Læs også:

Close
julemarked, nyhavn, kulturtilbud, december, juleoplevelser, jul

Kulturtilbud: Hyggelige og billige juleoplevelser i december

Kultur  | 

“Det’ jul, det’ cool, det nu man hygger sig bedst.” December byder på en masse hyggelige juleoplevelser, du kan opleve i København, Aarhus og Odense

Føler du dig stresset over al den julerace? Vi guider dig igennem en masse hyggelige og billige juleoplevelser, som du kan opleve i december måned i København, Aarhus og Odense.

 

Billige juleoplevelser i København i december

Strøm byder på skøjtedisko på Frederiksberg Runddel

2. december klokken 17:00 — 22:00, Frederiksberg Runddel (Skøjtebanen), 50 kr. (gratis, hvis du selv har skøjter med)

Elsker du glimmer og gode rytmer? Kom og vær med, og nyd tonerne af diskomusik, mens du får vind i håret på skøjtebanen på Frederiksberg Runddel. Strøm skruer op for boogierytmerne, og alt du skal huske, er dit gode julehumør.

Læs mere på Facebook.

Opslået af Strøm på 17. november 2017

 

Jul på Kronborg Slot

2., 3., 9. og 10. december klokken 10:00 — 17:00, Kronborg 2 C, 3000 Helsingør (Kronborg Slot), 65 kr., børn under fire år er gratis

Oplev Danmarks hyggeligste julemarked sammen med Holger Danske. Nyd duften af frisk fældet gran og lækre, nybagte æbleskiver. Kronborg Slot byder på julehygge for hele familien.

Læs mere på Kronborg Slot.

kronborg slot, kronborg, julemarked, jul, december, kulturtilbud, juleoplevelser, hygge
Kom til jul på Kronborg Slot, og ønsk Holger Danske en god jul. (Foto: All Over)

 

Julemusik til juleindkøbene

2. december klokken 12:00, Fisketorvet (ved den store fiskestime), gratis

Gør de gode, gamle julesange dig også glad i låget? Fisketorvet byder på hyggelig julekoncert med Danmarks Underholdningsorkester, som spiller alle de kendte julesange.

Læs mere på Fisketorvet.

 

Julemarked i Nyhavn

16. november til 22. december søndag til torsdag klokken 11:00 — 18:00 og fredag til lørdag klokken 11:00 — 20:00, Nyhavn, gratis

Nyhavn byder igen i år på juleboder med forskellige lækkerier langs havnen. Tag på opdagelse i de hyggelige boder, og oplev striktøj i lange baner, skindvarer, lækre julegodter eller få dig et varmt glas gløgg og lune æbleskiver til at varme dig på i den kolde måned.

Læs mere på Facebook.

julemarked, nyhavn, kulturtilbud, december, juleoplevelser, jul
En julebod på Nyhavn. (Foto: All Over)

 

Giv en personlig gave

Lørdag og søndag klokken 10:00 — 22:00, Kongens Nytorv 13, 1095 København (Magasin Du Nord), gratis

Magasin giver dig mulighed for at få personliggjort dine indkøbte julegaver. Der findes ikke noget bedre end at give en gave, som kommer lige fra hjertet. Du kan få indgraveret hilsner eller broderet initialer, så gaverne bliver endnu mere speciel for dem, som skal modtage dem.

Læs mere på Facebook.

juleoplevelser, gaver, shopping, magasin, kulturtilbud
Magasin Du Nord. (Foto: All Over)

 

Billige juleoplevelser i Aarhus i december

Jul og tidsrejser i Den Gamle By

1. til 30. december mandag til torsdag klokken 10:00 — 17:00, fredag klokken 10:00 — 20:00, lørdag og søndag klokken 10:00 — 18:00, lille juleaften klokken 10:00 — 17:00, Viborgvej 2, 8000 Aarhus C, fra 70 kr., gratis for børn

Oplev julen, som vi fejrede den i gamle dage. Tidsrejsen, Aarhus tager dig tilbage til tre fantastiske tidsperioder i danmarkshistorien. Gå ad 1800-tallets brostensbelagte gader og stræder, over industrialiseringens boom i 1920’erne til de farverige og frie 1970’ere.

Du kan opleve en virtuel tur ned af de historiske gader og stræder i Aarhus Med Google Street View. Se hele den virtuelle tour her.

Du kan også bare gå på opdagelse og få en masse hyggelige og lækre juleoplevelser. Læs mere på Den Gamle By.

juleoplevelser, den gamle by, aarhus, hygge, kulturtilbud, december
Tag i Den Gamle By i Aarhus, og få en rigtig juleoplevelse, du aldrig glemmer. (Foto: All Over)

 

Julemarked på Godsbanen

2. og 3. december klokken 11:00 — 17:00, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, gratis

Godsbanen slår dørene op for en masse hyggelige juleaktiviteter. Kom i julestemning, og oplev boder med design og kunsthåndværk, åbne værksteder, god mad og musik.

Læs mere på Godsbanen.

 

Byens bedste kælkebakker

Moesgaard Museum, Botanisk Have, Mindeparken, Universitetsparken og Djævlebakken i Risskov, gratis

Byens bedste kælkebakker bliver i vinterperioden forvandlet til et hvidt vinterlandskab. Alt, du skal gøre er at finde kælken og dit indre legebarn frem, så du med fuld fart kan suse nedad Aarhus’ bedste og sjoveste kælkebakker.

Læs mere på Visit Aarhus.

juleoplevelser, kælk, jul, aarhus, kulturtilbud, sne
Så skal der kælkes. (Foto: All Over)

 

Juletræstænding på Rådhuspladsen

3. december klokken 16:00, Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C, gratis

“Juletræet med sin pynt venter på, vi får begyndt.” Tiden nærmer sig, hvor det kæmpestore juletræ på Rådhuspladsen i Aarhus skal tændes. Den første søndag i advent skal du sætte kryds i kalenderen, hvis du vil opleve det smukke træ. Der vil efterfølgende være underholdning med sang og musik.

Læs mere på Facebook.

Opslået af Aarhus Kommune på 19. november 2017

 

Nyt (H)jule-univers i Aarhus

17. november til 22. december mandag til torsdag klokken 10:00 — 18:00, fredag klokken 10:00 — 19:00, lørdag og søndag klokken 10:00 — 17:00, Lille Torv, Store Torv og Bispetorv, gratis

Manden bag Zirkus Nemo, Søren Østergaard, har åbnet et nyt europæisk julemarked i Aarhus. Julemarkedet er inspireret af markeder fra 20 europæiske lande, og derfor vil du opleve et helt unikt marked, som byder på smukke juleboder, julelækkerier, specialiteter og alverdens gaveidéer fra de europæiske lande.

Læs mere på Aarhus City.

 

Billige juleoplevelser i Odense i december

H.C. Andersen Julemarkedet

1., 2., 3., 6., 8., 9. og 10. december, onsdag klokken 14:00 — 20:00,  fredag klokken 15:00 — 19:00, lørdag klokken 10:00 — 18:00 og søndag klokken 10:00 — 17:00, gratis

Den gamle smukke by ved H.C. Andersens hus forvandles til én stor julemarkedsplads som i gamle dage. Kom i julestemning med gøglere, nisser, lirekassemænd, julekor og meget mere, og nyd boderne der summer af jul og lækre dufte.

Læs mere på H.C. Andersen Julemarkedet.

juleoplevelser,kulturtilbud, jul, december, odense, hc andersen, julemarked
Restaurant Under Lindetræet er en del af julemarkedet — H.C. Andersen boede i det gule hus til højre. (Foto: All Over)

 

DYNAMO — Tivoli de Trash

16. december klokken 11:00 — 16:00, Finlandkaj 6, 5000 Odense, gratis

Til de mindre juleglade eller bare eventyrlystne: DYNAMOS byder på post-apocalyptiske funfair for børn, unge hunde, vilde voksne og mutanter. Så prøv en utraditionel workshop.

Læs mere på Facebook.

Opslået af Dynamo – Workspace for circus & performing arts på 27. oktober 2017

 

Julemærkemarchen i Odense

3. december klokken 10:00, Solfaldsvej 11, 5000 Odense C (Hunderupskolen), fra 30 kr.

Vil du støtte en god sag? De danske julemærkehjem har brug for din støtte. Tag din veninde, mor, kæreste eller en helt fjerde i hånden, og kom ud og få noget frisk luft, og oplev naturen. Du kan vælge at gå eller løbe fem eller 10 kilometer.

Læs mere på Visit Odense.

 

Luminis – Smukt lys på Egeskov

8. og 9. december klokken 17:30 — 21:00, Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup, 60 kr.

Egeskov åbner haven til et nyt lysshow på slottets facade. Oplev en sanselig julevandring tilsat smukt lys og lyd fra DJ Palma Lova. Showet er en magisk tidsrejse gennem Egeskovs historie.

Læs mere på Egskov.

 

Gammeldags julemarked

2., 3., 9. og 10. december klokken 10:00 — 16:00, Slotsalléen 100 Troense, 5700 Svendborg, 60 kr.

Oplev et gammeldags julemarked med masser af julestande og lækre produkter. Der er pyntet op fra top til tå, og det emmer af julestemning, musik og en dejlig juleånd på hele slottet. De lækre julegodter, brugskunst, tøj, juledekorationer, delikatesser og alverdens julegaveidéer kan du købe i slottets længer.

Læs mere på Valdemars slot.

juleoplevelser, oplevelser, odense, fyn, valdemars slot, tåsinge, kulturtilbud, jul, hygge
Valdemar slot. (Foto: All Over)

 

 

Læs også:

Har du en julesweater? Ellers har du snart! Her er 10 julesweatre, der skriger JUL

· Mere fra samme kategori ·