Læs også:

Close
vagina, kvinde, underliv, skede, rør, følsom, klitoris, fisse, kusse, tissekone, udforsk

Mange kvinder ved ikke, hvordan de ser ud forneden. Få en guidet tour i din vagina

Sundhed  | 

Vaginaen er den mest fantastiske konstruktion på kroppen. Alligevel tør mange kvinder ikke at udforske den. Her får du grunden – og en guidet tour i dit underliv, så du kan lære din vulva og vagina bedre at kende

Vulva og vagina — rør og inspicer dem! Det er helt normalt at røre ved sig selv og udforske krop og underliv. Der er dog mange kvinder, som ikke har lyst til at udforske deres vulva og vagina (vulva er dine ydre kønsdele, vagina er det samme som skeden og altså det indvendige).

— Mange kvinder går rundt uden at vide, hvordan de selv ser ud forneden, siger Jeppe Hald, der er Sex og Samfunds projektleder i nationalafdelingen.

Men hvorfor er det sådan?

vagina, kvinde, underliv, skede, rør, følsom, klitoris, fisse, kusse, tissekone, udforsk
Lær din vagina bedre at kende — stik hånden derned, og rør mere ved dig selv. (Foto: All Over)

Du ser ud, som du gør

Underlivet kan være et svært emne. Det er for nogen kvinder svært at tale om, og derfor kender de heller ikke sig selv forneden. De har ikke udforsket sig selv af skræk for at se en skæv, grim, bølget eller bare unormal vulva.

Ifølge pjecen “Kvinde kend din krop, 2013. ‘Kusse'”, lavet af Sex og Samfund, fortæller mange kvinder, at de ikke kan lide at kigge på deres vulva. De er utilfredse eller kede af dens udseende. Kvinderne er i tvivl om, hvorvidt deres vulva ser normal ud, da de ikke har mulighed for at sammenligne den med andres vulvaer.

Der findes dog ingen unormal vulva. Ligeså forskellige vi er udenpå tøjet, ligeså forskellige er vi under tøjet.

 

vagina, kvinde, underliv, skede, rør, følsom, klitoris, fisse, kusse, tissekone, udforsk, funktion, krop
Det fantastiske legeme kan give dig lige det, du har brug for (Foto: All Over).
Der er ikke noget forkert eller farligt ved at tage turen med fingeren og bevæge den rundt på kroppen for at udforske den. Det er så normalt, som det overhovedet kan blive. Du vil på den måde lære dig selv bedre at kende, og du finder ud af, hvad du lyster og føler.

Underlivets funktion og vigtighed

Det mest intime sted på kvindekroppen er din vulva og vagina. Det er den konstruktion på din krop, der har flest funktioner. Du kan bruge den til at tisse med, onanere med, have sex med og føde børn med.

Din vagina kan udvide sig til op over 10 centimeter for lidt efter at folde sig sammen igen efter en fødsel. Du har altså en helt fantastisk vagina, så hvorfor ikke lære den bedre at kende? Der findes ingen andre kropskonstruktioner, som kan overgå din vagina og dens funktioner.

Se også: 7 almindelige symptomer på, at du snart får menstruation

underliv, vagina, skede, kvinde, tissekone, fisse, kusse, skede,
“Kvinde, kend din vulva” er en mere direkte måde at sige “Kvinde, kend din krop” på. (Foto: All Over)
Vi er meget forskellige, og den “rigtige” og “forkerte” vulva findes ikke. Du ser ud, som du gør — og det er der ikke noget galt i. Derfor skal du ikke være bange for at udforske dig selv forneden, det er ikke farligt, men lærerigt.

Ifølge Sex og Samfund er det for mange kvinder lidt rart at se sin vulva, hvis de endelig kigger på den med et spejl.

Jeppe Hald fra Sex og Samfund siger:

— Det er en gammel anbefaling, at kvinder skal lære sig selv og kroppen bedre at kende. Det kan man blandt andet gøre ved at kigge på sig selv med et spejl, når man er derhjemme i trygge omgivelser. Man kan bruge det som et redskab til at blive mere bekendt med sin egen seksualitet og krop.

Udforsk din vagina — tag en guidet tur

Sex og Samfund har lavet en guide til, hvordan du kan udforske din vulva på bedst mulig vis. Det er vigtigt, at du føler dig tilpas med at røre ved dig selv og befinder dig i trykke rammer.

Herunder kommer en guidet tur, som tager dig på opdagelse i din vulva og dens omgivelser.

vagina, skede, underliv, kvinde, spejl, tissekone, fisse, kusse, klitoris
Tag chancen, kig dig i spejlet — det spiser dig ikke. (Foto: All Over)

#1: Lad din hånd glide ned mod din vulva

Læg dig ned på et behageligt underlag, for eksempel din sofa eller seng med en stor pude i ryggen. Spred benene, og placer et spejl foran, så du bedre kan se din vulva. Lad din hånd glide ned, og mærk dine ydre og indre kønslæber.

De indre kønslæber indeholder små kirtler, der sørger for, at der er fugtigt. De er meget forskellige fra kvinde til kvinde – hos nogle er de helt gemt bag de ydre kønslæber, hos andre stikker de ud. Begge dele er helt normalt.

vagina, underliv, kvinder, kønslæber, kønskinder, følsom, kig dig i spejlet
Vores kønslæber er forskellige fra kvinde til kvinde. Det her er bare en af mange måder, de kan se ud på. (Illustration: Miriam Glud Madsen).

#2: Fold de indre kønslæber ud

Tag fat i dine indrekønslæber, og fold dem ud mod indersiden af lårene, så de ligner et par vinger eller flapper. På den øverste del af dem sidder din klitorisforhud og dækker helt eller delvis klitoris. Træk forhuden tilbage eller opad, så du tydeligt kan se klitoris.

vagina, underliv, klitoris, kvinder, følsom, forhud, kønslæber
Træk dine kønslæber ud til siden for at udforske, hvordan du ser ud mellem benene. (Illustration: Miriam Glud Madsen)

#3: Mærk skedens ydervæg

Lad dine fingre mærke skedeåbningen. Åbningen er omkranset af små, takkede slimhindefoldere, som kan ligne små blomsterblade i forskellige variationer og se forskellige ud fra kvinde til kvinde. De hedder også kønskransen – det, der tidligere blev kaldt jomfruhinden.

Før en finger ind i kønskransen, og tryk ud mod siderne hele vejen rundt, så du kan mærke, at kønskransen giver efter. Spred kønskransen en lille smule, så dit urinrør vil komme til syne.

vagina, skede, underliv, kvinder, følsom, klitoris, forhud, kønslæber, bækkenbundsmuskler, bækkenbund
Det er ikke farligt at stikke fingeren ind i skeden — du lærer meget mere end, du tror. (Illustration: Miriam Glud Madsen)

#4: Stik fingeren ind i vaginaen: Skeden

Lad nu din finger passere gennem kønskransen og ind i skeden. Skedevæggens overflade kan føles vaskebrætagtig med glatte og nubrede områder. Før fingeren opad, hvor du vil mærke noget hårdt — det er dit kønsben. Lidt længere inde bag kønsbenet vil du mærke et lille følsomt område, som også kaldes g-punktet.

Det er ikke alle kvinder, der har et g-punkt. Det har vi talt med en læge om her.

Lidt længere oppe er livmoderhalsen — du skal ikke være bange for at føre fingeren op og mærke efter. Den føles glat og fast som næsetippen. Før din finger sydpå, hvor du vil kunne mærke din endetarm.

vagina, skede, underliv, kvinder, kvinde, rør ved mig selv
Frygt ej — hun er ikke farlig. Rør hende, oplev hende og udforsk hende — du må godt. (Illustration: Miriam Glud Madsen)

#5: Husk de vigtige bækkenbundsmuskler

Det sidste stop på turen er dine bækkenbundsmuskler. De er vigtige at kende, da de er med til at holde underlivets organer på plads og holder styr på dit urinrør, din endetarm og din skede. De halvanden centimeter tykke bækkenbundsmuskler vil du ikke kunne se, men derimod mærke.

Før to fingre tre til fire centimeter ind i skeden, og spred dem lidt. Nu kan du med hjælp fra bækkenbundsmusklerne samle fingrene igen ved at klemme musklerne sammen, som om du skulle holde på en prut.

vagina, skede, underlivet, kvinder, underliv, kvinde, bækkenbundsmuskel, bækkenbund, skede
Du lærer meget om dig selv og dit underliv ved at mærke efter med fingrene. (Illustration: Miriam Glud Madsen)

Så husk, ligeså forskellige vi er udenpå tøjet — ligeså forskellige er vi inde under tøjet.

MY DAILY SPACE opfordrer hermed til at tage fat i et spejl og se, hvad der foregår dernede. Jo bedre, du kender dig selv, jo nemmere er det for eksempel at få en orgasme.

· Mere fra samme kategori ·