Læs også:

Close
sherin khankan, imam, kvinde, kvindelig imam, shaming, billeder, ytringsfrihed, forlovelse, dating, date, naser khader, exitcirklen, æresrelateret vold, islam, islamisme, anklager, poltik, trussel, facebook,

NEWS: Naser Khader vil lukke kvindelig imams projekt – nu viser det sig, at de to har datet

Nyheder  | 

Naser Khader vil lukke kvindelig imams projekt – nu viser det sig, at de to har datet · Mariah Carey får et ulejlighedsgebyr af sin eksforlovede · Lægemiddel mod forhøjet blodtryk kædes sammen med risiko for hudkræft · Trump-tweet om Rusland-sag skaber forvirring · Penge for sprogskoler betaler for ejers vilde luksusliv · Forsvarsministeriet tilbageholdt kritiske oplysninger om kampfly-støj · Dagens billeder

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Naser Khader vil lukke kvindelig imams projekt – nu viser det sig, at de to har datet

Sagen om Naser Khader og den kvindelige imam Sherin Khankan tog en ny drejning hen over weekenden, da det kom frem, at de to har haft en nær relation og har datet for flere år siden.

Hele sagen handler om, at Khader har forsøgt at få andre politikere til at fjerne støtten til Khankans projekt “Exitcirklen”, der hjælper muslimske kvinder ud af æresrelaterede voldelige forhold.

I weekenden fortalte Khankan så, at Naser Khader har kørt en hetz mod hende i flere år, og at han torsdag i sidste uge har skrevet til Sherin Khankan, at han har 17-18 år gamle billeder af imamen liggende.

Khankan ser billederne som en trussel og et forsøg på at presse hende til tavshed, og da hun mener, at billederne er af “dyb personlig og privat karakter”. Naser Khader afviser, at beskeden var en trussel.

– Naser Khader har desværre valgt at genoptage sin årelange hetz mod mig. Jeg er nu nået til et punkt, hvor det står klart for mig, at det ikke stopper, og at det ikke længere kun går ud over mig. Vi har datet hinanden igennem en kort periode i 1999 med henblik på potentielt ægteskab, siger Sherin Khankan til Berlingske.

– Han og hans mor og søster er kommet i min familie, og han ved, at jeg er demokratisk opdraget, at jeg ikke er islamist, og at jeg ikke går ind for de ting, han anklager mig for. Vi gik fra hinanden fredsommeligt, og jeg blev kort efter forlovet til anden side.sherin khankan, imam, kvinde, kvindelig imam, shaming, billeder, ytringsfrihed, forlovelse, dating, date, naser khader, exitcirklen, æresrelateret vold, islam, islamisme, anklager, poltik, trussel, facebook,

Naser Khader vil lukke kvindelig imam, Sherin Khankans, projekt. Nu viser det sig, at de to har datet. (Foto: /ritzau/)Berlingske har set billeder af Naser Khader hjemme hos Sherin Khankans familie og har snakket med flere kilder tæt på Sherin Khankan, der bekræfter forløbet. Berlingske har også set beskeden, som Naser Khader har sendt til Sherin Khankan torsdag gennem Facebook Messenger.

– Har jeg friet til dig? Hvornår? Hvorfor lyver du? Jeg har dokumentation på det modsatte. Men jeg har valgt ikke at fortælle det til nogen. Jeg har ikke fortalt eller vist nogen de søde beskeder og fotos, du sendte til mig – fra før vi blev uvenner på Radikales Landsmøde om sharia-resolutionen. Jeg fandt en hel del i kassen i går, blandt andet fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et modelfoto, du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?, skriver Khader.

– Det er billeder, jeg som 24-årig har sendt til en fyr, som jeg datede, som er sendt privat og personligt kun til ham, og som jeg ikke ønsker, at nogen andre skal se, siger Sherin Khankan, der mener, at Khader har brugt sin politiske magt til at stoppe hendes projekt, Exitcirklen.

– Jeg har hverken direkte eller indirekte truet Sherin Khankan med noget som helst. Jeg har anmodet hende om at stoppe med at lyve om vores relation for 16 år siden i medierne. Jeg har selv undladt at bringe det frem, da det her handler om politik og holdninger og intet andet. Det er et billigt og gennemskueligt trick at antyde, at jeg skulle have andre motiver. Ja, jeg har masser af dokumentation for karakteren af vores relation, som vidner om, at hun også her udtaler sig i modstrid med fakta. Jeg har ikke brugt det og aldrig vil bruge det, fordi det er privat. Det håbede jeg, hun ville lade sig inspirere af. I stedet klynker hun videre – og du lægger ukritisk pen til, svarer Khader til anklagerne.

Læs mere: Støjberg ville sløjfe støtte til projekt, der hjælper voldsramte muslimske kvinder

PRÆCISERING:Nej, der er ikke tale om nøgenbilleder og det ved Sherin Khankan også godt. Det er alene ‘feriebilleder’…

Opslået af Naser Khader på 1. december 2017

 

Mariah Carey får et ulejlighedsgebyr af sin eksforlovede

I oktober gik sangdivaen Mariah Carey og hendes forlovede James Packard fra hinanden. Selvom parret aldrig nåede ned af kirkegulvet sammen, så har de lavet en aftale om bodeling, der lyder overordentligt meget som en skilsmisseaftale.

Mariah Carey har nemlig bedt hendes eksforlovede, om 50 millioner dollars, der skal være betaling for den tid og ulejlighed Carey har brugt på parrets forhold og det bryllup, der ikke blev til noget. Carey beholder samtidig sin forlovelsesring, en 35-karats diamant til en værdi af 10 millioner dollars. Det skriver Entertainment Tonight.

mariah carey, ulejlighedsgebyr, eksforlovede, forlovelse, penge, fordeling, aftale, brud, økonomi, ulejlighed, diva, sangerinde, kunstnerinde, musiker,
Mariah Carey får et ulejlighedsgebyr af sin eksforlovede. (Foto: /ritzau/)

Lægemiddel mod forhøjet blodtryk kædes sammen med risiko for hudkræft

Et af verdens mest udbredte lægemidler mod forhøjet blodtryk kædes nu direkte sammen med en markant øget risiko for hudkræft. Det skriver Politiken.

Der er tale om kombinationspræparater med indholdsstoffet hydrochlorthiazid. I Danmark får omkring 250.000 mennesker den form for blodtryksmedicin. Et dansk forskerteam konkluderer nu, at længere tids brug af hydrochlorthiazid øger risikoen for at få den særlige kræftform pladecellekræft i huden med op til syv gange.

– Hvert tiende tilfælde af en særlig kræftform i huden ville forsvinde, hvis vi fjernede lægemidlet. Eller 250 danskere kunne hvert år undgå at få hudkræft. Det er svært foruroligende. Vi undersøgte flere andre store, populære lægemiddelgrupper mod forhøjet blodtryk og fandt ingen som helst sammenhæng mellem brug og forekomst af kræft, siger ph.d. Anton Pottegård, lektor på Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet.

hudkræft, hudcancer, cancer, kræft, forsker, forskning, undersøgelse, blodtryksmedicin, forhøjet risiko, risiko, blodtryk, medicin
Dansk forskerteam kæder nu brugen af blodtrykssænkende medicin sammen med øget risiko for hudkræft. (Foto: /ritzau/)

Trump-tweet om Rusland-sag skaber forvirring

Søndag sendte den amerikanske præsident Donald Trump igen en række tweets ud. I tweetet skriver Trump;

– Jeg var nødt til at fyre Flynn, fordi han løj over for vicepræsidenten og FBI. Han har erklæret sig skyldig i de løgne. Det er en skam, for hans handlinger under overgangen var lovlige. Der var intet at skjule!, lød det i beskeden fra præsidenten.

Trumps opslag kommer, efter hans tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, har indrømmet, at han to gange har løjet over for FBI. Det kom frem fredag, da Flynn skulle forklare sig i FBI-undersøgelsen om en mulig forbindelse mellem Trumps kampagnestab og Rusland i forbindelse med præsidentvalget sidste år.

Michael Flynn var en af Trumps nærmeste medarbejder under valgkampen, men Flynn blev fyret, kort efter at Trump-regeringen var blevet indsat. Dengang lød forklaringen, at Flynn havde løjet over for vicepræsident Mike Pence. Det er netop den lille detalje, der vækker opsigt ved Trumps weekend-tweet. For tweetet viser, at Trump var klar over, at Michael Flynn ikke kun havde løjet over for vicepræsident Mike Pence – men også for FBI.

– Den viden havde Trump altså, da han bad direktøren for FBI, James Comey, om at standse efterforskningen af Flynn, og da han senere hen fyrede James Comey. Hvis det passer, så har præsident Trump med det her tweet blottet sig markant i forhold til selv at blive anklaget for at lægge hindringer i vejen for FBI’s efterforskning, siger DR’s USA-korrespondent Steffen Kretz.

Senere var præsidenten igen ved tasterne. Her langede han ud efter FBI og kritiserede forbundspolitiet for at “være uærligt” og “ligge i ruiner” efter en årrække med den nu afskedigede FBI-direktør James Comey i spidsen.

Se også: Hvad sker der med Trump, russerne og FBI?

Penge for sprogskoler betaler for ejers vilde luksusliv

Den 76-årige Bertil Hult, har siden 1965 opbygget EF-imperiet, som i dag har 46.500 ansatte i 116 lande. Hovedforretningen består i at sende børn og unge på sprogskoler i andre lande og på langvarige udlandsophold som et år på high school i USA samt formidling af au pair-jobs.

Nu viser millioner af dokumenter, der er blevet delt med Politiken og 94 andre medier verden over, at de penge, forældre og unge betaler for EF-rejserne dukker op igen i skattelyselskaber. De sikrer manden bag sprogrejserne, svenskeren Bertil Hult, og hans familie et liv i seriøs luksus med privat jetfly, lystyacht og hyggelig omgang med de kendte og kongelige. Faktisk bruger Bertil Hult så mange penge på det svenske kongehus, at anklagemyndigheden for nogle år siden undersøgte, om der var tale om kriminel bestikkelse af de kongelige.

fly, flyrejser, rejse, rejser, forsinkelser, aflysninger, aflyst, aflysning, forsinkelse, økonomisk kompensation, nægtet boarding, erstatning, flyselskab, regler, rettigheder, klage
Penge for sprogskoler betaler for ejers vilde luksusliv, (Foto: All Over)

Forsvarsministeriet tilbageholdt kritiske oplysninger om kampfly-støj

Dokumenter viser, at regeringen i over to år har vidst, at F35-flyene ville overskride støjgrænserne. Det generer beboerne ved Flyvestation Skrydstrup i en sådan grad, at de frygter, at Danmarks nye F35-kampfly kan tvinge dem ud af deres hjem eller gøre husene værdiløse. Mange beboere føler sig ført bag lyset af regeringen og forsvaret. Forsvarsministeren erkender, at det var “en fejl”, at Folketinget ikke blev informeret allerede sidste år.

Rapporten er blevet hemmeligholdt, selv om Folketinget i maj 2016 bad regeringen om specifikke oplysninger om flyets støjgener umiddelbart inden den politiske beslutning om at købe 27 F35-fly. Dengang affejede daværende forsvarsminister Peter Christensen (V) støjbekymringerne. Svaret til Folketinget lød, at der hverken var behov for ekspropriation eller støjsikring af boliger.

Nu har regeringen så pludselig erkendt, at de nye kampfly støjer så kraftigt, at det overskrider alle støjgrænser ved flyvestationen, og at der må forventes ekspropriation af ejendomme eller erstatning til boligejere.

Forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) kræver nu en redegørelse for forløbet og siger, at regeringen;

– har et alvorligt problem, hvis Peter Christensen har misinformeret Folketinget om støjen. Det skriver Jyllands-Posten.

skrydstrup, kampfly, f35, løj, støj, regeringen, vildledt, hemmeligholdt, oplysninger,
Forsvarsministeriet tilbageholdt kritiske oplysninger om kampflystøj. (Foto: /ritzau/)

Dagens billeder

Natten mellem søndag og mandag var 2017 sidste fuldmåne. Det var samtidig en supermåne.

supermåne, måne, fuldmåne, myanmar, usa, buffalo, england, planet, jorden,
Supermåne i Myanmar. (Foto: /ritzau/)

 

supermåne, måne, fuldmåne, myanmar, usa, buffalo, england, planet, jorden,
Månen tæt på Erie Court i Buffalo, USA. (Foto: /ritzau/)

 

supermåne, måne, fuldmåne, myanmar, usa, buffalo, england, planet, jorden,
Månen over Whitby Abbey i England. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·