Læs også:

Close
rejse alene, rejse, new york, familie, savn, veninder, las vegas, washington, sommerferie, newark, manhattan, oplevelse, fly, vinge

Klumme: Det lærte jeg af at rejse alene om på den anden side af jorden

Rejser  | 

Det er snart et år siden, Maria tog en beslutning om at rejse alene til New York i en måned. Hun havde på daværende tidspunkt været i New York én gang før, men aldrig rejst alene

Hvordan er det egentlig, når man som 23-årig beslutter sig for at rejse alene til New York på den anden side af jorden? Og hvad har det gjort ved mig rent personligt? Det vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om.

En skør tanke

Det var i starten af marts 2017, og jeg var på vej hjem fra mit studie, hvor tanken strejfede mig, at det kunne være nice at tage alene til udlandet i sommerferien. Det ultimative ville jo være New York, meeeeeen det er alligevel rimelig langt væk hjemmefra, så jeg tænkte, at Paris ville være et godt træk. Jeg havde været i Paris før, og så er det ikke såååå langt væk igen.

Da jeg kom hjem, vendte jeg idéen med mine forældre, som syntes, det var en rigtig god idé. Jeg sagde, at jeg overvejede Paris, og at jeg gerne ville være væk i 14 dage. Der var mine forældre så ikke enige. De syntes, at hvis jeg skulle rejse, så skulle jeg da tage til New York – og gerne i en måned! Jeg tænkte: “Okay, det er alligevel ret længe og meget langt hjemmefra”, men jeg sov på det, og dagen efter besluttede jeg mig og bestilte rejsen til New York.

rejse alene, rejse, new york, familie, savn, veninder, las vegas, washington, sommerferie, newark, manhattan, oplevelse, fly, lufthavn, cph, neonskilt
Stemningen på Manhattan kan ikke forklares. Den skal opleves. (Foto: Privat)

Læs også: Tips til dig, der gerne vil rejse alene

Tiden inden

Jeg fik bestilt og betalt rejsen, og afrejsedatoen hed den 25. juni. Jeg glædede jeg mig helt vildt, og jeg talte bogstaveligt ned, og vi var jo kun i marts måned, så der var jo lang tid, til at jeg skulle rejse. Men pludselig blev det juni måned, og jeg kunne godt mærke, at jeg begyndte at få kolde fødder.

I ugen optil afrejse havde jeg virkelig ikke lyst til at tage af sted. Det var sommerferie, og jeg ville allerhelst blive hjemme og bare nyde sommeren med mine veninder.

Rejsen

Søndag morgen den 25. juni sagde jeg dog på gensyn til min lillebror, og mine forældre kørte mig ind til lufthavnen. Jeg kan huske, at stemningen i bilen var god, men alligevel lidt mærkelig, for nu skulle vi ikke se hinanden i en hel måned. Jeg fik checket ind og sagt farvel til mine forældre, hvilket faktisk gik helt smertefrit. Så der stod jeg nu: Helt alene og rejseklar inde i lufthavnen!

rejse alene, rejse, new york, familie, savn, veninder, las vegas, washington, sommerferie, newark, manhattan, oplevelse, fly, lufthavn, cph, neonskilt
The journey is on … (Foto: Privat)

12 timer senere stod jeg så i Newark lufthavn i New York. Det første, jeg kom i tanke om, da jeg var kommet igennem immigrationskontrollen og stod og ventede på min kuffert, var, at de ting, jeg havde købt i taxfree i København, havde jeg glemt i flyet. Well, god start, Maria!

Lidt senere ankom jeg så til det sted, hvor jeg skulle bo. Og jeg kan bare huske, at der ramte følelsen mig: Nu var jeg virkelig helt alene … Og så i New York.

Den efterfølgende dag brugte jeg på at vade Manhattan tynd. Solen skinnede, det var varmt, og alt spillede bare. Jeg var bogstavelig talt lykkelig for ENDELIG at være tilbage i New York, og jeg sugede alle indtryk til mig. Efter en uge tog jeg til Washington og var i en weekend. Og ugen inden jeg skulle rejse hjem, fløj jeg til Las Vegas, hvor jeg også var i en weekend.

rejse alene, rejse, new york, familie, savn, veninder, las vegas, washington, sommerferie, newark, manhattan, oplevelse
Der er noget helt specielt ved Manhattan, når mørket falder på. (Foto: Privat)

I flyet på vej til Las Vegas sad jeg ved siden af en amerikansk fyr med hvide sneakers, en guldkæde, denimjakke og en sort cap (vi kender alle sammen typen), og jeg havde været ret tidligt oppe den dag, så jeg blev ret træt i flyet. Jeg faldt i søvn og vågnede ved, at ham fyren vækkede mig og spurgte, om jeg ville låne hans nakkepude, fordi jeg var åbenbart faldet i søvn med mit hovede på hans skulder. SÅ flovt. Jeg sov ikke resten af flyveturen.

Da jeg ankom til mit hotel i Las Vegas, var der problemer med min booking, og jeg kan huske, at jeg nærmest blev helt angst. Jeg tænkte: “Fuck, nu kan jeg ikke få noget sted at bo.” Jeg ringede flere gange panisk hjem til min mor, men hun kunne jo ikke rigtig gøre så meget. Heldigvis lykkedes det til sidst, og jeg havde en fab weekend i Las Vegas.

rejse alene, rejse, new york, familie, savn, veninder, las vegas, washington, sommerferie, newark, manhattan, oplevelse
Jeg kan hilse og sige, at man bliver brun i Las Vegas! (Når man er alene af sted, må man spørge tilfælde mennesker, om de vil tage et billede.) (Foto: Privat)

På den måned oplevede jeg så meget, og jeg lærte virkelig mig selv at kende, og hvordan jeg reagerer i forskellige situationer.

Læs også: Romantiske byer og feriedestinationer

Tiden efter

Søndag den 23. juli landede jeg igen i Københavns lufthavn. Det var sådan en mærkelig følelse. Det, jeg havde glædet mig til i flere måneder, var nu overstået, og mit liv hjemme i Danmark skulle fortsætte. Jeg fik min kuffert, og lige inden jeg trådte ud i ankomsthallen, hvor mine forældre ventede på mig, måtte jeg lige bide mig selv i læben.

På en eller anden måde blev jeg så overvældet af det hele. Nu havde jeg oplevet alt det her, og jeg havde været alene om det. Og der var rent faktisk mennesker, som ventede på, at jeg skulle komme hjem, og som savnede mig.

Jeg tog mine solbriller på, fordi jeg kunne mærke mine øjne blev våde, og så trådte jeg ud i ankomsthallen, hvor mine elskede forældre stod. Min lillebror rejste på ferie samme dag, så vi kunne lige hurtigt mødes i lufthavnen, imens han checkede ind. Så på fem uger så vi kun hinanden i få minutter.

rejse alene, rejse, new york, familie, savn, veninder, las vegas, washington, sommerferie, newark, manhattan, oplevelse, fly, vinge, skyer, himmel
På den ene side var jeg klar til, at rejse hjem, men på den anden side, kunne jeg godt have brugt en måned mere. (Foto: Privat)

Da jeg kom hjem, åbnede jeg min kuffert og begyndte at pakke ud. Men det varede ikke mere end et par timer, før jeg var genforenet med mine veninder.

Hvad har jeg fået ud af det?

Jeg har altid haft svært ved at leve i nuet. Jeg tænker alt for meget over tingene, og jeg har en tendens til at overanalysere ALT. Hvilket både kan drive mig selv til vanvid, men virkelig også de mennesker, jeg omgås. På min rejse lærte jeg at leve i nuet, at handle og ikke tænke for meget over tingene. I og med at jeg var alene af sted, var jeg nødt til at være ekstra vågen og nærværende, fordi ingen kan genfortælle de ting, jeg har oplevet, følt og set på egen hånd.

Jeg tænker på det hver eneste dag og er så taknemmelig for, at jeg har haft oplevet alt det. Ville jeg gøre det igen? JA! Så hvis du har muligheden for det, så er det bare at tage af sted!

 

Læs også: New York-spiseguide #1: Brunch & morgenmad

· Mere fra samme kategori ·