Læs også:

Close
Britannia, hbo, here and now, mosaic, netflix, serier, streaming, the chi, the disappearance, the handmaid's tale, the vampire diaries, vinter, westworld

Streamingguide: Nye serier du skal se på HBO i 2018

Underholdning  | 

Et nyt år er startet, og det er lig med en masse nye serier. Læs med her, hvor vi kommer med en streamingguide til dig, der ligesom os, også elsker serier på HBO

Vinteren er ikke overstået endnu, hvilket betyder, at en hel aften på sofaen, med dynen, varm te, guf, og streaming stadig er helt okay.

Eller, det er faktisk helt okay, uanset årstid … Her er vores bud på nye serier, og nye sæsoner, som du kan give dig i kast med.

Britannia, hbo, here and now, mosaic, netflix, serier, streaming, the chi, the disappearance, the handmaid's tale, the vampire diaries, vinter, westworld
(Foto: Pexels)

1: Mosaic

Mosaic starter med et flashback, og handler om børnebogsforfatteren, og illustratoren, Olivia Lake, som bliver forsøgt forført, og bedraget, af Eric Neill, for til sidst, at blive myrdet. Fire år senere, i nutiden, ser vi Eric Neill, fængslet for mordet på Olivia Lake. Erics søster Petra, begynder dog at grave i fortiden, for at finde frem til, hvad der virkelig skete for fire år siden.

På rollelisten ses Sharon Stone, som blandt andet har medvirket i “Alpha Dog,” og “Catwoman,” og Garrett Hedlund, som har medvirket i “Pan,” og “Mudbound.”

2: The Chi

The Chi foregår i det sydlige Chicago, i et hårdt kvarter, hvor vi blandt andet følger Brandon, som spilles af unge Jason Mitchell, som er med i den prisnominerede film “Mudbound.” Brandon drømmer om at åbne en restaurant, med hans kæreste. det er dog ikke nemt, da Brandon samtidig skal tage ansvar for hans lillebror Coogie, og deres alkoholiske mor.

Vi møder også 13-årige Kevin, som befinder sig på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt, og Jada, som er alenemor, til sønnen Emmett. De forskellige personers liv bliver flettet sammen på uventede måder, og så sker der ting og sager.

Læs også: I, Tonya – skøjteprinsessen, der (måske) fik konkurrentens knæ smadret

3: Britannia

Hvis du kan lide serier, som har et element af noget historisk, så er Britannia noget for dig.

Serien handler om den romerske hær, som går i land i Brittanien, for at finde nye områder, som romerriget kan regere. Samtidig rammes landet af indbyrdes stridigheder, og landets prinsesse Kerra, som spilles af den prisnominerede Kelly Reilly,  må blive forenet med sin rival, dronning Antedia, hvis landet skal have en chance for, at overvinde romerne.

Hvis du er Nikolaj Lie Kaas fan kan du glæde dig, for han spiller en af hovedrollerne.

4: The Disappearance

På sin 10-års fødselsdag forsvinder Anthony Sullivan under en skattejagt.

Efterforskningen sættes igang, men det er ikke kun oplysninger om Anthonys skæbne, der dupper op. Efterforskningen afslører nogle hemmeligheder, der får store og fatale konsekvenser for familien.

På rollelisten ses Peter Coyote, som blandt andet har medvirket i “E.T.” og “Good Kill” og Joanne Kelly som har spillet med i “Going the Distance.”

Serien først har premiere den 1. februar.

5: Here and now

En ny dramaserie, som handler om en mand og en hustru, et biologisk barn, og tre adoptivbørn fra henholdsvis Somalia, Vietnam og Columbia, får testet deres bånd, da et af børnene begynder at se ting, som resten af familien ikke kan se.

Holly Hunter, der har vundet adskillige priser, spiller hustruen Audrey, og hendes mand, Greg, spilles af Tim Robbins.

Bemærk, at serien først har premiere den 12. februar.

Læs også: Streamingguide: Nye film og serier på Viaplay i december

6: The Vampire Diaries, sæson syv – SPOILER ALERT

Mystic Falls er i krig, og midt i det hele forsøger Damon, som spilles af Ian Sommerhalder (*savle savle*) at komme videre i livet efter tabet af Elena. Stefan får et tættere forhold til Caroline imens han konfronterer sin første store kærlighed. Caroline sørger over sin mors alt for tidlige død, og Bonnie er ved at lære sine nye magiske skills at kende.

I denne sæson får vi også selskab af Damon og Stefans mor, Lillian Salvatore, som spilles af Annie Wersching. Det bliver spændende!

Den nye sæson har premiere den 1. februar.

7: The Handmaid’s Tale, sæson to

Vi var ellevilde med det prisvindende drama, The Handmaid’s Tale i 2017, og kan nu endelig se frem til en ny sæson. Slutningen på første sæson efterlod os med en masse spørgsmål og en masse ledetråde på, hvad der kommer til at ske i anden sæson af den populære serie. Der kommer også to nye skuespillere til serien, Clea DuVall, og Marisa Tomej.

Vi har personligt svært ved at holde kysen på plads af ren forventning.

 

Sæson to har premiere til foråret.

8: Westworld, sæson to

Til foråret vil vi kunne vende tilbage til Westworld, hvor alle vores drømme og ønsker, kan gå i opfyldelse.

Udover Evan Rachel Wood, James Marsden og Jeffrey Wright, som alle tre medvirkede i sæson et, er det endnu ikke offentliggjort, hvilke nye skuespillere der bliver en del af den nye sæson, så indtil videre, må vi bare vente, men med den eksplosive første sæson, er der næsten med garanti noget vildt i vente.

Har du stadig ikke set sæson et, så kan du stadig nå det, da sæson to først har premiere til april.

Læs også: Bedste film i 2017: Top 10 baseret på biografgængernes anmeldelser

· Mere fra samme kategori ·