Læs også:

Close
Trump, donald trump, usa, amerika, flygtninge, flygtning, immigrant, immigranter, visum, indrejseforbud, højesteret, nær familie, Iran, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien, Yemen, 90 dage

NEWS: Trods stærke advarsler vil Donald Trump måske flytte ambassade til Jerusalem

Nyheder  | 

Trods stærke advarsler vil Donald Trump måske flytte ambassade til Jerusalem · Nadia Nadim er årets dansker · Rusland ude af vinter-OL · Novo Nordisk får godkendt nyt diabetes-præparat i USA · Nedrevet køreledning aflyser stribevis af morgentog · Amerikansk sag om bryllupskage til homoseksuelle kan få konsekvenser · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Trump, donald trump, usa, amerika, flygtninge, flygtning, immigrant, immigranter, visum, indrejseforbud, højesteret, nær familie, Iran, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien, Yemen, 90 dage
Trods advarsler har Trump måske planer om at flytte USA’s ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem. (Foto: /ritzau/)

Trods stærke advarsler vil Donald Trump vil måske flytte ambassade til Jerusalem

Trods mange stærke advarsler, så har USA’s præsident Donald Trump planer om at flytte USA’s ambassade fra Israels hovedstad Tel Aviv til den hellige by Jerusalem. Det har den amerikanske præsident bekræftet i en telefonsamtale med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, fortæller Abbas’ talsmand, ifølge Ritzau og Reuters.

– Præsident Abbas har modtaget et telefonopkald fra præsident Donald Trump, hvori han bekendtgjorde sin intention om at flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Præsident Abbas advarede om, at en sådan beslutning kan få farlige konsekvenser for fredsprocessen og for freden, sikkerheden og stabiliteten i regionen og i verden, siger talsmand Nabil Abu Rdainah.

Beslutningen er kontroversiel, for de fleste internationale samfund har undgået at have deres ambasadde i den Hellige By, som både palistinænsere og israeler påberåber sig som hovedstad. En ambassade i Jerusalem kan tolkes som støtte til Israels ønske om at gøre byen til deres eksklusive hovedstad, og kan ses som en rød klud i ansigtet på palæstinenserne og den arabiske verden.

Tyrkiet har i den forbindelse sagt, at landet vil afbryde diplomatiske forbindelser til Israel, hvis Trump gør disse rygter til virkelighed. Flere andre lande i regionen har også advaret USA. Også EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, har gennem USA’s udenrigsminister, Rex Tillerson, forsøgt at tale Trump fra planen, da en amerikansk ambassade i Jerusalem kan ødelægge en fremtidig fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne.

Læs mere: Trump bryder med tidligere års Israel-Palæstina politik og Israel legaliserer 4000 bosættelser på Vestbredden

Se også: Israelsk minister går af efter sporarbejde under sabbatten og Kvindelig israelsk soldat i karate-kamp mod ortodokse jøder

jerusalem, tel aviv, israel, palæstina, diplomati, fred, krig, mellemøsten, konflikt,
Trods stærke advarsler vil Donald Trump vil måske flytte ambassade til Jerusalem. (Foto: /ritzau/)

Nadia Nadim er årets dansker

Tirsdag eftermiddag blev Nadia Nadim, professionel fodboldspiller, EM-sølvvinder og medicinstuderende, kåret som Årets dansker 2017 af Berlingske. Nadim er Årets dansker 2017, fordi hun er et menneske og en personlighed, som vores fælles Danmark har brug for, lød begrundelsen.

– Det er vanvittigt og ret ubeskriveligt. Jeg havde ikke troet, at jeg ville vinde, og jeg er så taknemmelig. Jeg føler, at det er en kærlighedserklæring fra Danmark, sagde Nadia Nadim, der ser prisen som et tegn på, at hun gør noget rigtigt:

– At stå her og have fået den kærlighed, forstår jeg virkelig ikke, og jeg mangler ord til at beskrive situationen. Som det blev sagt, har jeg vundet en del ting, men den her er nok det, der kommer til at betyde allermest for mig.

Se også: Nadia Nadim er ny ambassadør i kampen mod vold

årets dansker, nadia nadim, fodbold, forbillede, ikon, idol, kåring, dansker, forbillede, damefodbold, kvindefodbold, sport,
Nadia Nadim er kåret som årets dansker. (Foto: /ritzau/)

Rusland ude af vinter-OL

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har besluttet at udelukke Rusland fra vinterlegene i Sydkorea næste år. Det sker som konsekvens af landets systematiske doping under vinter-OL i Sotji i 2014. Nogle russiske atleter kan dog stille op ved vinter-OL under det olympiske flag. Det skriver Ritzau.

Læs også: Domstol fastslår: Russiske atleter kan udelukkes fra OL

rusland, de olympiske lege, ol, ico, den internationale olympiske komite, doping, snyd, sport, udelukkelse, suspendering, sportstjerner, atleter
Rusland er ude af vinter-OL efter dopingskandaler. (Foto: /ritzau/)

Novo Nordisk får godkendt nyt diabetes-præparat i USA

Det danske medicinfirma Novo Nordisk har fået godkendt semaglutid-præparatet Ozempic af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Præparatet kan bruges til at hjælpe diabetikere med at holde blodsukkeret under kontrol. Det amerikanske marked er det største for diabetespatienter, og derfor vil godkendelsen formentlig få stor betydning for virksomhedens indtjening de næste mange år.

– Vi er meget begejstrede over, at Ozempic nu har fået sin første godkendelse og ser frem til at gøre dette vigtige innovative produkt tilgængeligt for mennesker med type 2-diabetes i USA i starten af 2018, siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk til Ritzau.

novo nordisk, medicin, medicinalfirma, diabetes, præparat, usa, amerika, sygdom, behandling, godkendelse
Novo Nordisk har fået godkendt diabetes-præparat til det amerikanske marked. (Foto: /ritzau/)

Nedrevet køreledning aflyser stribevis af morgentog

På grund af en nedrevet køreledning på Valby Station er der onsdag morgen indsat togbusser mellem henholdsvis København H og Glostrup Station samt København H og Vanløse Station. Det oplyser Banedanmark, ifølge Ritzau, onsdag morgen.

Klokken 05.45 er forventningen, at oprydningsarbejdet vil vare mellem tre og fire timer og dermed det meste af morgenen. Den nedrevne køreledning får også konsekvenser for rejsende, der skal med Linje B og Linje C. Der går nemlig færre tog, og det betyder, at de kun går hvert 20. minut. Samtidig er Linje H og Linje BX aflyst. Linjerne A og E samt fjerntogene er ikke berørt.

morgentog, aflysning, tog, køreledning, dsb,
Nedrevet køreledning aflyser stribevis af morgentog. (Foto: /ritzau/)

Amerikansk sag om bryllupskage til homoseksuelle kan få konsekvenser

I dag bliver en sag indledt i den amerikanske højesteret mellem et homoseksuelt par og en bager i Colorado, der har udviklet sig drastisk og nu er en værdikrig på nationalt niveau. Det skriver DR.

I 2012 skulle Charlie Craig og David Mullins giftes og parret ville derfor at bestille en bryllupskage. Det afviste den lokale bager, Jack Phillips, dog at lave, da han ikke går ind for vielser mellem homoseksuelle på grund af sin religion. Bageren tilbød i stedet at lave en almindelig kage til parret.

Charlie Craig og David Mullins sagsøgte derfor bageren for diskrimination, og parret har fået medhold ved en lavere retsinstans, men dommen er anket, og er i dag blevet indledt i USA’s højesteret.

– Det her er en meget vigtig sag, som kan få stor betydning for homoseksuelles rettigheder i USA og dybest set borgerrettigheder i det hele taget, siger DR’s USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz.

Hun fortæller også, at Trump-administrationen allerede har taget parti til fordel for bageren.

Se også: LGBTQIA+ … Hvad betyder de mange bogstaver og begreber inden for seksualitet og køn?

lgbtqia+, bryllup, homoseksuel, bryllupskage, bager, religion, diskriminering, ligestillig, rettigheder
Højesteret i USA skal nu afgøre om en bager diskriminerede, da han af religiøse årsager ikke ville lave en bryllupskage til et homoseksuelt par. (Foto: Pexels.)

Dagens billede

brexit, eu, demonstration,
En EU-tilhænger står ude foran det britiske parlament og demonstrerer mod brexit. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·