Læs også:

Close
Det står dig frit for at gå ind at købe en økse. Det kræver ikke våbentilladelse. (Foto: Pexels)

Aalborg-Ringsted med tasken fuld af økse

Mit liv  | 

Hvad ville verden være uden frit tilgængelige haveredskaber? Blogger Benita har købt en økse og transporteret den i toget tværs gennem landet – og så i disse “terror-tider”

Jeg har købt en økse. Det var en gave til min bror, der har fået have og mangler udstyr. Så mig af sted til Silvan, hvilket i sig selv var en ud af kroppen-oplevelse.

Jeg kan ikke forstå, de bare hænger der. Økserne. På rad og række, som var de kondisko i forskellige størrelser og modeller med talenter inden for hver sit felt.

– I disse tider, siger stemmen i mit hoved.

Tider med vold og angreb og gødning i bomber og haveredskaber, man kan hugge i folk, hvis man er lam nok i hjernen til det.

Så kan jeg bare tage en økse og gå hjem. På beløbet, tak, kan jeg få byttemærke på? Når jeg tænker på, hvor svært det var at købe en urtekniv, da min Imerco blev lukket inde i en visitationszone …

Det står dig frit for at gå ind at købe en økse. Det kræver ikke våbentilladelse. (Foto: Pexels)
Det står dig frit for at gå ind at købe en økse. Det kræver ikke våbentilladelse. (Foto: Pexels)

Jeg kan godt administrere det frie køb af en økse

Men heldigvis er der frie haveredskaber til alle. Hvad ville verden være uden frit tilgængelige økser? Gødning, man skulle søge tilladelse til at hente? En Silvan, hvor der var nøgle til skabet med spidse genstande?

Sæt haveredskaberne fri. I demokratiets navn, om du vil. Selv om det har en pris at have psykopater og økser i samme samfund. De fleste af os kan godt administrere det, og jeg har aldrig brudt mig om regler for de få.

Er det lovligt?

Jeg pakkede øksen ind i papir og traskede hjemad med min hemmelighed over armen. Jeg lagde den i bunden af en pølsetaske med masser af sweatre ovenpå og tog turen til Ringsted med tasken fuld af økse.

Øksen pakket pænt ind i papir med haveredskaber. (Foto: Privat)
Øksen pakket pænt ind i papir med haveredskaber. (Foto: Privat)

Jeg ved slet ikke, om det er lovligt at transportere økser på tværs af landet. Jeg følte mig lidt hemmelig og på kant med al sømmelig adfærd, da jeg sparkede tasken ind mellem sæderne og satte mig ned i sædet. Jeg har en økse med, og I ved det ikke.

Gad vide, hvad de havde med.

Verden er farlig, og der er så mange regler.

Sæt haveredskaberne fri.

 

Læs også: Terror. Hvorfor siger alle, det var værre i 1970’erne?

Læs også: Klumme: Kim Wall-paranoia og “før” og “efter” ubådssagen

· Mere fra samme kategori ·