Læs også:

Close
houzz ikea-hacks

Ikea-hacks: Overraskende, sjove og anderledes – prøv dem selv!

Bolig  | 

Ikea-hacks: Paneler af køkkenlåger, gyldne rumdelere og skriveborde på badeværelset. Sådan bruger du Ikeas møbler på nye måder

Vores læsere er vilde med Ikea-hacks, og det er ikke så mærkeligt – de er nemlig en nem måde at forny, forbedre og sikre et personligt og spændende møbel.

Af: Amanda Ternblad, Houzz.dk

Der findes uendelig mange smarte løsninger, lige fra at dekorere et klassisk møbel med lidt maling til at give det en helt ny og uventet funktion. Vi har samlet otte af de mest overraskende Ikea-hacks.

1. En uventet drejning

Denne Kallax-reol er nærmest uigenkendelig efter en omfattende make-over. Først og fremmest er den blevet lagt ned og klædt i rustikt træ.

Der findes mange styling-muligheder i samme dur: Du kunne eksempelvis beklæde reolen i råt træ eller lakeret krydsfinér for et mere moderne resultat. Desuden har man monteret hjul, hvilket gør det muligt at flytte rundt på reolen efter behov. Den ville nu se lige så flot ud med stoleben af træ eller bare hvilende direkte på gulvet.

Kallax-hacket er ideelt på kontoret eller i soveværelset såvel som i stuen eller vaskerummet.

Få mere inspiration til Kallax-indretning her.

2. Storslåede paneler

Det er altid sjovt at give et Ikea-møbel en helt ny funktion, og sommetider kan resultatet være enormt overraskede. Du kan for eksempel bruge Ikeas køkkenlåger til at beklæde dine vægge med luksuriøse paneler. Mal lågerne blændende hvide for et klassisk look som i dette hjem i Dublin (hvor panelerne godt nok er lavet fra bunden af en snedker).

Ikea-modellen ved navn Sävdedalen fungerer rigtig godt som klassisk brystpanel. Listerne købes separat og monteres øverst på lågerne, mens lågerne monteres på gulvlisten i bunden. Om nødvendigt kan du efterfølgende male lågerne og listerne for et ensartet resultat.

3. Et glimrende trick

Bogreolen Vittsjö fra Ikea har plads til godt med opbevaring og er som skabt til at agere rumdeler. Men den klassiske, sorte ramme kan nu godt trænge til et ansigtsløft: Giv den for eksempel en gylden overflade med en hurtig omgang spraymaling. Det er smart både at samle og male reolen udendørs, inden du bringer den ind – og husk at spraymale, inden du monterer hylderne, så du kan nå ud i alle kroge!

Du kan beholde de originale glashylder for et strømlinet look, eller du kan gå skridtet længere og erstatte dem med majestætiske marmorskiver. Få looket til en god pris ved at klæde originalhylderne i overfladeplast med marmortryk.

4. En overdådig opbevaringsløsning

I dette hjem med enormt højt til loftet var der brug for en voluminøs væginstallation til at fylde tomrummet og skabe dynamik i indretningen. Til dette brugte man Ikeas simple Bestå-moduler til at danne en geometrisk installation.

Designeren gik efter rene linjer og et luksuriøst look, og resultatet er en dyrt udseendet hyldeenhed til en helt overkommelig pris.

Nøglen til det interessante og dynamiske look er kombinationen af moduler i forskellige dybder. Med Bestå-serien kan du også vælge mellem flere størrelser og blande lågernes design. Et projekt af denne kaliber kræver, at du spørger en Ikea-ekspert til råds og ansætter en god montør, der er vant til at arbejde med Ikeas produkter.

5. Skrivebord på badeværelset

Selv et ordinært skrivebord som det fra Vittsjö-serien kan få et spændende udtryk med en ny funktion og placering. Her har man forvandlet skrivebordet til vaskebord ved at skifte den originale glasplade ud med træ og installere en håndvask.

Det er en budgetvenlig måde at kreere en unik løsning på badeværelset, og hvis man har brug for ekstra opbevaringsplads, er det let at fylde rummet under bordet med kurve. Skrivebordet er det perfekte, tomme lærred til enhver, der vil opnå et personligt udtryk med simpelt tilbehør og et par planter.

6. En kæk kommode

Mange af os kender den klassiske Rast-kommode. Originalversionen i træ kan hurtigt komme til at se slidt ud, men den kan sagtens gøres livlig og legesyg med en klat maling. Her har man forsøgt sig med forskellige nuancer til de enkelte skuffefronter, og kommoden er nærmest uigenkendelig.

Læs mere: Ikea-hack – frisk de kedelige kommoder op

Du kan også supplere med en blanding af håndtag i messing, glas og keramik for endnu mere variation i designet. Du kan mikse og matche helt, som det passer dig, og på den måde skræddersy kommoden til indretningen i eksempelvis børneværelset.

Læs også: Kedelige kommoder

7. Hyld skrivebordet

En hylde med god opbevaring og en bred overflade kan fungere perfekt som skrivebord – og det er nemt at konvertere! Det kræver intet andet end fire ben, og så bliver Ikeas Ekby Alex-hylde til et fint, lille skrivebord til arbejde eller fritid. Hæng et spejl over, og så har du i stedet et sminkebord.

Lad dig inspirere af dette smukke, franske hjem med et bord, der ser ud som en ombygget Alex-hylde.

Læs også: Hjemmekontor

8. Pæne pudebetræk

Fancy pudebetræk som disse kræver ingen avancerede sy-færdigheder- bare nål, tråd og et par af Ikeas Vardagen-viskestykker. Betrækkene passer til puder i størrelsen 70×50 centimeter, og hvis du ikke har symaskine, kan de sagtens laves i hånden. Fold viskestykkes ender ind mod midten, og sæt nåle langs de korte sider, så de løber parallelt. Sy derefter siderne sammen en centimeter fra kanten.

Sæt derefter tre nåle med lige afstand på den ene side, hvor viskestykkets ender mødes i en åbning. Klip tre stykker stof eller bånd på otte centimeter, og form dem til løkker. Juster størrelsen, så de passer til dine ønskede knapper, og sy dem fast der, hvor du har placeret de tre nåle.

Vend derefter pudebetrækket om, så syningerne og løkkerne vender indad, og sy træknapper på den modsatte side over for løkkerne. Når du er færdig, kan du stryge betrækket, inden du kommer puden i – så ser det ekstra professionelt ud!

houzz
Læs også:
.houzz keramik

· Mere fra samme kategori ·