Læs også:

Close
gulerodskage maja vase majas kager

Opskrift: Maja Vases lækre gulerodskage

Mad  | 

Det er efterår, og det er tid til at hygge. Gulerodskage er løsningen på disse to ting. Her får du Maja Vases egen opskrift på en usædvanlig lækker gulerodskage

Maja Vase fortæller, at hendes mor laver verdens bedste gulerodskage: En svampet, saftig og gavmildt krydret sag toppet med fed,  vaniljeprikket flødeostecreme. Hun har tyvstjålet hendes opskrift og blot toppet kagen med blomster og bærstøv. Bag den, når du vil gøre dine gæster ekstra glade.

gulerodskage maja vase majas kager opskrift
En smuk kage, der smager af hygge. (Foto: Majas kager)
Ingredienser:
50 gram valnøddekerner
200 gram brun farin
160 gram mandelmel
160 gram fintrevne gulerødder
2 æg
70 gram smagsneutral olie
2 teske stødt kanel
1 godt nip salt
50 gram lyse rosiner

Opskrift på Maja Vases gulerodskage

Kagen er til 8-10 personer

 

Sådan gør du

  1. Rist valnødderne i ovnen ved 200 grader i cirka 5 minutter. Jeg rister altid nødderne, inden jeg kommer dem i kagen, så smagen af dem fremhæves.
  2. Lad nødderne køle af, og hak dem groft. Kom brun farin, mandelmel, fintrevne gulerødder, æg, olie, kanel og salt i en skål, og pisk det godt sammen.
  3. Vend rosiner og valnødder i.
  4. Fordel dejen i en kagering/springform (18 centimeter i diameter) med bagepapir i bunden, og bag kagen i ovnen ved 175 grader i 50-60 minutter. Tjek med en strikkepind eller en tandstik, om kagen er færdig.
  5. Lad kagen køle helt af.

 

Ostecreme

Ingredienser:
200 gram flødeost naturel
50 gram flormelis
korn af ½ vaniljestang
1 spiseske citronsaft

Sådan gør du

  1. Pisk flødeost, flormelis, vaniljekorn og citronsaft sammen i en skål.
  2. Smør cremen ud på kagen med en paletkniv.

 

Pynt

Du skal bruge:

Frysetørrede havtorn
Lilla stedmoderblomster
Morgenfruer

Sådan gør du

  1. Knus de frysetørrede havtorn til støv i en morter.
  2. Pynt kagen med havtornstøv og blomsterblade lige inden servering.

 

Velbekomme!

 

Hvis du vil have flere lækre opskrifter, ser bogen således ud:

bog maja vase majas kager

 

Læs også:

Bambus i hjemmet

houzz bambus

· Mere fra samme kategori ·