Læs også:

Close
alligator, is, sne, kulde, frost, fryser fast, koldblodig, reptil, dyr

NEWS: Alligatorer har en vild overlevelsesmetode i det is-ramte USA

Nyheder  | 

Alligatorer har en vild overlevelsesmetode i det is-ramte USA · Præventions-app meldt til styrelse efter 37 uønskede graviditeter · Kaldte partifælle “tæve”: Nu undskylder politiker · Verdens ældste vilde fugl er blevet mor · Ecuador er træt af Wikileaks-stifter · Skuespillerinde undskylder til Woody Allens datter for ikke at tro på anklager om seksuelt misbrug · “En frygtelig kvinde” er nomineret til en Bodil-pris · Vagtlæger sagde op: Nu slipper de for gebyr

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

alligator, is, sne, kulde, frost, fryser fast, koldblodig, reptil, dyr
Alligatorer har en vild overlevelsesmetode i det is-ramte USA. (Foto: Pexels)

Alligatorer har en vild overlevelsesmetode i det is-ramte USA

Det kan godt være, at det minder mere om efterår end vinter herhjemme, men mens Europa bare bliver våd af regn, er USA lige nu stivfrossen af voldsomme mængder sne, is og kulde. Det går ud over mennesker, men så sandelig også over dyr, og blandt andet er hundeejere blevet bedt om at hive deres firbenede venner indenfor, mens kulden står på.

Men der er også nogle dyr, der klarer sig fint i kulden, blandt andet har alligatorerne i Shallotte Riwer Swap Park i delstaten North Carolina i USA fundet på en ualmindelig smart vintertrick. De koldblodige reptiler stikker nemlig snuden op over vandoverfladen, og lader sig så fryse fast i sumpvandet.

Deres koldblodede krop har nemlig ikke brug for varme på samme måde som vi eksempelvis har, og så længe alligatorerne får luft gennem snuden over overfladen, kan de fint klare sig nogle dage nede i det kolde vand. Se videoen fra den frosne dyrepark her.

Præventions-app meldt til styrelse efter 37 uønskede graviditeter

Det var en stor nyhed, da det kom frem, at en EU-tilsynsmyndighed havde godkendt appen Natural Cycles som den første app, der kunne bruges som præventionsmiddel. Ved at måle kvindens kropstemperatur, kunne appen eftersigende vurderere om kvinden havde ægløsning eller ej, og på den måde kunne kvinden vælge at bruge yderligere prævention eller slet ikke have penetreringssex, hvis hun ikke ønskede at blive gravid.

Men nu er appen blevet meldt til den svenske lægemiddelstyrelse, efter en række kvinder er blevet gravide, selvom de har brugt appens metode til netop at undgå graviditet. Mindst 37 kvinder har ansøgt om abort, efter de er blevet uønsket gravide, selvom de brugte Natural Cycles, og det er kun antallet på ét hospital i Stockholm alene. Det skriver SVT og Ritzau.

I et skriftligt svar til SVT skriver Natural Cycles, at intet præventionsmiddel har en 100 procents succesrate, og at appen er 93 procent effektiv. I Danmark har læger og lægeorganisationer tidligere udtalt sig skeptisk om appen, blandt ander fordi, at der er mange andre faktorer end ægløsning, der kan påvirke en kvindes kropstemperatur.

Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Hvidovre Hospital, har blandt andet advaret mod metoden og har tidligere henvist til tal, der viser, at appens metode ville føre til graviditet i 16 ud af 100 tilfælde – altså mere end dobbelt så mange gange som appens udviklere hævder.

Se også: Præventionsbattle: Hvad er bedst? P-piller eller spiral?

natural cycles, cyklus, ægløsning, temperatur, kropstemperatur, kvinde, gravid, graviditet, uønsket graviditet, abort, sverige, anmeldelse, eu, eu-godkendt, prævention
En app, der skal hjælpe mod at blive gravid, har forårsaget 37 uønskede graviditeter. (Foto: Natural Cycles)

Kaldte partifælle “tæve”: Nu undskylder politiker

I går kom det frem, at politiker, løsgænger og tidligere socialdemokrat Thomas Hav kaldte partifællen Jasmine Søgaard for “tæve” i en messengerchat. Thomas Hav beklager sine ord til Jasmine Søgaard.

– For det første vil jeg gerne sige et stort undskyld og beklage personligt til Jasmine Søgaard. Det var ikke i orden. Jeg er oprigtigt ked af det passerede og den smerte, det har påført andre. Mit ordvalg har været upassende og stødende. Det siger jeg undskyld for, skriver Thomas Hav, der er regionsrådsmedlem i Nordjylland, i en besked til Jasmine Søgaard.

– Jeg er lidt forundret over, at den først kommer nu, hvor jeg er stået frem, men jeg godtager det selvfølgelig. Det er rigtig godt. Man skal altid have en mulighed for at ændre adfærd, siger Jasmine Søgaard om undskyldningen til DR.

Læs mere her: Politiker kaldte partifælle for “tæve”

Verdens ældste vilde fugl er blevet mor

Verdens ældste vilde fugl, som vi kender til, en 67-årig albatros, er blevet mor til en lille ny unge. Wisdom, som albatrossen hedder, vendte midt i december tilbage til sit faste ynglested, Papahānaumokuākea Marine National Monument, i Stillehavet nær Hawaii.

Wisdom har opfostret mellem 30-35 unger, siden den blev ringmærket i 1956. Det kan derfor roligt siges, at der er tale om en erfaren albatrosmor.

– Det er spændende og fascinerende, at fugle kan overleve så længe og trives. Det gør det så endnu mere fascinerende, at det oven i købet er en af verdens største fugle, siger biolog i Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted til Ritzau.

Ifølge Knud Flensted er det normalt, at dyr som albatrosser får unger hele livet, men det er knap så typisk, at de bliver lige så gamle som Wisdom.

– Mange unger dør allerede i løbet af de første år. Så en stor del bliver ikke ret gamle. Det normale er, at de bliver omkring 10, 20 eller 30 år, når først de har overlevet de første år. Men der er ganske få, der overlever så længe som denne, lyder det fra Knud Flensted.

Ecuador er træt af Wikileaks-stifter

Siden 2012 har Julian Assange, stifter af Wikileaks søgt asyl på Ecuadors ambassade i London, i et forsøg på at undgå at blive udleveret til retsforfølgelse i USA, for hans og Wikileaks indblanding i sagen om Hillary Clintons lækkede emails. Derudover søger Assange også asyl for at undgå en sag om voldtægt af to kvinder i Sverige.

Trods asyl, har Assange arbejdet videre for Wikileaks, og i flere måneder har han arbejdet til fordel for frihedsbevægelsen i Catalonien. Det er et problem, for Ecuador er tætte allierede med Spanien, der ikke vil finde sig i Cataloniens forsøg på selvstændighed. Ecuador er derfor blevet overordentligt træt af Wikileaks-stifter Julian Assange og hans modarbejde af landets interesser.

Nu leder Ecuador efter et land eller en person, der vil hjælpe med at mægle en aftale igennem med Storbritannien, så Assange kan forlade Ecuadors ambassade i London. Man har endda givet Assange statsborgerskab i Ecuador i håb om, at han på den måde kan forlade ambassaden som diplomat og dermed er urørlig for det britiske politi. Det vil den britiske regering dog ikke acceptere. Det skriver Politiken.

Læs også: Wikileaks-læk vælter ikke Clinton

Se mere: Trumps søn skrev med Wikileaks under valgkamp

Wikileaks har fået stifter Julian Assange i problemer igen. (Foto: Polfoto)

Skuespillerinde undskylder til Woody Allens datter for ikke at tro på anklager om seksuelt misbrug

Nye historier om seksuelt misbrug og chikane strømmer frem med #MeToo-kampagnen, men der er en historie, der i flere år har været kendt, men ikke anerkendt. Nemlig historien om, hvordan instruktøren Woody Allen misbrugte sin og Mia Farrows adoptivdatter, Dylan Farrow seksuelt, da hun var barn.

Siden 1992, hvor Dylan Farrow var syv år gammel, har hun fortalt om Woody Allens misbrug af hende, men ingen har nogensinde lyttet til hende. Nu har skuespillerinden Mira Sorvino, der selv har anklaget Hollywood-bossen Harvey Weinstein for seksuel chikane, skrevet en åbent brev til Dylan Farrow, hvor hun undskylder for ikke at tro på hende.

I brevet undskylder Mira Sorvino for at have arbejdet med Allen og for ikke at have troet på Dylan. Skuespillerinden skriver også, hvor svært hun kan forestille sig Dylan Farrow har haft det ved at se den mand, hun anklager for seksuelt misbrug, blive rost og beundret for sine film.

– Jeg sender dig kærlighed og inklusion og beundring for dit mod i al den tid. Jeg tror på dig!!! Jeg er dig taknemmelig, og jeg beundrer dig din integritet og dit mod, en kvinde som bogstavelig talt stod alene i alle disse år, mens hun fortalte sin smertefulde sandhed. Du er en sand helt, og jeg står sammen med dig. Jeg vil aldrig arbejde sammen med ham igen, skriver Mira Sorvino blandt andet i det åbne brev.

Flere andre skuespillere har også taget afstand til Woody Allen,  der blev skilt fra Mia Farrow i 1992, fordi han havde indledt et forhold til parrets adoptivdatter Soon-Yi, som han stadig er gift med i dag. Mia Farrow og Woody Allens biologiske søn, Ronan Farrow, er forøvrigt undersøgende journalist, og var med til at afsløre Harvey Weinsteins seksuelle chikane af skuespillerinder, der satte gang i #MeToo.

“En frygtelig kvinde” er nomineret til en Bodil-pris

Filmen “En frygtelig kvinde” af Christian Tafdrup er nomineret til Danmarks ældste filmpris – Bodil. Filmen har skabt megen debat om måden den portrætterer kvinder i parforhold på.

Ud over “En frygtelig kvinde”, “Underverden”, “Team Hurricane”, “Mens Vi Lever” og “Vinterbrødre” også nomineret i kategorien “Bedste film”. Annika Berg for “Team Hurricane”, Hlynur Palmason for “Vinterbrødre” og Mehdi Avaz for “Mens vi lever” er alle debuterende instruktører. Instruktør Fenar Ahmad og hans film “Underverden” løber med det største antal nomineringer, hvor filmen modtager fem af slagsen. Det skriver DR.

Vagtlæger sagde op: Nu slipper de for gebyr

Stribevis af vagtlæger har sagt op i protest over et gebyr på 3.975 kroner om året, som skal gå til at finansiere et skærpet tilsyn med udvalgte behandlingssteder. Det ser ud til, at lægernes protest har virket, for nu slipper vagtlægerne for selv at betale gebyret. Det bliver i stedet regionerne, der skal betale gebyret. Det skriver DR.

Læs mere her: Tæt på 100 vagtlæger siger op på 24 timer

· Mere fra samme kategori ·