Læs også:

Close
opgange, trappeopgang, naboer, lejlighed

En romantisk forestilling om en etageejendom

Mit liv  | 

Benita må sande, at hendes idé om at bo i lejlighed ikke helt spænder sådan af i virkeligheden

– Alle på øen ved, hvem Hanne er. Men jeg kender ingen i min opgang.

Det hørte jeg i en podcast forleden, hvor et par journalister var suset til et lille lokalsamfund for at finde Hanne, der kunne et eller andet. Bare spørg efter Hanne, lød det. Alle kender Hanne.

Som barn af bøgehæk og parcelhus havde jeg en romantisk forestilling om, hvordan det var at vokse op i en etageejendom. Jeg forestillede mig noget med at spænde skoletasken op i nakken og så trampe ned af trappen, hvor klassekammerater stødte til på hver etage. Så kunne vi alle sammen følges til skole i let trav a la Lille Per.

bolig, andel, andelsbolig, andelsforening, valuar, privat valuar, valuarvurderinger, vurderinger, vurdering, kvadrameterpris, andelspris, lejlighed, hjem, bolig, boligkøb, københavn, boligpriser, pris,
Kender du din nabo? (Foto: Polfoto)

At bo over Anne Linnet

Nu bor jeg i etageejendom og venter stadig på, at illusionen bliver opfyldt. Med undtagelse af en enkelt adresse har jeg aldrig haft noget at gøre med mine medbeboere. Vi deler hovedparten af døgnets timer inden for samme ydermure, og alligevel begrænser min viden om dem sig til deres navne, og de små ting, jeg kan opsnappe gennem skillevæggene.

Jeg ved, at min underbo spiller guitar og har hang til Anne Linnet. Min overbo går hjemmefra klokken 05:55. Min min nabo hedder Cedric, ligesom ham i Harry Potter, og så har han en ringeklokke, der spiller en festlig sang over et par oktaver.

That’s it.

opgange, trappeopgang, naboer, lejlighed
Benitas opgang er nogenlunde så tom som denne, fordi hun flygter ind i sin lejlighed, hver gang der kommer nogen. (Foto: /ritzau/)

De fælles vægge

Måske tør vi ikke rigtig brase ind på hinandens domæne. Måske er det en kultur, der er forskellig fra opgang til opgang. I min undtagelses-opgang havde vi kageordning, så man lige satte en friskbagt et-eller-andet foran døren, når man alligevel havde haft gang i ovnen.

Vi lånte film og bøger af hinanden og sad på trappen med tæppe på og ævlede (fem ud af seks beboere var damer) en aften eller to om ugen. Der var det mærkeligt ikke at være en del af sammenholdet, og jeg orkede ikke at være den sære.

I min nuværende opgang bliver jeg måske den sære, den dag jeg tager initiativ til en sammenkomst. Så det gør jeg ikke.

I stedet skynder jeg mig nogen gange ind i min lejlighed, hvis jeg kan høre andre på trappen. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske vil jeg bare opretholde illusionen om vores afgrænsede liv hver for sig på hver sin side af de fælles vægge. Måske er jeg genert. Måske er det bare sådan.

best friends veninder venner streetstyle gave gaver gaveidé gaveidéer
Tør du følges med en af de andre i din opgang? (Foto: All Over)

Tør vi følges?

Tidligere inviterede jeg min Anne Linnet-underbo til kaffe og hendes egne chokolader, men hun er ikke kommet endnu, og måske er det meget godt for illusionen. Eller også har hun banket på en dag i mit fravær og har droppet sit foretagende igen.

Så vi fortsætter vores summen i hver vores celle inden for fælles mure. Mere Anne Linnet og ringeklokkemusik. Et halvhjertet hej til hinanden på trappen, fordi vi trods alt også bor sammen hver for sig. Men hvis hun ikke er iført guitar, aner jeg ikke, hvem det er.

Men det kunne fis’me været hyggeligt at løbe sammen i skole. Hvis vi turde.

 

· Mere fra samme kategori ·