Læs også:

Close

Rejseguide: Washington

Rejser  | 

Skal du til Washington? Her er en rejseguide med mine bedste tips til dig, der skal af sted til Washington – og måske endda for første gang

Overvejer du at tage en tur til Washington? Jeg var så heldig, at jeg var i USA i en måned i sommer, og her brugte jeg en af mine weekender i USA’s hovedstad. Udover must sees som Det Hvide Hus, Washington-monumentet, og Lincoln Memorial, kommer jeg her med en rejseguide og mine anbefalinger til byen.

1: Foodtrucks

Washington, foodtrucks, Air and space museum, arlington national cemetery, den ukendte soldats grav, det hvide hus, lincoln memorial, martin luther king, museum, rejseguide, rejsetips, usa, vagtskifte
Mmmmh, mad! (Foto: Pexels)

Vi lægger selvfølgelig ud med maden: I Washington er der uendeligt mange madvogne, eller såkaldte foodtrucks. Her kan du købe alt lige fra hummer og cookies til pizza og asiatisk mad. Udvalget er enormt, og maden er til at betale.

Det er supernemt og virkelig rart, at du kan købe mad på vejen og ikke behøver sætte dig ind et sted, som både er pricy og tager meget af din tid.

 

2: Air & Space Museum

Washington, foodtrucks, Air and space museum, arlington national cemetery, den ukendte soldats grav, det hvide hus, lincoln memorial, martin luther king, museum, rejseguide, rejsetips, usa, vagtskifte
På Air & Space Museet kan du besøge deres planetarium, hvor du blandt andet kan se stjernehimlen. (Foto: Pexels)

2. punkt på vores rejseguide handler om museerne. De fleste museer i Washington har fri adgang, og det skal du altså udnytte! Jeg brugte nærmest hele lørdagen på de forskellige. Der er virkelig mange, og de fleste er ret cool og interessante.

For eksempel Air & Space Museum, hvor du kan besøge deres IMAX og planetarium. Eller du kan tage en guidet rundtur, hvor du kommer rundt og ser og hører om museets highlights.

United States Holocaust Memorial Museum er helt klart også et besøg værd. På museet bliver de tragiske begivenheder dokumenteret og tolket, samtidig med at det er USA’s mindesmærke for de millioner af mennesker, som blev dræbt under Holocaust.

Læs også: Redaktionens bedste rejsetips: Kreta

3: Martin Luther King Jr. Memorial

Washington, foodtrucks, Air and space museum, arlington national cemetery, den ukendte soldats grav, det hvide hus, lincoln memorial, martin luther king, museum, rejseguide, rejsetips, usa, vagtskifte
Statuen af Martin Luther King er udformet i det flotteste, hvide granit. (Foto: Runneralen2004 on VisualHunt)

Hvis du interesserer dig bare en lille smule for historie, så er denne statue et must see. Udover at statuen er lavet i det flotteste granit, så udstråler den en virkelig kraftfuld symbolik, og du kan nærmest høre Martin Luther King: “I have a dream!”

Statuen af Martin Luther King skiller sig ud, fordi de fleste statuer på The Mall er præsidenter (The Mall er området mellem Lincoln Memorial og Capitol). Faktisk er der kun fire statuer på The Mall, som forestiller “ikke-præsidenter.”.

 

4: Arlington National Cemetery

Washington, foodtrucks, Air and space museum, arlington national cemetery, den ukendte soldats grav, det hvide hus, lincoln memorial, martin luther king, museum, rejseguide, rejsetips, usa, vagtskifte
Du kan ikke undgå at blive rørt og bevæget af den helt specielle stemning på Arlington National Cemetery. (Foto: Pexels)

Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, da jeg var i Washington, var Arlington National Cemetery. Kirkegården har eksisteret siden 1864, og her ligger over 400.000 militærfolk begravet.

For mig var besøget noget af det, som virkelig gjorde indtryk på mig. Det skete flere gange, at jeg var nødt til lige at trække vejret en ekstra gang og bide mig selv i læben for ikke at græde, fordi stedet er så bevægende. Hvilket bringer mig videre til det sidste punkt på listen …

 

5: Vagtskifte ved Den ukendte soldats grav

Washington, foodtrucks, Air and space museum, arlington national cemetery, den ukendte soldats grav, det hvide hus, lincoln memorial, martin luther king, museum, rejseguide, rejsetips, usa, vagtskifte
Hårene rejser sig, når jeg tænker tilbage på det vagtskifte, som jeg selv overværede. (Foto: Chauncer on VisualHunt)

Som om at Arlington National Cemetery ikke gav mig gåsehud nok i forvejen, så er der en grav, som er lavet af marmor, hvor der ligger flere ukendte soldater begravet, og graven bliver bevogtet 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Hver halve time er der vagtskifte, og her afholdes der en ceremoni, hvor en soldat spiller “Taps” på en trompet (en melodi, som blandt andet bliver spillet under militære begravelser). Det var virkelig rørende og noget, jeg aldrig vil glemme.

Læs også: Undgå disse 5 lufthavne, hvis du hader forsinkelser

· Mere fra samme kategori ·