Læs også:

Close
jordskælv, iran, irak, richertskalaen, døde, sårede, murbrokker, redningsarbejde, redning, strømafbrydelse, dødsfald, katastrofe

NEWS: Mindst 200 har mistet livet under voldsomt jordskælv i Iran og Irak

Nyheder  | 

Mindst 200 har mistet livet under voldsomt jordskælv i Iran og Irak · Væbnede mænd skyder 25-årig i hans hjem i Næstved · Arbejdstilsyn vil se på anklager om sexchikane i Zentropa · Mulig våbenhvile i bandekonflikt · Regeringen sænker afgifterne på nødder, the og regnfrakker · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mindst 200 har mistet livet under voldsomt jordskælv i Iran og Irak

Mindst 207 mennesker meldes dræbt i Iran og Irak efter kraftigt jordskælv ramte området ved grænsen mellem de to lande søndag aften. Det oplyser iransk stats-tv ifølge Ritzau.

Lige nu leder redningsarbejdere efter hundredvis af sårede, der er fanget under murbrokkerne og omkring 1686 personer meldes såret efter jordskælvet. Myndighederne forventer, at dødstallet vil stige, efterhånden som redningsmandskabet når ud til de fjerntliggende landsbyer i Iran.

Der er strømafbrydelser i flere irakiske og iranske byer, og tusindvis af indbyggere er gået ud på gaderne af frygt for efterskælv. Nattens mørke gør det særlig svært for redningshelikoptere at flyve til de berørte områder, og nogle veje er også blokeret.

Skælvet havde en beregnet størrelse på 7,3 på Richterskalaen. Under jordskælv på 7 er energien 36 større end atombomben, der blev smidt ved Hiroshima. Skælvet har resulteret i strømafbrydelser i adskillige byer i både Iran og Irak. Tusindvis af indbyggere er strømmet ud i gaderne af frygt for efterskælv.

jordskælv, iran, irak, richertskalaen, døde, sårede, murbrokker, redningsarbejde, redning, strømafbrydelse, dødsfald, katastrofe
Mindst 200 har mistet livet under voldsomt jordskælv i Iran og Irak. (Foto: /ritzau/)

Væbnede mænd skyder 25-årig i hans hjem i Næstved

Natten til mandag er en 25-årig mand blevet skudt i sit hjem i Næstved. Den 25-årige blev ført til Rigshospitalets Traumecenter, efter skyderiet, og der er endnu ikke oplysninger om hans tilstand, dog var han ved bevidsthed.

Flere gerningsmænd er blevet set løbe fra gerningsstedet, og politiet leder fortsat efter dem. Det skriver Ritzau.

politi, blå blink
En 25-årig mand blev skudt i sit hjem i Næstved. (Foto: /ritzau/)

Arbejdstilsyn vil se på anklager om sexchikane i Zentropa

Torsdag i sidste uge fortalte Information om, hvordan direktør for filmselskabet Zentropa Peter Aalbæk “straffer” sine praktikanter ved at smække dem bagi, eller lade dem muge ud på hans gård.

Lørdag kunne Politiken så fortælle, at flere kvinder har fortalt om sexchikane i Zentropa. Peter Aalbæk har bekræftet hændelserne eller bedyret, at han ikke kunne huske dem, men at de sikker er sket. Arbejdstilsynet, der skal fremme et godt arbejdsmiljø, undersøger nu anklagerne, og ser på sagen med stor alvor.

En undersøgelse blandt de kvindelige medlemmer af Dansk Skuespillerforbund peger ifølge Politiken også på, at der er et stort problem med sexchikane. I undersøgelsen svarer 241 kvinder, at de inden for de seneste ti år har oplevet chikane fra deres overordnede. Det svarer til 64 procent af de 378, som svarede. Undersøgelsen blev sendt ud til 949.

Læs mere: Elever på filmselskab straffes med smæk eller gårdarbejde

arbejdstilsynet, zentropa, peter aalbæk, elever, småtter, praktikanter, film, filmselskabe, straf, afstraffelse, smæk, muge ud, chikane, sexchikane,
Peter Aalbæk straffer sine elever med smæk. (Foto: /ritzau/)

Mulig våbenhvile i bandekonflikt

Ifølge DR Nyheder har banderne Loyal To Familia, der holder til på Indre Nørrebro og Brothas, der hører til på ydre Nørrebro indgået en foreløbig våbenhvile. Aftalen skulle eftersigende gælde i en måned.

Aftalen skulle eftersigende være kommet i stand, efter forældregrupper fra begge sider har mødtes for at finde frem til en aftale.

Københavns Politi siger, at man ikke kender til aftalen om at lægge våbnene i en måned.

– Våbenhvilen er en god ting, for banderne er blevet spundet ind i en permanent stresstilstand. Nu kan de forhåbentligt træde nogle skridt tilbage og selv se, hvor sindssygt det hele er. Men vi har stadig en latent usikker situation her på Nørrebro, og en måned, hvor de ikke skyder på hinanden, løser ikke problemet, siger Terje Bech, talsperson for borgerinitiativet ‘Vi tager gaderne tilbage”.

De sidste to uger er bandekonflikten eskaleret med tre skuddrab på to uger. Senest er en 22-årig mand, uden banderelation, blevet dræbt. I alt har der været 42 skudepisoder i bandekonflikten siden 12. juni i år. 25 personer er blevet ramt, og tre personer har mistet livet.

Læs også: Efter skuddrab: 28-årigt bandemedlem anholdt i svensk bil

ltf, loral to familie, bande, bandemedlemmer, rekruttering, børn, unge, københavns politi, ssp, familier, storebrødre, bandemiljø, nørrebro
Der kan være en mulig våbenhvile på vej mellem banderne Loyal To Familia og Brothas. (Foto: /ritzau/)

Regeringen sænker afgifterne på nødder, the og regnfrakker

Det skal være mindre attraktivt for danskerne at køre over grænsen og lægge deres penge i Tyskland for varer, der er mærket af høje afgifter i Danmark. Derfor er regeringen gået sammen med DF og De Radikale om en ny erhvervspakke, der blandt andet også skal være med til at sænke afgifterne på en lang række varer. Det skriver Ritzau.

– Aftalen skal hjælpe virksomhederne. Vi vil styrke aktieinvesteringer, turisme og digitalisering, og så indeholder den også en meget ambitiøs grænsehandelspakke. Den skal sikre, at vi har nogle meget stærke virksomheder fremover«, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Aftalen sænker og afskaffer 65 forskellige afgifter og afgiftssatser med i alt 720 millioner kroner – blandt andet på nødder, te og regnfrakker. Derudover annullerer aftalen en række planlagte afgiftsstigninger på varer som chokolade og vin.

Læs også: Derfor er nødder så meget dyrere i Danmark

nød, nødder, walnødder, pekannødder, pistacienødder, jordnødder, peanuts, kokosnødder, mad, sundhed, afgifter, penge, statskassen, moms, skatter, mad, sundhed, sundhedsstyrelsen, kost, priser, penge, grænsehandel, tyskland, dansk erhverv, eu, eu kommissionen
Nødder er meget dyrere i Danmark end i andre lande. (Foto: Pexels)

Dagens billede

evgenia medvedeva, is, skøjte, sport, atlet, skøjteprinsesse, is, isdans, rusland,
Den russiske skøjteprinsesse Evgenia Medvedeva danser på isen til et show i Japan. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·