Læs også:

Close
houzz træ indretning jul

Det skal du vide, før du køber juletræ

Bolig  | 

Klar til at købe juletræ? Her får du eksperternes guide til at finde vej i juletræsjunglen – og de bedste tips til at passe træet efterfølgende

Det spreder stemning, dufter godt, lyser hjemmet op og bliver julens samlingspunkt. Mange har svært ved at forestille sig en jul uden et rigtigt juletræ. Og traditionen har eksisteret længe – siden sidste halvdel af 1800-tallet har vi i Danmark haft for vane at tage et træ ind i hjemmet til jul.

Af: Lovisa Åkesson, Houzz.dk

Der findes utallige råd om, hvordan man bedst udvælger og passer sit juletræ, så vi har samlet de vigtigste med hjælp fra vores eksperter: Juletræssælgerne hos svenske Skogis Granar. De håndterer tusindvis af juletræer hvert eneste år og ved om nogen, hvad der er værd at vide om grantræer.

Hvilken type juletræ?

De to juletræer, der betragtes som et almindeligt juletræ i de danske hjem er Rødgran og Nordmannsgran. Førstnævnte er den klassiske, gammeldags danske gran, mens Nordmannsgran tilhører en anden slægt: Ædelgranen.

Udover at have forskellig herkomst, adskiller de sig også i udseende og duft. Nordmannsgraner har en anden grensætning, den er tættere og mere symmetrisk end Rødgranen. Desuden dufter den kraftigere af citrus, end Rødgranen gør.

Træet på billedet her er en Nordmannsgran.

Lina Andersson Ceder, granansvarlig, og Johanna Hägglund, PR-ansvarlig hos Skogis Granar, mener, at det først og fremmest er en smagssag, hvilken gran man vil have. De mener også, at det ofte kan handle om tradition – den type træ, man er vokset op med, er også den, man vælger senere i livet.

Læs mere: Undgå de 5 typiske fejl, når du pynter til jul

Fælde juletræ – ikke fælde

De fleste, der fejrer jul, kender til de frustrationer, et fældende grantræ kan give. Men det kan undgås! Passer man en ædelgran rigtigt, så fælder den i princippet slet ikke. Rødgranen fælder, når den tørrer ud. Vil man helt undgå grannåle på gulvet, er en plastikgran selvfølgelig en mulighed, hvilket også er det sikreste alternativ for allergikere. Lina og Johanna fortæller, at Nordmannsgranen siges at være lidt mere mild mod allergikere, men at der ikke findes videnskabeligt belæg for det.

Træet på billedet her er en Rødgran.

Temperaturtilpas træet

Et af de vigtigste pasningsråd er at temperaturtilpasse træet, inden man tager det indenfor. “Når man køber granen, er den vinterlagret og ligger i dvale. Når den kommer direkte ind i varmen, tror den, det er forår og vil begynde at vokse. Men da den jo ingen rødder har, begynder den i stedet at sluge vandet, hvis man har stillet den i en fod med vand – og ellers kan den begynde at fælde voldsomt med det samme,” fortæller Lina og Johanna. For at undgå det skal man have træet stående i et køligt rum et stykke tid, før man tager det ind. Har man ikke et stort nok rum, kan man stille det i sit brusebad eller badekar og spule det med lunkent vand af et par omgange, inden man stiller det i den varme stue.

Sådan skal det vandes

Det er også vigtigt at være nøje med vandingen. Før man sætter granen i juletræsfoden, skal man save nogle få centimeter af stammen. Man kan også med fordel lave nogle snit i den oversavede stamme, så granen bedre kan opsuge vandet. “Sørg for, at der altid er vand i foden – særligt i starten,” siger Lina og Johanna.

 

Læs også:  Bind en Rock ‘n’ roll-julekrans med friske kviste

Her skal træet ikke stilles

Hvis det er muligt, skal man forsøge at undgå at stille granen for tæt på radiatorer, brændeovne eller andet, som er varmt, da det fremskynder udtørringsprocessen. Graner har godt af lidt træk og kulde. Jo koldere det er, desto bedre har granen det.

Vær opmærksom på følsomme planter

Juletræer kan også påvirke andre planter i samme rum. Følsomme planter kan tage skade af de stoffer, som grantræer udskiller. Desuden suger træet meget af luftfugtigheden til sig, hvilket betyder, at man er nødt til at vande sine øvrige planter hyppigere end normalt. “I forhold til andre planter, har Nordmannsgranen vist sig at være lidt mere blid, men ellers er pasningsrådet for graner det samme for Rødgran og ædelgraner,” forklarer Lina og Johanna.

 

Sådan tjekker du træet

Man vil jo helst købe et frisk grantræ af sin forhandler, og det er faktisk ret let at sikre sig, at det ikke har været udsat for temperaturforskelle og dermed er tørret lidt ud. Træk simpelthen lidt i skuddene og se, om nålene sidder fast. Løsner de sig meget let, er granen for gammel.

Farvel træ og godt nytår

Men alting får jo en ende. Når du vil skille dig af med grantræet, så efterlad det for eksempel på en genbrugsstation – dér skal det sorteres som grenaffald, så det siden kan hugges til flis og eventuelt blive til fjernvarme.

 

Læs mere: Drop den dryssende gran – Her er 24 alternative juletræer

Fæld selv træet

Vil du fælde dit eget grantræ, er det naturligvis vigtigt at få tilladelse af dem, der ejer marken, hvor træerne står. “Når man har fået grønt lys, er det bare at vælge en gran, som ser frisk og stærk ud, og gå i gang,” fortæller Lina og Johanna. De mener desuden, at det ikke spiller nogen stor rolle, hvornår man køber granen af sin forhandler – men jo længere det står inde i varmen, jo mere tørt og fældende bliver det naturligvis.

 

houzz
Læs også:
.houzz keramik, juletræ

· Mere fra samme kategori ·