Læs også:

Close
michael fallon, theresa may, britisk, engelsk, england, parlamentet, politikere, politik, regering, ministre, voldtægt, prostituerede, gramsere, rage, pille, seksuelle krænkelser, seksuel chikane, regneark, anonymt, afgår, skandale, sex-skandale

NEWS: Liste anklager britiske politikere og ministre for seksuelle overgreb

Nyheder  | 

Liste anklager britiske politikere og ministre for seksuelle overgreb · New York-gerningsmand ville slå til på halloween · Borgmester anklages for at misbruge stilling i nabostrid · 50 vrede kvinder i antibande-demonstration · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Liste anklager britiske politikere og ministre for seksuelle overgreb

Den britiske forsvarsminister har valgt at gå af, efter hans navn er blevet fundet blandt 40 andre navne på en liste over konservative ministre og parlamentsmedlemmer, som er “klamme og ubehagelige” politikere. Det skriver Berlingske.

Listen er et anonymt regneark, som indeholder navnene på den britiske vicepremierminister, justitsminister, forsvarsminister, internationale handelsminister, et par tidligere ministre og juniorministre og en stribe parlamentsmedlemmer. De er næsten alle mænd, og bliver beskyldt for voldtægt, utroskab, seksuel utilregnelighed, gramseri, skørlevned, fuldskab og brug af prostituerede.

Onsdag aften fik listen sit første offer, og også en slags stempel i ægthed, i det forsvarsminister Michael Fallon besluttede sig for at træde tilbage, som følge af listens afsløringer.

– Jeg har tidligere opført mig under lavmål (…) Kulturen har ændret sig. Hvad der var acceptabelt for ti eller 15 år siden – det er ikke acceptabelt længere. Det er rigtigt for mig at træde tilbage, sagde han til BBC.

Premierminister Theresa May anklages for at kende til sagerne og skjule dem, og faktisk bruge dem mod hendes politiske kollegaer gennem det engelske whip-system. Her anklages partiernes indpiskere for at bruge seksuelle overgreb som en måde at true og holde gruppedisciplinen på i partierne.

michael fallon, theresa may, britisk, engelsk, england, parlamentet, politikere, politik, regering, ministre, voldtægt, prostituerede, gramsere, rage, pille, seksuelle krænkelser, seksuel chikane, regneark, anonymt, afgår, skandale, sex-skandale
Liste anklager britiske politikere og ministre for seksuelle overgreb. Nu går forsvarsminister Michael Fallon af. (Foto: /ritzau/)

New York-gerningsmand ville slå til på halloween

Den formodede gerningsmand, der dræbte otte og sårede tolv, da han kørte en truck hen over en cykelsti på Manhattan, havde planlagt at dræbe så mange som muligt til halloween. Sayfullo Saipov erkender også, at han handlede på vegne af Islamisk Stat, og siger samtidig, at det “føltes godt” at udføre drabene. Det skriver DR Nyheder.

Det fortalte han under et retsmøde, hvor den 29-årige usbeker deltog siddende i en kørestol, inden han blev varetægtsfængslet. Saipov er sigtet for med fuldt overlæg at køre ind i flere mennesker nær World Trade Center på Manhattan og herved dræbe otte og såre 12.

– Han har fortalt forbundspolitiet FBI, at han har planlagt angrebet i over et år. For to måneder siden besluttede han, hvilken bil, han ville bruge, og for en uge siden gennemførte han en testkørsel af ruten på Manhattan, fortæller USA-korrespondent i DR Nyheder Lillian Gjerulf Kretz.

new york, terror, lastbil, truck, terrorangreb, døde, sårede, is, usa, amerika, terrorist, gerningsmand, ofre, sayfullo saipov, halloween, planlægning, is, isis, gerningsmand, afhøring, varetægtsfængsling
Sayfullo Saipov siger, at han planlagde sit angreb til halloween, for at have så mange mennesker på gaden som muligt. (Foto: /ritzau/)

Saipov har også fortalt, at han valgte den 31. oktober til sit angreb, fordi der ville være ekstra mange mennesker på gaden i anledning af halloween. Derudover har Sayfullo Saipov bedt om at få terrorgruppen Islamisk Stats sorte flag hængt op på sin hospitalsstue.

Det er ret usædvanligt, at personer, som dræber i Islamisk Stats navn, vælger at tale med politiet, og politiet har nu mulighed for at finde ud af, hvem han helt konkret har haft kontakt med i årene og særligt i månederne op til angrebet.

USA’s præsident Donald Trump har på Twitter krævet, at Sayfullo Saipov idømmes dødsstraf.

Læs mere: Flere døde og sårede efter terrorangreb i New York

new york, terror, lastbil, truck, terrorangreb, døde, sårede, is, usa, amerika, terrorist, gerningsmand, ofre
Flere døde og sårede efter terrorangreb i New York. (Foto: /ritzau/)

Borgmester anklages for at misbruge stilling i nabostrid

Teknik-og miljøborgmester i København Morten Kabell (EL) bliver anklaget for at bruge sin stilling som borgmester i nabostrid. Det sker, efter han stillede sine egne embedsmænd spørgsmål om sin overbos tilladelse til at bygge en altan, der ville blokere for lyset i Kabells soveværelse. Det skriver BT.

I juli måned stillede Morten Kabell et politikerspørgsmål til sin egen forvaltning, hvor han ønskede svar på, hvorfor overboen havde fået byggetilladelse, altanfirmaets blokering af gaden, og på hvorfor Kabell og kæresten ikke selv blev hørt i processen.

– Det er misbrug af en privilegeret post. Det er hans egen personlige sag, som han spørger ind til og beder om svar i, og det er ikke en mulighed almindelige borgere har. Dermed beder han om forskelsbehandling, og det kan man ikke, siger professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

Selv mener Morten Kabell ikke, at der er nogle problemer i hans spørgsmål, da sagen var færdigbehandlet og han derfor ikke kunne påvirke den.

morten kabell, politik, borgmester, misbrug, politikerspørgsmål, forvaltning, nabostrid, altan, byggetilladelse, sollys
Morten Kabell (EL) anklages for at misbruge sin borgmesterpost i privat sag om nabostrid. (Foto: /ritzau/)

50 vrede kvinder i antibande-demonstration

En gruppe på op til 50 kvinder krævede onsdag aften alle bandemedlemmer smidt ud af Danmark. Det skriver Berlingske.

Siden 2008 har foreningen ”Vi vil bo her sammen – alle sammen!” arrangeret et fredsoptog efter hvert skyderi på Nørrebro. Dagen efter, at et bandemedlem mistede livet efter skyderier på Tagensvej sluttede omkring 50 vrede somaliske kvinder sig til optoget.

– Vi har fået nok, vi har fået nok. De skal udvises, siger Najamo Dahir med knækket stemme. Det var hendes fætter, der blev dræbt foran AO Hostel på Tagensvej 135. Hun vidste ikke, at fætteren var med i en bande.

– Vi føler totalt afmagt. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre. De skal udvises. Ud med dem, Siger Najamo Dahir.

– Det begynder med børnene. Hvis skolerne eller forældre ikke kan håndtere børnene, så skal kommunen gribe ind. I vores kultur er vi meget hårde i opdragelsen, men det må vi ikke være her, og det ved børnene godt. De truer forældrene med at gå til kommunen, hvis de ikke får deres vilje, og så pjækker de fra skole, og så bliver det værre og ender i kriminalitet, siger en af de andre kvinder ved optoget, Safira Jamaca.

Læs mere: Bandemedlem dræbt ved skyderi

skyderi, mjølnerparken, nørrebro, bande, bandeskyderi, bandemedlemmer, dræbt, såret, politi, københavn, bandekonflikt
Et bandemedlem blev dræbt og to sårede efter skyderi i Mjølnerparken. Det fik flere kvinder på gaden i anti-bandeoptog. (Foto: /ritzau/)

Dagens billede

allehelgensdag, halloween, de dødes dag, døde, savnede, familie, liv fejring, markering, dagens billede
Halloween eller Allehelgensdag, som det også kaldes, fejres over hele verden, både som udklædningsfest og som en dag, hvor man husker og fejrer de døde og deres liv. Her markeres dagen med lys på familiegravene på en kirkegård i Vilnius i Lithauen. (Foto: /ritzau)

· Mere fra samme kategori ·