Læs også:

Close
alex høgh andersen, allan nielsen, danske, dansker, drøm, film, HBO Nordic, historie, hvitserk, ida marie nielsen, ida nielsen, ivar, karriere, kultur, lene seested, marco ilsø, margrethe, panorama agancy, ragnar lothbrok, serie, serier, skuespil, skuespillere, skuespillerinde, slavepigen, tv-serier, vikinger, vikings

Interview med Ida Marie Nielsen: Det har jeg lært af Vikings

Kultur  | 

Ida Marie Nielsen spiller rollen som Margrethe i den ultrapopulære serie Vikings. Vi interviewede Ida lige før hendes debut, og i anledning af premieren på sæson 5 har vi endnu engang talt med skuespillerinden. Hun fortæller om crewet, rollen, udfordringer, og hvad hun har lært af at være med i Vikings

OBS! Hvis ikke du har set del B af fjerde sæson Vikings, så skal du nok overveje at gemme artiklen og læse den senere, for der er spoilers i farvandet. 

Da nyheden kom frem om, at tre unge, danske skuespillere skulle være med i hitserien Vikings, stod det ikke skrevet i kortene, at slavepigen Margrethe, som spilles af Ida Marie Nielsen, ville være en særlig stor rolle. I stedet var der mest fokus på Marco Ilsø, der spillede Ragnar Lothbroks søn Hvitserk, og særligt Alex Høgh Andersen, der skulle spille Ivar, fik en del opmærksomhed.

Ida var godt gemt væk i trailerne til del B af sæson fire, men da først sæsonen rullede over skærmene, stod det hurtigt klart, at Idas rolle ikke var en mindre en af slagsen. Faktisk var det lidt af en velholdt hemmelighed, for i rollen som slavepigen Margrethe forførte Ida ikke bare én af Ragnar Lothbroks sønner – hun forførte fire ud af fem.

Allerede i løbet af de første afsnit stod det klart, at ikke alene var Ida meget mere med i serien, end trailers op til premieren røbede, hun spillede også en meget fremtrædende rolle. Slavepigen Margrethe ville nemlig frem i verden.

– Det er altid svært for mig med hemmeligheder, og hvis det stod til mig, ville jeg nok komme til at fortælle alt! Jeg er jo så spændt på, at verden skal se, hvad vi har arbejdet på. Med det sagt, så synes jeg, at arbejdet taler for sig selv, så det har ikke været et problem for mig ikke at kunne sige meget om min rolle. Det skal I se for jer selv, siger Ida.

alex høgh andersen, allan nielsen, danske, dansker, drøm, film, HBO Nordic, historie, hvitserk, ida marie nielsen, ida nielsen, ivar, karriere, kultur, lene seested, marco ilsø, margrethe, panorama agancy, ragnar lothbrok, serie, serier, skuespil, skuespillere, skuespillerinde, slavepigen, tv-serier, vikinger, vikings
Ida Marie Nielsen er en af tre danske skuespillere i Vikings. (Foto: Ida Marie Nielsen)

Se også: Danske Ida fra Vikings: Jeg har bedt min familie om ikke at se første afsnit

Glædeligt gensyn med Vikings-teamet

Sidst MY DAILY SPACE talte med Ida Marie Nielsen, var lige før del B af fjerde sæson Vikings gik i luften. Dengang var hun den nye pige på settet, og selv om det var en god oplevelse første gang, var det endnu bedre at komme tilbage til Irland, hvor Vikings bliver filmet, anden gang.

– Det har været en kæmpe fornøjelse. Det sidste år har været turbulent på en dejlig måde. Jeg har lært en masse nye ting om mig selv og fået ny viden indenfor skuespilfaget. Jeg er kommet mere på plads på settet, og jeg tør at udfordre mig selv mere. Jeg er mere tryg nu, hvor alt ikke er nyt. Jeg bliver dog stadig overrasket, for der er ingen dag på settet, der er ens.

Også rollen som Margrethe var dejlig for Ida Marie Nielsen at vende tilbage til.

– Jeg har fået nye ting at arbejde med, min karakter er etableret og skal nu udvikles, og jeg har fundet mig til rette i Dublin. Gruppedynamikken os skuespillere imellem er under konstant udvikling, vi arbejder meget op og ned af hinanden og kender hinanden godt efterhånden, og det giver os mere at arbejde med, når vi filmer, siger Ida.

I anledning af Ida Marie Nielsen, Alex Høgh og Marco Ilsøs debut i Vikings talte vi med alle tre skuespillere. Her fortalte de alle, at særligt Travis Fimmel, der spillede rollen som Ragnar Lothbrok, og Alexander Ludwig, der spiller den ældste søn, Bjørn, var med til at skabe en stemning af sjov og spas. Den stemning er der holdt fast i, også selv om Travis Fimmel ikke længere er en del af serien.

– Det er rart at have danskere på settet. Nogle, der forstår konceptet hygge fuldt ud, haha … Det er rart at have nogle, man kan tale sit modersmål med, det er, som om de lige lærer en dét bedre at kende – der kan nemt gå lidt tabt, når jeg skal formulere mig på engelsk. Dog har vi alle et stærkt sammenhold uanset statsborgerskab, det fylder ikke – kun når det kommer til jokes eller andet spas, fortæller Ida Marie Nielsen med et smil.

Læs mere: Tre danskere med i nye Vikings-afsnit: Vikingemuseet ville være misundelige

Ida Marie Nielsen, Vikings
Marco Ilsø, Alex Høgh Andersen og Ida Marie Nielsen lige før de fik deres debut i Vikings. (Foto: Camilla Falkenberg)

Læs også: Vikings i virkeligheden: Den sande historie om Ragnar Lothbrok

En kontroversiel karakter

Lige så overraskende som Idas rolle i Vikings var, lige så kontroversiel var den. Som en potentiel kærlighedsinteresse for de fire brødre, var der udsigt til, at hun kunne skabe gevaldigt splid og problemer.

Margrethes forhold til Ivar, som spilles af den danske skuespiller Alex Høgh, virkede til at være decideret livsfarligt for Margrethe, og kemien mellem hende, Ivar, Hvitserk, Ubebe og Sigurd var meget intens.

– Jeg synes på mange måder, at alle scener er lige intense, bare på forskellige måder. Jeg forberedte mig til de scener, som jeg gør til enhver anden scene. En ting, som jeg synes er sjovt lige at tale med min medskuespiller om er: “Hvilken vej kysser du? Højre eller venstre?” Det er ikke nødvendigt, men jeg synes, det er fint at have en teknisk tilgang til det, siger Ida Marie Nielsen.

Hun forklarer videre, at det var fagligt udfordrende og sjovt at lave scenerne med brødrene, og at det især hjalp, at det var vennerne Alex Høgh og Marco Ilsø, som hun spillede overfor.

– Vi er jo karakterer, der kysser. Det er rollerne og deres forhold, serien handler om, ikke om os skuespillere. Jeg synes, det er rart at lave sådanne scener med en ven, da man allerede har en fortrolighed og en måde at snakke om tingene på. Det vigtigste i sådanne situationer er, at skuespillerne snakker indbyrdes, så man kender hinandens grænser, og så er der fri leg som i enhver anden scene.

A sassy and very overjoyed Margrethe! Ready for season 5 11.29.17 ????????????????

A post shared by Ida Marie Nielsen (@ida_marie_nielsen) on

Læs også: Derfor er det cool at være viking

“Hate Margrethe. Love Ida”

Da Ida Marie Nielsen kom med i Vikings, var fansene stadig ved at komme sig oven på en brutal afslutning for vikingehelten Ragnar Lothbrok. Fansene var også stadig ved at lære de fire yngste sønner at kende og finde nye helte og heltinder at holde med i serien. Så da Margrethe i form af Ida forførte næsten alle brødrene, skabte det lidt røre blandt fansene.

– En af de hyppigeste kommentarer, jeg husker fra fans, er noget i stil med: “Hate Margrethe. Love Ida”, fortæller Ida Marie Nielsen og fortsætter:

– Vi har de bedste fans. Mange af dem har jeg desværre ikke mødt, men de følger ihærdigt med på Instagram, et par har endda håndtegnet billeder af Margrethe. Jeg har også mødt et par stykker i Danmark, alle sammen meget ordentlige og flinke mennesker, så det er helt hyggeligt at møde fansene, også selv om jeg stadig bliver overrasket, når jeg møder dem, siger Ida Marie Nielsen.

skuespillere, skuespil, film, serier, tv-serier, dansk film, europæisk film, danmark, sverige, usa, england, Linnea Berthelsen, stranger things, james bond, Ulrich Thomsen, David Dencik, Stephanie Corneliussen, Carsten Nørgaard, Søren Pilmark, Frank Hvam, vikings, game of thrones, mr. robot, house of cards, vikings, banshee, serier, film, filmselskabet, panorama agancy, per juul carlsen, lene seested, nikolaj coster-waldau, sidse babett-knudsen, pilou asbæk, alex høgh andersen, marco ildsø, ida nielsen, mia jexen, søren pilmark, thure lindhardt, lars mikkelsen, mads mikkelsen, jesper christensen, kultur, connie nielsen, sofie gråbøl, birgitte hjort sørensen, marco ildsø,
Ida Marie Nielsen spiller slavepigen Margrethe i serien Vikings. (Foto: HBO)

Se også: Vikings: Den sande historie om Lagertha og Auslaug

Har lært at sortere negative kommentarer fra

Ida Marie Nielsen fortæller også, at der trods en generel god modtagelse også har været nogle negative reaktioner på Margrethe, Ida selv og Vikings i det hele taget.

– Jeg vil sige langt størstedelen er positive. Det er vigtigt at huske på, at vi alle er forskellige, og ikke alle vil synes om det, vi gør. Jeg har dertil også haft negative kommentarer på sociale medier, forklarer Ida.

Først tog hun de ondskabsfulde beskeder nært, men takket være det gode sammenhold på settet og med de andre skuespillere, har hun lært at sortere det negative fra.

– Jeg tog det alt for meget til mig og læste for mange af de negative beskeder i starten. Det var rigtig ufedt, men Josefin Asplund (der spiller rollen som Astrid, red.) er min tætte veninde, og hun var en rigtig god støtte der, fortæller den unge skuespillerinde og fortsætter:

– Hun mindede mig om, at jeg ikke skulle bruge de negative meninger til noget. De vil i hvertfald ikke gøre mig til en bedre skuespiller. Så hellere fokusere på mig selv og mit arbejde, og nu holder jeg mig fra at læse andres meninger om mig eller Margrethe.

Ida med veninden og kollegaen Josefin Asplund, der spiller Astrid i Vikings.

#tb Vikings s4 wrap party with this girl ???? she makes me really happy!! @asplundjosefin ????????????????

A post shared by Ida Marie Nielsen (@ida_marie_nielsen) on

Læs også: Disse internationale serier og film har danske skuespillere på rollelisterne

Nu må far se alle afsnit

Netop det med, hvad andre tænkte, var en af de ting, der optog Ida, da MY DAILY SPACE første gang talte med skuespillerinden, lige før del B af fjerde sæson gik i luften. Dengang fortalte hun, at castingen til rollen som Margrethe gik rigtig stærkt, og i farten havde Ida fået at vide, at nøgenhed ville være en del af rollen. Men lige præcis hvor meget nøgenhed, der egentlig var tale om, kom lidt bag på hende.

– Jeg fik ikke nogen baggrundshistorie om, hvor hun kom fra. Så det måtte jeg digte for mig selv og brugte meget tid på at tænke over, hvad hun havde med i baggagen, og hvad hendes motiver var. Jeg har aldrig været blufærdig. Jeg har det sådan, at jeg har en kvindekrop. Det har alle kvinder. Men det overraskede mig alligevel, hvor meget nøgenhed der var. Så ringede jeg lige til min mor, fortalte Ida grinende dengang.

#busydaysgotmelike #imissyoudad #beawesome ????????????

A post shared by Ida Marie Nielsen (@ida_marie_nielsen) on

Se også: Vikings, Westworld og Sherlock: Danske skuespillere er populære som aldrig før

Hun bad også sin far, fodboldspilleren Allan Nielsen, om at lade være med at se afsnittet. Den blufærdighed er hun dog kommet over i dag.

– Selvfølgelig så min far den scene, jeg havde bedt ham om at lade være med at se. Jeg kan se i dag, at jeg gjorde det til noget, det ikke var, og jeg tror, at jeg selv var den, der flippede mest ud. Når jeg tænker tilbage på tiden, hvor vi filmede det, så var det slet ikke så skræmmende. Det foregik i trygge rammer og er en del af mit arbejde. Jeg er heller ikke særlig blufærdig.

– Det var først, da afsnittet blev vist, at det ramte en masse tanker i mig selv, som var negative eller skræmte – nok mest, fordi jeg var bekymret for modtagelsen. Nu var det ikke længere noget mellem mine kollegaer og mig selv, men hele verden, fortæller Ida ærligt.

– Der var jo ikke noget at bekymre sig om. Sex og nøgenhed er jo egentlig noget af det allermest naturlige i verden, og alt i alt er folks mening om min skuespilpræstation meget, meget vigtigere for mig end alt det andet. Min far er en kæmpe støtte og dømmer ikke mine valg, han stoler på min dømmekraft. Min far tog det i hvertfald helt fint, og det er nok for mig, forklarer Ida.

Another day in Kattegat #MargretheandUbbe ???????? @historyvikings #november30th #vikingsseason4b

A post shared by Ida Marie Nielsen (@ida_marie_nielsen) on

Læs mere her: Vikings: Den sande historie om Ivar, Bjørn, Hvitserk, Sigurd og Ubbe

Håber, Margrethe har smittet af

Selv om Margrethe er en kontroversiel karakter blandt fansene, er Ida selv meget begejstret for rollen. Da Ida Marie Nielsen fik rollen, var slavepigen stadig et relativt uskrevet blad, og derfor havde Ida rig mulighed for selv at udvikle figuren.

– Margrethe fik rykket sig et par trin op i fødekæden, hvilket også var hendes mål. Nu må hun så finde ud af, hvordan hun har det følelsesmæssigt. Hvad hendes hjerte vil. Hun har store ambitioner i livet, fortæller Ida.

– Hun er en ung kvinde med store ambitioner og mange udfordringer. Jeg nyder alt ved hende. Allermest nyder jeg hendes gåpåmod. Det håber jeg har smittet af på mig. Hun er også meget forvirret og sårbar, og meget af hendes udvikling går på tanker om: “Hvad gør jeg nu? Skal jeg følge min mavefornemmelse? Mit hjerte?” Alle de små og store ting, vi mennesker generelt går og tænker på og overvejer i livet, dem har Margrethe også. Det er en fornøjelse at arbejde med de forskellige valg, hun tager for netop at opnå sine mål i livet.

alex høgh andersen, allan nielsen, danske, dansker, drøm, film, HBO Nordic, historie, hvitserk, ida marie nielsen, ida nielsen, ivar, karriere, kultur, lene seested, marco ilsø, margrethe, panorama agancy, ragnar lothbrok, serie, serier, skuespil, skuespillere, skuespillerinde, slavepigen, tv-serier, vikinger, vikings
Ida på settet af Vikings sammen med Georgia Hirst, der spiller rollen som Torvi. (Foto: Ida Marie Nielsen)

Læs også: Vikings: Den sande historie om Rollo og Floki

Mange drømme for fremtiden

Ida Marie Nielsen er ikke i tvivl om, at hendes medvirken i Vikings i den grad skubbet til hendes profesionelle udvikling.

– Jeg synes, at jeg udvikler mig hver eneste dag, både inden for selvforståelse og inden for skuespillerfaget. Jeg er specifikt blevet bedre til at snakke med og møde nye mennesker, og jeg er blevet bedre til at formulere mine tanker og ideer. Jeg er kommet lidt ud af min komfortzone. Det har været fantastisk. Jeg synes, det er sundt – først der kan man virkelig lære andre og sig selv bedre at kende.

I Vikings er hverken konger eller slavepiger sikre på, om de lever til at se morgendagen. Hvad der sker med Margrethe, må du finde ud af ved at se Vikings, der nu kører på femte sæson. Ida afslører intet, men vil gerne fortælle, hvad hun går og drømmer om, når det ikke handler om Vikings.

– Jeg tager en dag af gangen med fokus på, hvordan jeg opnår mine drømme. Jeg har mange drømme, både om teaterskole og job i film- og teaterbranchen. Det er endeløst – på en god måde. Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer.

alex høgh andersen, allan nielsen, danske, dansker, drøm, film, HBO Nordic, historie, hvitserk, ida marie nielsen, ida nielsen, ivar, karriere, kultur, lene seested, marco ilsø, margrethe, panorama agancy, ragnar lothbrok, serie, serier, skuespil, skuespillere, skuespillerinde, slavepigen, tv-serier, vikinger, vikings
Ida på settet til Vikings. (Foto: Ida Marie Nielsen)

Skal du rejse som en viking? Ida Marie Nielsen fra Vikings: Her er mine tre bedste tips til Dublin

Se også: Vi er vilde med vikinger

DU KAN OPLEVE IDA MARIE NIELSEN I ROLLEN SOM MARGRETHE I FEMTE SÆSON AF VIKINGS PÅ HBO NORDIC LIGE NU. DET ER OGSÅ MULIGT AT SE ELLER GENSE ALLE DE TIDLIGERE AFSNIT AF SERIEN.

· Mere fra samme kategori ·