Læs også:

Close
Dagbogen har været et af de vigtigste værktøjer i Stefanies søgen på selvindsigt. (Foto: VisualHunt)

Sådan lærte jeg at elske mit uperfekte jeg – med fire trin og en dagbog

Mit liv  | 

Stefanie fortæller om sin personlige kamp mod idealet om at være perfekt. Her er hendes guide til at stoppe med at spænde ben for sig selv – blandt andet ved at skrive dagbog

Lægger du bånd på dig selv for ikke at vise dit uperfekte jeg? Censurer du dine følelser? Det gør jeg, men jeg arbejder på at lade være. Jeg er ikke ekspert på området, men deler her åbenhjertigt ud af mine erfaringer. Ingen er perfekt, og idealerne for dit selvbillede KAN ændres.

Jeg er selv rig på livet i dagbogsskriveriet og anbefaler på det stærkeste, at også du tager stilling til din hverdag og dit liv. Her er nogle redskaber, som jeg personligt har benyttet mig af, og som virkelig har haft effekt på mit liv og min selvopfattelse.

Stefanie satte en facade op og skjulte i mange år sine psykiske problemer. Det kan du læse mere om i artiklen Mit liv som et semikolon: En kamp mod systemet. (Foto: Privat)

At være perfekt er en mærkelig størrelse. For hvad er karakteristisk for det – og gør det sig på alle måder gældende? Betydningen af ordet „perfekt” er ikke umiddelbart klart defineret. En definition kunne være at være „helt uden fejl eller mangler”, det kunne også være „opfylder alle krav eller præmisser” eller måske endda „svarende til en ideel standard eller et abstrakt begreb”.

Det er på en måde en ret urealistisk opfattelse og tilegnelse af betydning. Synes du, dine bestræbelser på at nedbryde det perfekte er umulige? Det KAN altså lade sig gøre at ændre. Det kunne det for mig.

Hvor stammer perfektionismen fra?

Ordet perfektionisme er defineret som en „overdreven nøjagtighed; tvangsforestilling om at undgå kritik ved at gøre alt så fuldkomment som muligt.” Men hvor stammer det fra i den virkelige verden? Den verden, vi lever i i dag?

Som stifter af GirlTalk, Anna Bjerre, siger, så opstår succeskriterier i pigers øjne i en meget tidlig alder:

– De skal have styr på overfalden, men samtidig krakelerer de indvendigt.

Alle de ydre omstændigheder skal stå skarpt for omverden, og vi skal præstere og opnå et urealistisk selvbillede, som til dels bliver skabt af samfundet omkring os og består af uskrevne regler.

Især det digitaliserede aspekt af vores hverdagsliv har stor indflydelse på min facade, men ikke mindst mit inderste. Tanken er, at hvis alting ser rosenrødt ud på facaden, så må vi også være lykkelige. Men alt i alt hænger denne splittelse mellem det indre og ydre ikke altid sammen. Vi KAN ikke være perfekte, og vi SKAL ikke være perfekte.

Ingen er 100 procent superwomen, og ingen skal være det! (Foto: CAA Photoshoot Magazine, VisualHunt / CC BY-NC-ND)
Ingen er 100 procent superwomen, og ingen skal være det! (Foto: CAA Photoshoot Magazine, VisualHunt / CC BY-NC-ND)

Den lille, fedtede optik

For mange mennesker bliver en vis ydre anerkendelse vigtigere og mere betydningsfuld i udmålingen af succes. Vi spejler os i andre, og det er en af grundene til, at jeg nemt kunne ramme muren af følelser som utilstrækkelighed.

Det kan nærmest føles skamfuldt at fejle, og jeg har følt mig som en undskyldning for mig selv. Men alt i alt handler det om gensidig tillid. Tilliden mennesker imellem. Vi er nødsaget til åbenhjertigt at tage imod og se hvert enkelt menneske, som det er. Det har jeg lært.

Når jeg tænker på det gode og rare, manifesterer jeg de gode følelser i mit liv. Ofte er det mig selv, der har gjort mig ulykkelig. Mig selv og mine overbevisninger og ubevidste projektioner.

Fem ting, der har hjulpet mig til at elske mit uperfekte jeg:

1. Sæt ord på det gode – uden at tænke i perfektion, men derimod din ønskede tanke:

Det er fælles menneskeligt at have lov til at tænke sig til et godt liv. Men meget ligger uden for din kontrol. Accepter det, og accepter det uperfekte.

2. Find dine værdier:

For at forenkle livet så meget, det kan lade sig gøre og dermed omdefinere din rolle i livet. På den måde finder du de rette værdier – for DIG.

3. Stå ved dig selv:

Gør det! Også selv om det måske er en stormvej. Livet bliver nemlig enklere, når du på baggrund af dine værdier selv tager stilling til og sætter standarden for, om noget er i orden. I orden – ikke perfekt!

4. Sæt langsigtede mål:

Restitutionstid skal tages lige så alvorligt som svært påvirkede faktorer som tid, en god idé eller jævnlige ritualer.

5. Skriv dagbog:

Her er måske det allervigtigste trin. En dagbog eller en notefunktion på telefonen var nemlig altafgørende for mig for at komme igennem de første fire trin på denne liste.

Dagbogen har været et af de vigtigste værktøjer i Stefanies søgen på selvindsigt. (Foto: VisualHunt)
Dagbogen har været et af de vigtigste værktøjer i Stefanies søgen på selvindsigt. (Foto: VisualHunt)

At lægge fortiden bag sig

Vi bevæger os automatisk mod fremtiden, og så er det tid til at tage afsked med navlestrengen til det, der lægger bag os – også selv om vi måske endda har tanken om hellere at GENetablere denne navlestreng.

Nogle gange kan fortiden ligefrem stå som et fotografi i min erindring, men det kommer jeg ikke nødvendigvis videre af. Jeg er nødt til at sende mine øjne ud på orienteringsløb, selv om det måske kan føles åndedragsberøvende og ængsteligt.

Selv om det måske, for nogle, kan lyde lidt fjollet, kan det alligevel være en god idé at skrive dagbog. Simpelthen fordi det ikke kun handler om at få afløb for tanker og følelser, men også for nysgerrigt at kaste et tilbageblik på det, der står mellem linjerne – sådan blev det nemmere for mig at komme videre fra fortiden.

Mangler du inspiration til at påbegynde din selvindsigt med noget, der minder om en dagbog? Tjek thehappinessplanner.com – her findes forskellige bøger, hvori du blandt andet kan notere din sindstilstand ved påbegyndelsen og ugerne igennem året skabe opmærksomhed på din udvikling, og hvilke tanker du gør dig i din hverdag.

Et tilbageblik på den del af livet, der er gået, er ikke nødvendigvis opskriften eller definitionen på, at du pludselig er den selvanalyserende, melankolske ellernavlepillende type. Du reflekterer og finder forhåbentlig den dybsindighed, som måske kan være nøglen til dit eget velbefindende i fremtiden.

Hvad kan du gøre?

Først og fremmest er det vigtigt at mærke dig selv og se indad. Vi er nødsaget til at føle og efterrationalisere på vores tanker, som måske til tider kan stikke af i mange forskellige retninger. Når vi er årsagen til egne problemer, så er vi ofte også løsningen.

Når du for eksempel skriver dine problematikker ned i en dagbog, så er du nødt til at sætte tempoet ned. Du kan nemlig kun give udtryk for én tanke ad gangen på papiret. Og den ene tanke kan være vigtig – også selv om den kan føre til flere tanker.

I en bearbejdelse kan du afslutte det uafsluttede og hjælpe dig selv videre i livet ved at give udtryk for det, der ligger på hjerte. En dagbog kan være en hjælp til at rette blikket indad og styrke din selvaccept. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal have en decideret dagbog liggende ved dig fysisk – det kan også være simple noter på din telefon. Vigtigst er, at du tager skridtet mod din selvaccept og det „lovlige” i at være uperfekt.

Selvudviklingsbøger er ofte blevet beskyldt for at være navlepillende og overfladiske, men prøv at læse en! Undersøg, hvad der findes på markedet, og mærk efter i dig slev, hvad DU har brug for. Accepter, at du måske har brug for en smule hjælp til livet. Det kan styrke din tro og dit håb.

Læs også: Klumme: Nu ved jeg, det er okay at være alene

· Mere fra samme kategori ·