Læs også:

Close
Fjern sidst aktiv på instagram, kvinde, telefon, iphone, sociale medier

Fjern “sidst aktiv” på Instagram, så chefen ikke kan overvåge dig

Mit liv  | 

Vidste du, at alle kan se, hvornår du senest har været online på insta? Fjern sidst aktiv på Instagram, så kan du trygt fortsætte med at scrolle hele natten

Du har ignoreret din chefs besked i Messenger og lader, som om du er gået i seng. Nej, du gider ikke tage en ekstra vagt – og du har i øvrigt slet ikke set beskeden! Problemet er, at et andet socialt medie kan sladre om din adfærd … Fjern sidst aktiv på Instagram – så har du et problem mindre i livet.

Fjern sidst aktiv på instagram, kvinde, telefon, iphone, sociale medier
Fjern “sidst aktiv” på Instagram, så kan du fake, at du har alt for travlt til de der sociale medier. (Foto: Pexels)

Hvis du åbner Instagram på siden med feedet fra dem, du følger, kan du tilgå indbakken øverst i højre hjørne – og det er her, du kan se, hvornår en given profil senest har været inde i appen.

Under hvert navn i dine chatsamtaler (eller directs) vil du se “aktiv i dag”, “aktiv for 9 minutter siden”, “4d” (fire dage). Det ser sådan ud:

Fjern sidst aktiv på Instagram. Inde i din indbakke kan andre se, hvornår du sidst har åbnet Instagram – men bare rolig: Det kan skjules! (Foto: Skærmbillede)
Inde i din indbakke kan andre se, hvornår du sidst har åbnet Instagram – men bare rolig: Det kan skjules! (Foto: Skærmbillede)

Fjern sidst aktiv på Instagram: Sådan gør du

Det er ingen sag at slå den irriterende funktion fra – du skal bare vide, at når du skjuler, hvornår du sidst var online, så kan du heller ikke længere se, hvornår andre har været det! Yes, hvis man vil have, må man give …

  1. Åbn Instagram på din egen profilside.
  2. I øverste højre hjørne finder du tre prikker. Tryk på dem.
  3. Scroll et godt stykke ned, til du kommer til “Vis aktivitetsstatus”. Slå funktionen fra (så knappen ikke er blå længere).
Fjern sidst aktiv på instagram. Instagram advarer om, at du kun kan se, hvornår andre sidst var aktive, hvis du selv viser det. (Foto: Skærmbillede)
Instagram advarer om, at du kun kan se, hvornår andre sidst var aktive, hvis du selv viser det. (Foto: Skærmbillede)

Et voila! Nu kan ignorere andre mennesker for evigt, hvis det er det, du har lyst til.

Det var da så lidt.

 

Læs også: Sådan finder du dine 9 mest likede billeder på Instagram

Fjern "sidst aktiv" på Instagram, nat, seng, hp, bærbar, computer, laptop, instagram, sociale medier
Folk behøver ikke at vide, at du sidder og scroller på de sociale medier i to timer efter, du har proklameret, at du går i seng. (Foto: Pexels)

Læs også: Sådan får du de gamle emojis tilbage i Facebook Messenger

· Mere fra samme kategori ·