Læs også:

Close
tarme, humør, helbred, oxytocin, overvægt, hjernen, sindet, psyken, kroppen, kvindekroppen, sundhed, mentalt helbred, laks, omega 3, fedt, dopamin, lykkemolekylet, cannabinoider, adrenalin, dopamin, gaba, angst, depression, stress, kontakt, berøring, endorfiner, dopamin, serotonin

NEWS: Dansk studie: Kvinder er det stærke køn

Nyheder  | 

Dansk studie: Kvinder er det stærke køn · Franske kvinder forsvarer mænds ret til at lægge an på dem · EU vil give tusinder af 18-årige en gratis interrail-tur i Europa · I dag rejser danske soldater til Estland for at holde Putins tropper væk · Arbejdstilsynet finder ingen problemer på Zentropa · Løkke dropper ambitiøs skattepakke og udskyder forhandlinger om udlændingepolitikken · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dansk studie: Kvinder er det stærke køn

Mænd har større muskler og kan kan ofte løfte tungere vægte. Alligevel er det kvinderne, der er det stærke køn. Det fastslår ny forskning ifølge The Telegraph.

Årsagen skal findes i, at kvinder biologisk er bedre rustede til at komme igennem livstruende kriser som hungersnød og sygdomsepidemier. Det er danske forskere fra  Max Planck Odense Center og Syddansk Universitet, der er nået frem til resultaterne ud fra historiske data, som viser, hvor længe mænd og kvinder levede under katastrofer, og i alle pånær én levede kvinderne klart længst.

Blandt andet gør kvinders fysik med en større fedtprocent, at deres energilager kan holde længere under en hungersnød, ligesom kønshormonet østrogen har beskyttende elementer. Evolutionsforskere mener, det kan skyldes, at kvinder skal bruge ni måneder til at føde et barn, hvorimod mænd kun er nødvendige kortvarigt for at producere et afkom.

Det eneste sted, hvor mænd overlevede kvinderne, var ved slavehandlen i Trinidad, men forskerne mener, det er, fordi mænd var mere værd, og der derfor blev gjort mere for at holde dem i live.

tarme, humør, helbred, oxytocin, overvægt, hjernen, sindet, psyken, kroppen, kvindekroppen, sundhed, mentalt helbred, laks, omega 3, fedt, dopamin, lykkemolekylet, cannabinoider, adrenalin, dopamin, gaba, angst, depression, stress, kontakt, berøring, endorfiner, dopamin, serotonin
Forskere fastslår, at kvinder er det stærke køn. (Foto: All Over)

Franske kvinder forsvarer mænds ret til at lægge an på dem

Omkring 100 franske kvindelige forfattere, kunstnere og akademikere har i et åbent brev advaret mod puritanisme som følge af MeToo-bevægelsen. Det skriver Ritzau. Blandt underskriverne er den 74-årige Catherine Deneuve, der har en flere årtier lang filmkarriere i Frankrig bag sig og betragtes som en af fransk films største femme fatales nogensinde.

I brevet erklærer kvinderne ifølge AFP, at mænd skal have lov til at “lægge an” på kvinder. I brevet skriver kvinderne også om, at det er nogle af de anklager, der er blevet rejst i kølvandet på anklagerne mod Weinstein i MeToo-kampagnen, i højere grad er udtryk for en “heksejagt” på mænd og trussel mod den seksuelle frihed.

– Voldtægt er en forbrydelse, men at prøve og forføre nogen – selv om det er vedholdent og klodset – er ikke et machoangreb. Mænd er blevet summarisk straffet, tvunget til at forlade deres job, hvis de blot har rørt en eller andens knæ eller prøvet at stjæle et kys, skriver kvinderne i brevet.

– Det, der begyndte som en frigørelse af kvinder, er i dag blevet det modsatte. Vi intimiderer mennesker til at tale “korrekt”. Råber dem, der ikke makker ret, på plads. Og de kvinder, der nægter at bøje sig (for den ny virkelighed, red.) bliver betragtet som medskyldige og forrædere, skriver kvinderne videre.

Læs også: Oprah for president? Winfrey antænder kandidatrygter med vild Golden Globe-tale

#metoo, metoo, me too, catherine deneuve, misbrug, chikane, forførelse, date, kærlighed, mænd, kvinder, ligestilling
Skuespillerinden Catherine Deneuve er en af 100 franske kvinder, der advarer mod #MeToo. (Foto: /ritzau/)

EU vil give tusinder af 18-årige en gratis interrail-tur i Europa

Hvis du bliver 18 år i år og kan du være heldig og få en europarundrejse i fødselsdagsgave af EU. 2018 er nemlig året, hvor EU vil teste en ide og forære omkring 20.000 18-års fødselarer en interrailbillet, så de kan rejse med tog, hvorhen de vil, i 30 europæiske lande i 30 dage. En billet, der normalt ville koste dem 3.876 kroner.

Det sker, fordi interrail var populært blandt Europas unge fra 1970’erne til 1990’erne, men efterhånden som flyrejser er blevet billigere, har færre valgt togrejsen. Det kan EU-initiativet nu lave om på.

– Det er en investering i unge mennesker og i Europas fremtid. Vi vil gerne have, at unge europæere opdager, at EU også handler om følelser, ikke kun politik. Vi vil gerne give dem en prøve på, hvordan det føles ikke bare at være slovak, tysker eller græker, men også europæer. Og er der en bedre måde end at tage toget?, siger manden bag initiativet, Manfred Weber, der er formand for Europaparlamentets største partigruppe, Det Europæiske Folkeparti, EPP.

Hvordan man ansøger om at blive blandt de rejsende, og hvordan de rejsende bliver udvalgt, er endnu ikke afgjort. Det ventes at blive klarlagt ved udgangen af marts, hvor EU-Kommissionen skal komme med en sin plan for projektet. Det skriver Politiken.

EU vil give 18-årige billetter til interrail, for at binde landene bedre sammen og styrke følelsen af at være europæer. (Foto: All Over)

I dag rejser danske soldater til Estland for at holde Putins tropper væk

200 danske soldater tager i denne uge til Estland, og den primære årsag er at vise solidaritet med de baltiske Nato-lande, der grænser op til Rusland, og som er ængstelige for den store nabo. Beslutningen om at indsætte en Nato-styrke sker efter Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim og landets aktive rolle i krigen i Østukraine.

– Vi er nødt til at sende et signal til russerne om, at skulle de finde på at overveje at overskride grænsen til et Nato-territorie, så kommer de ikke kun til at møde estiske, lettiske og litauiske soldater, så vil de også komme til at møde danske, franske, britiske og amerikanske soldater, siger Jens Ringsmose.

Missionen begyndte i 2017, og i alt cirka 4.000 Nato-soldater udgør fortropperne i de baltiske lande samt Polen. Risikoen for en militær konfrontation mellem Rusland og de baltiske lande er meget lille, mener Jens Ringsmose, og Natos mission gør risikoen endnu mindre. Det skriver DR.

soldat, soldater, tropper, danmark, estland, baltikum, polen, nato, rusland
Danske soldater er på vej til Estland, for at vise Rusland, at NATO støtter alle sine medlemslande. (Foto: /ritzau/)

Arbejdstilsynet finder ingen problemer på Zentropa

Arbejdstilsynets undersøgelse af Zentropa afslører ingen problemer med arbejdsmiljøet på filmselskabet, og Peter Aalbæk Jensen kan nu vende tilbage til jobbet. Det skriver Avisen.dk.

Det er Zentropas egen fortjeneste, at Aalbæk og co. ikke får eksempelvis et påbud om at rette op på dårligt arbejdsmiljø, oplyser Karsten Bach Christensen, tilsynsdirektør i Tilsynscenter Øst, i en skriftlig kommentar til Avisen.dk.

– Der har tidligere været problemer med det psykiske arbejdsmiljø på Zentropa, herunder problemer med seksuel chikane. Zentropa har efter presseomtalen sat en række initiativer i værk for at rette op på arbejdsmiljøet. Derfor har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til for eksempel at afgive påbud til Zentropa, men Zentropa bliver vejledt om forebyggelse af seksuel chikane og Arbejdstilsynet vil følge op og komme igen på Zentropa, fordi det er konsekvensen af den type vejledning, lyder det.

Læs mere: Arbejdstilsyn vil se på anklager om sexchikane i Zentropa

Læs mere: Elever på filmselskab straffes med smæk eller gårdarbejde

arbejdstilsynet, zentropa, peter aalbæk, elever, småtter, praktikanter, film, filmselskabe, straf, afstraffelse, smæk, muge ud, chikane, sexchikane,
Peter Aalbæk er tilbage på Zentropa efter Arbejdstilsynet ikke finder kritisable punkter på Zentropa længere. (Foto: /ritzau/)

Løkke dropper ambitiøs skattepakke og udskyder forhandlinger om udlændingepolitikken

I går meddelte Lars Løkke Rasmussen, at regeringens plan om store skattelettelser bliver droppet på grund af uenigheder med støttepartiet Dansk Folkeparti. I stedet laver regeringen en hurtig aftale med partiet.

– Regeringen er kommet frem til den konklusion, at hvis vi skal have en god start på 2018, så skal vi hellere fokusere på de ting, vi kan blive enige om. Der ville være en risiko for, at vi løber panden mod en mur, fordi vi ikke kan levere det, Dansk Folkeparti synes, vi skal levere. I det lys har regeringen besluttet at afkoble den skattepolitiske debat fra den udlændingepolitiske debat, siger statsministeren.

Planen er droppet, fordi Dansk Folkeparti vil have et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, før de vil gå med til Lars Løkkes skatteplaner, men regeringen vil ikke blande udlændingepolitiken og skattepolitikken sammen. Løkke understregede, at man i løbet af foråret vil diskutere udlændingestramninger med Dansk Folkeparti, men at det vil være adskilt fra øvrige politiske forhandlinger. Det skriver Berlingske.

lars løkke rasmussen, statsminister, df, dansk folkeparti, støtteparti, skattepolitik, skat, udlændingepolitik, skattelettelser
Lars Løkke dropper ambitiøs skatteplan. (Foto: /ritzau/)

Dagens billede

ol, fanebærer, mette bock, elena rigas, sport, atlet, motion, vinterol,
Kulturminister Mette Bock sammen med speedskater Elena Rigas, som er præsenteret som Danmarks fanebærer til vinter OL 2018. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·