Læs også:

Close

NEWS: Island vil have ligeløn: Virksomheder risikerer bøder

Nyheder  | 

Island vil have ligeløn: Virksomheder risikerer bøder · Tæt på 100 vagtlæger siger op på 24 timer · Fyns Politi efterlyser 55-årig sexkrænker i hele Europa · Kvinde satte ild til sig selv i Borgerservice · Trump opløser panel der undersøgte valgfusk · Kræftsyg Kim Larsen aflyser koncerter · Nordkorea åbner “hotline” til Sydkorea · Trump om eks-strateg: Han er gået fra forstanden · Dagens billeder

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Island vil have ligeløn: Virksomheder risikerer bøder

Fremover får islandske virksomheder bøder, hvis de ikke kan dokumentere, at mænd og kvinder får det samme i løn. Sidste år vedtog Altinget nemlig en skærpelse af den islandske lov om ligeløn, der betyder, at private og offentlige virksomheder med over 25 ansatte fremover skal erhverve et certifikat for at have indført ligeløn for mænd og kvinder.

Loven blev vedtaget i juni sidste år og skal være med til at reducere de “uforklarlige lønforskelle mellem kønnene”, altså forskelle, der ikke kan forklares med forskelle i blandt andet uddannelsesniveau, anciennitet, ansvarsområder og erfaring. I 2013 udgjorde de uforklarlige lønforskelle 5,7 procent, og det tal vil man nu have reduceret yderligere.

Island fører an på verdensplan, når det kommer til ligestilling mellem kønnenes rettigheder og lønninger. Tilbage i 2012 indførte landet en lov om ligeløn og har indført 40 procent kønskvotering i bestyrelser i virksomheder med over 50 ansatte. Til sammenligning er Danmark placeret på en 14. plads under de andre nordiske lande Norge, Sverige og Finland, samt lande som Nicaragua, Rwanda og Filippinerne. Det skriver DR.

Det udløser bøder, hvis virksomheder ikke betaler lige løn for lige arbejde på Island. (Foto: All Over)

Tæt på 100 vagtlæger siger op på 24 timer

Styrelsen for Patientsikkerhed pålægger vagtlæger et årlig gebyr på 4.000 kroner efter et flertal i Folketinget besluttede at indføre det, men det vil lægerne ikke finde sig i længere, og som konsekvens valgte 61 læger i Region Syddanmarks lægevagt at stoppe tirsdag. Det tal steg til 67 i løbet af dagen.

Onsdag fortsatte lægeflugten med 22 læger, der nu har sagt deres job op som vagtlæger i Region Sjælland og tre, der sagde stop i Region Midtjylland. Også i Region Nordjylland har indtil videre tre læger truet med at forlade deres vagtlægejob, men her har vagtlægechef Eddie Nielsen bedt dem vente, da han mener, at der nok vil blive indgrebet over for gebyret.

Gebyret gælder selvstændige behandlingssteder, som udgør en reel fare for patientsikkerheden, og det mener vagtlægerne ikke, at de er. Nu har Styrelsen for Patientsikkerhed inviteret regionerne til et dialogmøde. Det skriver Ritzau.

Vagtlæger siger op på stribe i utilfredshed over gebyrer. (Foto: /ritzau/)

Fyns Politi efterlyser 55-årig sexkrænker i hele Europa

Politiet har udstedt en arrestordre for at få fat i en 55-årig, der er dømt for krænkelser mod 22 piger. Det skriver TV2. Manden blev idømt halvandet års fængsel for sexmisbrug af 22 piger på Stige Skole og Stige Håndboldklub, men da dommen faldt for to uger siden, var manden ikke til stede.

Fyns Politi fortæller til DR Fyn, at manden stadig er på fri fod. Politiet har udstedt en international arrestordre på den dømte, fordi manden under retssagen forklarede, at han har tilknytning til et rumænsk børnehjem, hvor han er frivillig.

politi, blå blink
Fyns Politi udsender en international efterlysning på en 55-årig mand, der er dømt for krænkelser mod børn. (Foto: /ritzau/)

Kvinde overlever efter hun satte ild til sig selv i Borgerservice

Onsdag eftermiddag blev en kvinde bragt til Rigshospitalet efter hun havde sat ild til sig selv på Sorø Rådhus. Kvinden er i kritisk tilstand, men er uden for livsfare ifølge TV2 og Ritzau.

Ifølge politiets oplysninger brugte kvinden en lighter til at sætte ild til sig selv. Det er uvist, om hun også havde brandbare væsker på sig. Årsagen til, at kvinden satte ild til sig selv, kender politiet endnu ikke helt nøjagtigt.

ambulance, akut, akuttelefonen, 1813, sygdom, tal, dødsfald
En kvinde satte ild til sig selv på Borgerservice i Sorø. (Foto: Polfoto)

Trump opløser panel nedsat for at undersøge valgfusk i 2016

Donald Trump har underskrevet en ordre, der opløser den kommission, der skulle undersøge, om der var valgfusk ved præsidentvalget, som han vandt, i 2016.

– Jeg har underskrevet en ordre om at opløse kommissionen, så vi slipper for at engagere os i endeløse juridiske slagsmål for skatteydernes penge, siger Donald Trump i en erklæring.

Opløsningen sker ifølge Det Hvide Hus, fordi flere delstater har afvist at levere data til kommissionen, der skulle undersøge meldinger om snyd med stemmesedler. I november betonede en føderal dommer i Washington panelet for kun at være et rådgiverorgan, og dermed manglede panelet ifølge dommeren juridiske beføjelser til at afkræve valgdata fra delstaterne.

Donald Trump har sagt, at valgsnyd muligvis var årsagen til, at hans demokratiske rival, Hillary Clinton, fik tre millioner flere stemmer end ham ved valget – til trods for, at Trump vandt valget via et flertal af valgmandsstemmer. Panelet, blev anført af vicepræsident Mike Pence, blev nedsat i maj sidste år. Det skriver Ritzau.

Læs mere: Hvad sker der med Trump, russerne og FBI?

fn, sikkerhedsråd, israel, palæstina, jerusalem, usa, amerika, gaza, konflikt, mellemøsten, fred, konflikt, hellig by, demonstrationer, vold, frustration, fn, diplomati, international aftale, tel aviv, ambassade, besat, okkuperet,
Her ses Donald Trump med vicepræsident Mike Pence. Trump har netop opløst en panel, der undersøgte valgfusk, som Pence stod i spidsen for. (Foto: /ritzau/)

Kræftsyg Kim Larsen aflyser koncerter

Kim Larsen har fået konstateret prostatakræft og aflyser derfor sine kommende udsolgte koncerter. Det skriver Kim Larsen på sin facebookside. I december fik sangeren konstateret prostatakræft og han behandles i øjeblikket for sygdommen, hvilket tærer på kræfterne.

– Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, skriver Kim Larsen på sin facebookside.

Billetter til de kommende koncerter kan refunderes, hvor de er købt.

VINTERTURNÉ AFLYSES.Kim Larsen & Kjukken er desværre tvunget til at aflyse de kommende koncerter i januar, februar og…

Opslået af Kim Larsen & Kjukken på 2. januar 2018

Nordkorea åbner “hotline” til Sydkorea

Syd – og Nordkorea har genåbnet en kommunikationsenhed i grænseområdet i landsbyen Panmunjom, oplyser det nordkoreanske statstv, og bekræftes det af de sydkoreanske myndigheder, skriver nyhedsbureauet AP.

Sydkorea har inviteret til dialog med nabolandet før Vinter-OL i næste måned, og lige nu snakker de to lande om et forslag fra Nordkoreas leder Kim Jong-Un om at sende en delegation til Vinter-OL i den sydkoreanske by Pyeongchang i slutningen af næste måned.

– Vinter-OL bliver en god mulighed for at fremvise de koreanske nationers status. Vi ønsker oprigtigt, at begivenheden bliver en succes, lød det fra Kim Jong-un i sin årlige nytårstale. Det skriver DR.

sydkorea, nordkorea, hotline, forhandling, dialog, kommunikation, vinter ol, olympiske lege
Hotlinen mellem Sydkorea og Nordkorea er i brug igen for første gang siden 2016. (Foto: /ritzau/)

Trump om eks-strateg: Han er gået fra forstanden

USA’s præsident beskylder nu sin tidligere strateg og tætte medarbejder Steve Bannon for at have mistet forstanden. I en pressemeddelelse siger præsidenten om Bannon:

– Da han blev fyret, mistede han ikke blot sit job. Han gik også fra forstanden.

Udmeldingen sker, fordi Trump mener, at hans tidligere medarbejder har lækket oplysninger til pressen. Trump skriver samtidig i pressemeddelelsen, at Bannon hverken havde noget med Trump eller præsidentembedet at gøre. Bannon er ellers blevet beskrevet som nøgleperson bag den amerikanske rigmands sejr over Hillary Clinton, men ifølge Trump prøvede Bannon at fremstå som tæt med Trump for at virke vigtig for andre.

– Steve havde sjældent én-til-én-møder med mig, og han bildte sig kun ind, at han havde indflydelse for at kunne narre nogle få mennesker, som ikke havde hverken adgang eller viden, og som han hjalp med at skrive fupbøger, skriver præsidenten.

Fupbogen, som Trump henviser til, er bogen “Fire and Fury: Inside the Trump White House”, der handler om Trumps første år som præsident. Den bog udtaler Bannon sig i og siger blandt andet, at Trump mente, at en nominering som præsidentkandidat ville booste hans image. Derudover udtaler Steve Bannon, at mødet under præsidentvalget mellem en russisk advokat og Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., samt svigersønnen Jared Kushner var både ”højforræderisk” og ”upatriotisk”.

Steve Bannon forlod Det Hvide Hus i august 2017, et år efter, at Donald Trump hyrede ham som kampagnechef. Han er senere gået tilbage til at stå i spidsen for det højreorienterede netmedie Breitbart. Det skriver DR.

donald trump, steve bannon, konflikt, bog,
Donald Trump anklager nu sin tidligere tætte rådgiver Steve Bannon for at have mistet forstanden. (Foto: /ritzau/)

Dagens billeder

bro, ohio, usa, canada, kulde, frost, sne, is, nedfrysning, mississippi, vejr, klima, miljø
Ekstrem kulde har ramt store dele af USA og Canada. Her er palmerne frosset til i Mississippi. (Foto: /ritzau/)

 

bro, ohio, usa, canada, kulde, frost, sne, is, nedfrysning, mississippi, vejr, klima, miljø
Ekstrem kulde har ramt store dele af USA og Canada. Her er en bro frosset til i Ohio. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·