– Det er på alle måder fuldstændig uacceptabelt, skriver Jakob Engel-Schmidt, der er blevet frakendt sit kørekort i tre år og skal have en bøde.

Anholdelsen skete den 4. juli i 2017, hvor Jakob Engel-Schmidt blev stoppet på Lyngbyvej i København på grund af en lygtefejl. Aktindsigter viser, at politiet blev opmærksom på en “meget atypisk og mistankepådragende adfærd”, der gjorde, at politikeren blev sigtet i henhold til spiritus- og narkoparagraffen. Jakob Engel-Schmidt nægtede at deltage i både en udåndingsprøve og en narkometertest, og derfor blev han anholdt. Han fik også taget en blodprøve, der viste, at han havde ulovlige stoffer i blodet, lyder det i døgnrapporten. Tre måneder efter gik Jakob Engel-Schmidt på orlov.

jakob engel-schmidt, kokain, stoffer, spritkørsel, narkokørsel, politi, kørsel, bøde, kørekort, frakendelse af kørekort, politik, krimi, niels brock, orlov,
Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt er taget bag rattet med kokain i blodet. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Jeg har udsat andre for fare, og jeg er lykkelig for, at der ikke skete nogen noget den aften. Jeg har brudt lovgivningen. Det er utilgiveligt. Jeg undskylder over for de mennesker, jeg har skuffet. Det gælder både min familie, min kæreste og selvfølgelig alle de vælgere, jeg er ansvarlig over for. Og det gælder selvfølgelig også, selvom jeg ikke sidder i Folketinget i dag, siger Jakob Engel-Schmidt til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Jeg har opført mig utrolig tåbeligt. Jeg skammer mig over det. Det er uacceptabelt. Jeg skulle selvfølgelig bare have pustet og blæst med det samme. Men jeg var overbevist om, at der ikke var noget i mit blod.

Jakob Engel-Schmidt har siden 1. oktober sidste år været direktør på ungdomsuddannelsen Niels Brock i København.

Kære alle, Jeg har dummet mig. Alvorligt – og jeg skammer mig. I juli sidste år lavede jeg mit livs fejltagelse. Jeg…

Opslået af Jakob Engel-Schmidt på 6. februar 2018

Anden unge modtager dom i Umbrella-sag om sexvideoer

Mandag faldt dommen i den anden prøvesag om de mere end 1.000 unge, der er sigtet for deling af børneporno. En 19-årig mand fra Nordsjælland blev idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Lyngby. Det skriver DR.

Anklager Bente Schnack havde krævet 60 dages betinget fængsel og samfundstjeneste. Forsvarer Henrik Juel havde til gengæld krævet, at den 19-årige mand skulle frifindes – blandt andet fordi han ifølge forsvareren ikke vidste, at personerne på videoerne var under 18 år gamle.

Den unge mand var tiltalt for at have delt to krænkende sexvideoer med 59 personer personer i tre Messenger-grupper ved fem lejligheder. Det var ifølge anklageren ulovlig deling af børneporno. Samtidig var han tiltalt for at have krænket blufærdigheden for modtagerne af videoerne og for besiddelse af videoerne. Han blev fundet skyldig i alle forhold.

Tidligere samme dag blev en 20-årig mand idømt 30 dages betinget fængsel for at have delt de krænkende videoer til 12 personer ved fem lejligheder. Den forurettede pige blev tilkendt 10.000 kroner i erstatning. Den forurettede dreng fik ikke noget.

Læs mere: 1.000 sigtede: Første unge har fået sin dom i sag om deling af sexvideo

offensimentum, mobning, chikane, freelancejournalist, journalist, karina, mobning, unge, børn, facebook, digital, mobning
To unge er dømt for at dele ulovlige sexvideoer på Facebook Messenger. (Foto: All Over)

Ny sag om deling af sexvideo: Fire unge sigtet i Aarhus

En ny sag om deling af sexvideoer blandt unge er under opsejling. Fire unge fra Aarhus er nemlig blevet sigtet for børneporno for at dele en video med en 14-årig dreng og en 13-årig pige. Aarhus Kommune ser med stor alvor på sagen, der kommer i kølvandet på, at to unge i Umbrella-sagen, hvor mere end 1.000 unge er sigtet for børnepornodeling, allerede er blevet dømt.

I den nye Aarhussag er det fire unge i alderen 14 og 16 år, der er sigtet for at dele videoen. Østjyllands Politi fortæller, at der kan komme flere sigtelser i den kommende tid.

– Vi opfordrer kraftigt til, at man henvender sig til os, hvis man modtager den pågældende video, og at man under ingen omstændigheder deler den med andre, siger politiinspektør René Raffo i en pressemeddelelse.

Samtidig er Aarhus Kommune og Nationalt Cybercrime Center (NC3) begyndt arbejdet med at få spredningen af videoen begrænset mest muligt. Det skriver DR.

Se mere: Unges sigtelse i sag om sexvideo kan have store konsekvenser for fremtiden

En ny sag om deling af nøgenbilleder er dukket op i Aarhus. (Foto: Polfoto)

Dadelalarm: 13 smittet med smitsom leverbetændelse

Mindst 13 mennesker er blevet syge med leverbetændelse også kendt som hepatitis A, og Statens Serum Institut (SSI) mener, at smitten kommer fra forurenede dadler. Der kan gå op til fire uger, fra du har spist dadlerne til du eventuelt bliver syg, og SSI forventer derfor, at se flere patienter end de 13 i de kommende dage. De smittede er otte kvinder og fem mænd i alderen 17-79 år. De er blevet syge fra december 2017 og frem. Patienterne er bosat over hele landet og 12 er blevet indlagt.

– Vi tror, at en del danskere kan have spist dadler hen over julen og muligvis i januar måned, siger Luise Müller, epidemiolog på Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Leverbetændelse type A (hepatitis A) kan smitte via fødevarer eller vand forurenet med afføring. Den kan også smitte gennem nærkontakt som seksuelt samkvem.

Sygdommen har et forløb med gulsot, udtalt træthed, lys afføring og mørk urin, som kan vare i op til 3 måneder. Der findes ingen specifik behandling af hepatitis A virusinfektion, men udelukkende symptombehandling. Der kan gå op til fire uger, fra man er smittet, til man får symptomer. Man kan smitte fra cirka to uger før symptomdebut til en uge efter, man får symptomer. De fleste hepatitis A-tilfælde har et mildt forløb med ukarakteristiske symptomer som feber, kvalme, mavesmerter og diarré samt gulfarvning af huden og det hvide i øjnene.

Hvis du har købt iranske dadler fra Rema1000, opfordrer Fødevarestyrelsen kraftigt til, at du ikke spiser dem, indtil styrelsen har det fulde billede. Fødevarestyrelsen er i fuld gang med yderligere undersøgelser og opsporing af de berørte partier af dadler. Det skriver Ritzau.

daddel, dadler, hepatitis a, smitsom leverbetændelse, leverbetændelse, smitte, forurenet, ssi, sygdom, advarsel
Statens Serum Institut mener, at forurenede dadler kan have smittet mere end 13 personer med smitsom leverbetændelse. (Foto: Ritzau Scanpix)

30 fanget i kollapset hotel i Taiwan

To er dræbt, mere end 100 er såret og flere bygninger er kollapset efter et jordskælv i Taiwan. Et af de kollapsede bygninger er et hotel i byen Hua-Lien i det nordøstlige Taiwan, hvor omkring 30 mennesker er spærret inde.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 6,4. Dets epicentrum lå 9,5 kilometer under jordens overflade, oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS). Taiwan er i de seneste dage blevet ramt af flere jordskælv. Det skriver Ritzau.

taiwan, kollaps, bygninger, hotel, døde, sårede, kvæstede, richter-skalaen, jordskælv,
To er døde, mere end 100 sårede og kollapsede bygninger i Taiwan efter jordskælv. Et hotel er kollapset med 30 personer fanget inden i. (Foto: Ritzau Scanpix)

 

· Mere fra samme kategori ·