Læs også:

Close
februar 2018, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, pride, gay pride, winter, winter gay pride

Kulturguide i februar 2018: De bedste og billigste oplevelser

Kultur  | 

Kulturguiden for februar 2018 indeholder billige oplevelser i København, Odense og Aarhus

Hvis du leder efter nogle bud på billige oplevelser, så er du kommet det rette sted.

Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være.

Her har vi samlet de bedste samt billige oplevelser i februar 2018, til jer som bor tæt på København, Odense eller Aarhus.

Billige oplevelser i København i februar 2018

Loppemarked i Remisen

Den 10. til den 11. februar klokken 10 til 16, 20 kroner i entre.

Fra lørdag den 10. februar til søndag den 11. februar mellem klokken 10 og 16 åbner Remisen op for et stort loppemarked med cirka 100 stande. Der er helt sikkert noget for enhver smag, da der sælges nips, antikviteter, møbler, tøj, sko, vinyler og meget andet. Du kan endda prøve dine fund, inden du køber dem til en billig penge.

Skulle du blive sulten af al din shopping, er endda også tilknyttet en café.

Læs mere på facebook.

februar 2018, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, remisen, loppemarked, shopping, tøj, genbrug
Stort indendørs loppemarked. (Foto: Christian Liliendahl/Scanpix Danmark)

Ballonskoven på Islands Brygge

Den 2. til den 28. februar klokken 17 til 23, gratis adgang. 

Kulturhuset på Islands Brygge åbner op for interaktiv lysinstallation. Du får muligheden for at gå på opdagelse i en skov blandt 200 lysende balloner, som lyser op ved aktivitet. Ballonerne har nemlig en sensor, der registrerer bevægelser. Når gæsterne er gået hjem aktiveres ballonerne af byens liv. Lysinstallationen er et led i Copenhagen Light festival.

Dette event er helt gratis så tag en ven eller en date med og oplev en poetisk tur igennem ballonskoven.

Læs mere på kulturhuset.dk

Er du vil med lys? Der vil være 30-40 forskellige lysinstallationer rundt omkring i København under lysfestivalen. Læs mere her.

Winter Pride Week

Starter klokken 12 den 5. februar og slutter klokken 20 den 11. februar.

Elsker du Pride? Så glæd dig, for hele den første uge i februar er der Winter Pride Week. Det er et meget varieret program, som du bliver introduceret for, da der både er arrangeret mange forskellige debatter og foredrag og ikke mindst en stor Winter Pride-fest.

Mange af arrangementerne er gratis, det koster dog at deltage i festen. Priserne på en billet til Winter Pride-fest koster omkring 150 kroner og foregår i Pumpehuset i København. En lang række DJ’s og draqqueens vil sørge for, at festen bliver vild.

Læs mere på Facebook.

februar 2018, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, pride, gay pride, winter, winter gay pride
Den årlige winter pride week starter i februar. (Foto: Scanpix Denmark)

Gratis rawkager på Valentinsdag

Den 14. februar fra klokken 17 til 21, gratis adgang.

Denne begivenhed er for alle, der er single, men gerne vil fejre Valentinsdag. Du kan nemlig tage forbi Raw Cakes Copenhagen fra klokken 17, og så vil de sørge for at din Valentinsdag sødmefuld, også selvom, du ikke har en kæreste. De giver dig nemlig en smagsprøve på nogle af deres lækre Raw Cakes helt gratis.

Læs mere på Facebook.

En nat i oasen

Fra den 2. februar til den 4. marts, fra klokken 16:30 til klokken 18, entré 95 kroner. Er du under 27 år er indgangen 50 kroner og er du under 18 år kommer du ind gratis. Årskortholdere kommer også gratis ind. 

I forbindelse med Copenhagen Light Festival 2018 har Glyptoteket svøbt museets facade i rødt lys og forvandlet haven til en oase i storbyens ørken.

Her kan du opleve den røde aftensol, den stjerneklare himmel og det kølige morgengry. Et mix af naturoptagelser og musik som har inspiration fra ørkener og oaser vil fylde Glytotekets egen oase med dejlige toner. Om torsdagen har de åbent til klokken 22, hvor du kan få aftensmad fra deres café.

Hvis du er interesseret i nogle af de 30-40 andre oplevelser i forbindelse med Copenhagen light festival så læs mere her.

Læs mere om en nat i oasen på Facebook.

Opslået af Glyptoteket på 22. januar 2018

Vinter i Tivoli

Fra den 2. til den 25. februar, 80 kroner i entré eller gratis med årskort.

I februar måned åbner store dele af Københavns gamle forlystelseshave for første gang nogensinde om vinteren. Temaet er vinter i Tivoli, og der vil blandt andet være mulighed for at stå på skøjter og gå på opdagelse i Isdronningens univers blandt snemænd, istapper og massere af sne.

Tivoli er en af hovedattraktionerne i Copenhagen Light Festival, og der vil være forskellige flotte lysshows rundt omkring i haven.

På Valentines dag, den 14. februar pynter Tivoli op med røde hjerter, og deres restauranter vil kreere nogle særlige kærlighedsmenuer i dagens anledning. Senere på aften, mellem klokken 20 til 22, vil der være isdans på skøjtebanen i Tivoli, og her har dig og din udkårne mulighed for at lære et trin eller to. Du kan også få foreviget et kys, på Tivolis særlige kyssebænk.

Du kan læse mere om deres mange arrangementer her.

Billige oplevelser i Odense i februar 2018

Genbrugsmarked i Odense

Den 3. og den 4. februar fra klokken 10 til 16, 50 kroner i entré.

Den tredje februar åbner Gul og Gratis op for det største genbrugsloppemarked i Odense.

Hvis du er på jagt efter en billig shoppetur i Odense, så er dette genbrugsmarked det perfekte sted at besøge. Det er det største indendørs genbrugsmarked på Fyn, og her kan du helt sikkert finde lækre items til billige penge.

Læs mere på Facebook.

februar 2018, kultur, billige oplevelser, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, genbrug, loppemarked, shopping,
Stort genbrugsmarked afholdt af Gult og Gratis. (Foto: Scanpix Denmark)

Kosmonauterne, et godt grin til en billig

Den 22. februar klokken 20 til 22, 100 kroner i entré.

Hvis du gerne vil have et godt grin, så skal du opleve Kosmonauterne i Kulturmaskinen i Odense. De er et af de mest succesrige Impro Comedy hold i Danmark, og så har de flere gange vundet prisen for Danmarks mesterskab i teatersport.

Hvis du ikke er helt klar over, hvad Impro Comedy og teatersport er, så betyder det at de går på scenen uden et manuskript eller replikker. I stedet improviserer de under showet med stikord, som de får fra publikum. Samtidig konkurrer de med hinanden på scenen, om den der laver det bedste improviserede show, og det er publikum som bestemmer, hvem der vinder.

Læs mere på Facebook.

Breakfast Beat

Den 20. februar klokken 6:30, Momentum, gratis adgang

På Momentum kan du kickstarte din dag på den bedste måde, nemlig med en rigtig morgenfest. Du får heller ikke tømmermænd, for i stedet for alkohol bliver der serveret friskpresset juice.

Det er Momentum, der har inviteret erfarne DJ’s til at komme og spille, og der vil være massere af glitter, drag queens og festhatte. Er du i udklædningshumør har Momentum deres eget kostumelager, hvor du kan låne ting til dit festoutfit.

Dørene åbner klokken 6:30 og lukker igen klokken 9, så du kan nå på arbejde eller i skole efterfølgende.

Læs mere på Facebook.

februar 2018, kultur, billige oplevelser, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, dans, klub, fest, rave, morgenfest, musik, sjov
Kickstart din morgen med en vild morgenfest. (Foto: Pexels)

Spiren – Demo med kosmetikserien Sandstone

Den 3. februar klokken 10 til 13, gratis adgang.

Det fynske makeup mærke Sandstone er kendt for deres allergivenlige makeup, og du kan nu stifte nærmere bekendtskab med deres produkter, og lære at lægge en flot makeup, når Sandstone kommer forbi helsekostbutikken Spiren i Odense.

Du kan booke tid til at få lagt en fuld makeup med produkter fra Sandstone, og det vil være gratis.

Du booker tid via Helsebutikken Spiren.

Læs mere på Facebook.

februar 2018, billige oplevelser, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, makeup, sandstone, proffessionel
Få lagt en smuk makeup med produkter fra Sandstone. (Foto: Pexels)

Lysshow i Odense Zoo

Fra den 2. februar og hver lørdag og søndag hele februar måned. Fra klokken 18:30 til klokken 21. Det koster 180 kroner for en voksen og er gratis med årskort.

I februar forvandles Odense Zoo til en oase af fantastiske farver.

Du bevæger dig rundt på stierne i det regnbuefarvet lys, der smider farver på dyr, træer og stier. Du vil også kunne lære mere om dyrenes nattesyn, og hvordan de forskellige farver påvirker dem.

Læs mere på Facebook.

Retrogaming i vinterferien

Fra den 10. til den 18. februar fra klokken 10 til klokken 16, 45 kroner i entré.

Mediemuseet i Odense inviterer dig til retrogaming i hele vinterferien. Du får lov til at afprøve eller genprøve ældre konsoller og computere fra slut 70`erne til midt 00`erne.

Så hvis du gerne vil afprøve, hvordan det var at game i spillemaskinernes unge dage, kan du tage et smut forbi Mediemuseet.

Læs mere på Facebook.

Billige oplevelser i Aarhus i februar 2018

 Kafferiet.dk pop-up shop

Fra den 1. februar til den 3. februar, åbent kl. 10-17, gratis adgang.

Aarhus byder på glæde til kaffeelskerne. Torsdag den 1. februar åbner kafferiet.dk nemlig en pop-up Shop i Aarhus. Kafferiet.dk er en webshop, som sælger kaffe og kaffeudstyr, og de vil medbringe omkring 100 af deres varer og sætte gode tilbud på.

Der vil også være mulighed for at prøvesmage nogle af deres kvalitetskaffer. Samtidig vil der også være mulighed for at lære, hvordan du brygger din egen kaffe på deres kaffebryggere. Sidst men ikke mindst er der også en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde lækre produkter fra Wilfa. Så hvis du elsker kaffe, er det her en shop, du helt sikkert skal besøge.

Læs mere på facebook.

februar 2018, kultur, billige oplevelser, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, kaffe, kaffebar,
Pop up kaffebar i Aarhus. (Foto: Visual Hunt)

Salsaaften på Clemens bar

Fra den 8. februar fra klokken 20 til 00:00, 50 kroner i entré.

Trænger du til lidt sydlandsk stemning? Clemens Gastro & Bar byder på salsa og latindans. Det bedste af det hele er, at det fortsætter hver torsdag, så hvis du gerne vil lære at danse salsa eller latin, så er det nu, du skal slå til.

Det starter på begynderniveau, så alle kan være med. Du bliver instrueret af forskellige instruktører, og når undervisningen slutter klokken 20.00, vil der være mulighed for fri dans, fest og lækre drinks resten af aftenen. Du har endda mulighed for at vinde nogle af de lækre drinks på dine indgangsbilletter.

Læs mere på Facebook.

februar 2018, billige oplevelser, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, salsa, dans, danse, lære, spansk
Lær at danse Salsa i februar måned. (Foto: Vineet Radhakrishnan on Visualhunt.com / CC BY-NC-ND)

 

Superbowl 2018

Fra den 4. februar klokken 22:30 til mandag den 5. februar klokken 7. Det koster 125 kroner per billet.

Søndag den 4. februar 2018 bliver årets Superbowl afholdt. Superbowl er den årlige afslutning på den amerikanske fodboldliga og der dystes om en sølvpokal.

Kino i Aalborg viser det store show live på en af deres storskærme. Du behøver ikke at gå op i sport, fordi hele stemningen og showet omkring Superbowl er en oplevelse i sig selv.

Bestil billetter her.

På rumsafari blandt Mælkevejens planeter

Den 20. februar fra klokken 19 til 21, gratis adgang.

Hasle Bibliotek livestreamer fra de offentlige forelæsninger i naturvidenskab fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Her kan du høre et spændende foredrag af astrofysik professor Hans Kjeldsen.

Han tager dig med på en rejse igennem rummet, hvor han fortæller dig om de meget spændende og anderledes verdener, som findes flere tusindekilometer væk fra vores jord. Biblioteket tilbyder også gratis kaffe og the til foredraget.

Læs mere her.

februar 2018, billige oplevelser, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, rummet, mælkevejen, foredrag, universet, nasa
Få en oplevelse igennem rummet, med livestream fra Aarhus. (Foto: Pexels)

Vintage Kilo Salg

Den 3. februar fra klokken 11 til 18, 20 kroner i entré.

VinoKilo holder et stort indendørs vintage marked i Tubinehallen i Aarhus, hvor du køber tøj for kilopris. Det vil sige at, du kan få et helt kilo tøj for kun 200 kroner.

Der er fyldt op med store mærker som Levis, Adidas, Nike og mange flere. Der er mulighed for drikkevarer og lækker mad, så du kan sagtens blive og shoppe i flere timer. Det er samtidig også muligt både at betale med kort og kontanter. En god idé til dig, som gerne vil shoppe billigt.

Læs mere på Facebook.

 

 

Stjerneforevisninger på Ole Rømer Observatoriet

Den 2. februar og flere events igennem hele februar, 25 kroner i entré.

Hvis du elsker rummet og stjernekiggeri, så skal du møde op på Ole Rømer Observatoriet i februar. Her vil de åbne observatoriet op, så du kan se nattehimlen helt tæt på. Skynd dig at købe billetter, da der er et begrænset antal pladser.

Læs mere her.

februar 2018, billige oplevelser, kultur, kulturguide, oplevelser, billigt, budget, su, minder, rummet, mælkevejen, foredrag, universet, nasa
Kig på stjerner i Ole Rømer Observatoriet. (Foto: Ryan Wick on Visualhunt.com / CC BY)

 

Læs også andre billige oplevelser: Fem fede oplevelser på nattehimlen i 2018

Læs også: Føler du dig presset af dine venner til at bruge penge? Det gør flere unge

Læs også: DIY: Spar penge ved at sy din egen festtop

· Mere fra samme kategori ·