Læs også:

Close
yngre jeg, ungdom, refleksion, tilbageblik, at være alene, alenetid, valg, fravalg, alene, ungdom, liv, mit liv,

Klumme: Nu ved jeg, at det er okay at være alene

Mit liv  | 

Har du også sagt ja til aftaler, du ikke ikke rigtig gad for ikke at gå glip af noget? Har du også følt dig som den ultimative taber, hvis du ikke have planer lørdag aften og føler du, at det er forkert at være alene? Det er slut nu!

Kender du det, når weekenden nærmer sig med hastige skridt, og du endnu ikke har nogle planer? Du mærker panikken brede sig i kroppen på dig, og allerede nu bliver du en smule deprimeret ved tanken om, at ingen har spurgt, om du har tid eller lyst til at ses – du har heller ikke selv gjort det store forsøg … men stadig.

Det påvirker dit humør, og det sidste, du vil er at bruge din weekend på at være alene. Hvis du har haft det sådan, så er du på ingen måde alene! Der er rigtig rigtig mange kvinder, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har følt, at de blev nødt til at have en masse aftaler for ikke at sidde som weekendens store tabere uden planer.

Jeg var selv en af dem engang – og nogle gange var det faktisk så slemt, at jeg kunne sidde i min egen medynk i flere timer og føle mig som Palle alene i verden.

Læs også: Katrine rejser alene: Jeg føler mig badass

følelser, negativ, sindet, mentalt, glæde, lykke, vrede, tristhed, inspiration, kunst, detaljer, truet, kreativ, livet, mentalt helbred, psyken, ked af det, trist, negativ, positiv, alene, at være alene, luft, pause
Sådan her så jeg cirka ud, når jeg ikke havde planer i weekenden. Trist, skuffet og med en længsel efter selskab. Det var dengang. (Foto: All Over)

Jeg lagde planer for planernes skyld

Da jeg var yngre, følte jeg mig altid som den største taber, hvis jeg sad alene hjemme en fredag eller lørdag aften – for den sags skyld også i hverdagene, hvis jeg havde tiden til at gå ud. Det absolut værste, jeg vidste var, hvis en af mine veninder ringede og aflyste en aftale – for hvad skulle jeg så bruge min weekend eller aften på?

I mit hoved var der simplethen ingen andre alternativer, der kunne måle sig med andres selskab. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg altid sørgede for at overbooke mig selv konstant, da jeg ikke kunne fordrage tanken om at være alene og havde overbevist mig selv om, at det var et nederlag, hvis jeg ikke havde planer.

Jeg har altid haft en tendens til at overanalysere alt omkring mig, og når jeg sad der alene, kunne jeg ikke lade være med at tænke ting som:

– Hvad tænker andre om, at jeg bare sidder her alene? Gad vide om de ved det. Hvad nu hvis de finder ud af det? Hvad nu, hvis jeg heller ikke har planer i næste uge? Hvad skal jeg også lave? Jeg må fremstå som den sygeste venneløse taber.

Læs også: Det drænende venskab: Sådan bliver du smittet af din venindes humør 

venner, at være alene, bytur, venskab, ungdom, selvtillid, liv, dit liv, dit valg
Bare fordi du ikke alene, betyder det ikke nødvendigvis, at det er langt federe at være ude sammen med andre. Det tog mig bare lang tid at indse. (Foto: All Over)

De indre dialoger med diverse imaginære onde stemmer dominerede ofte mit hoved, og de ledte mig ud i situationer, hvor jeg sagde ja til både fester, byture og aftaler, som jeg i bund og grund ikke havde den vilde lyst til at deltage i.

Nogle gange endte de med at være sjove alligevel, og andre gange måtte jeg indse, at min manglede lyst dominerede oplevelsen.

Jeg var bange for at gå glip af noget

En aften tilbage i 2014 valgte jeg at tage til en fest med mine veninder, da jeg simpelthen ikke kunne overskue en aften på sofaen, når alle de andre skulle ud. Vi kan også bare kalde det, hvad det var: FOMO – Fear of missing out!

Så selv om jeg på ingen måde var i festhumør, valgte jeg at tage med, da jeg udemærket godt vidste, at den her fest ville blive den næste uges samtaleemne – hvilket selvsagt forklarer, hvorfor jeg skulle med.

Mine veninder blev hurtigt fulde og havde en fest, mens jeg endte med at finde mig selv i et hjørne, hvor jeg undrede mig over, hvorfor jeg havde besluttet at tage med. Da vi havde været der et par timer, kunne jeg hurtigt konstatere, hvad jeg var gået glip af, hvis jeg var blevet hjemme:

Jeg havde ikke set min veninde stå og kysse i halvanden time med en random fyr og min anden veninde brække sig på toilettet, og frem for alt var jeg gået glip af at blive bagt på af en fyr, som var 100 procent sikker på, at vi var skabt for hinanden og kunne uadskillelige elendige scorereplikker.

Læs også: Hvorfor er det så svært bare at sige ja til en indbydelse?

alene, alenetid, at være alene, veninder, snak, oplevelser, ungdom, valg, FOMO
Frygten for at gå glip af noget vildt og ikke kunne deltage i snakken med mine veninder gjorde, at jeg ofte valgte at tage med til ting, selv om jeg ikke havde lyst. (Foto: All Over)

Den her fest endte faktisk med at være et vendepunkt for mig: Da jeg kom hjem omkring klokken fire søndag morgen, kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg i bund og grund havde spildt min aften – en følelse, jeg kun plejede at have, når jeg lå alene derhjemme og troede, at jeg gik glip af det vildeste shit ude i den store og spændende verden.

Det var her – søndag morgen med semi tømmermænd og en kebab i hånden – at jeg gjorde noget op med mig selv: Selvfølgelig skal jeg tage ud og være social, hvis det er det, jeg har lyst til. Men fandme nej om jeg i fremtiden gider takke ja til alverdens lort og lagkage, fordi alternativet er at være alene. For hvad er der egentlig så skidt ved det?

Jeg er et rimeligt nice menneske, hvis jeg selv skal sige det. Så hvorfor frygter jeg mit eget selskab så meget?

at være alene, ungdom, mindreværd, alenetid, behov,
Nogle gange skal der tømmermænd og en dårlig aften i byen til, at man kan reflekterer lidt over tingene. Det var i hvert fald søndagstømmermænd og en dag i sengen, der fik mig til at tage en livsændrende beslutning. (Foto: Pexels)

Læs også: Direktør i Girltalk: Unge glemmer, at de har værdi, selvom de er uperfekte

Jeg lærte at sige fra og være ligeglad

Jeg begyndte efterfølgende at sige fra, når jeg fik invitationer, som jeg ikke følte for. Det kunne være alt fra en hurtig kop kaffe, en filmaften, en bytur eller tur i biografen – det var egentlig fuldstændig ligemeget, hvad det var – hvis jeg ikke havde lyst, sagde jeg simpelthen bare nej, også selv om det betød, at jeg så fik en aften derhjemme alene.

I begyndelsen var det meget svært for mig at sidde derhjemme, når jeg vidste, at mine veninder var til en eller anden fest, som jeg selv havde takket nej til. Jeg havde dårlig samvittighed, fordi jeg følte, at jeg burde være der sammen med dem.

Samtidig var jeg latterligt nervøs for, at der skete noget sindsygt, som jeg ville gå glip af og få genfortalt 100 gange af dem alle sammen. Men jeg lærte at sige til mig selv, at sandsynligheden for, at jeg gik glip af noget nyt og revolutionerende, var ganske lille – og samtidig – hvad så hvis jeg gjorde?

Hvad var det værste der ville ske? Mon ikke verden stadig ville eksistere, og solen stå op dagen efter? Det tror jeg nok. Derfor tvang jeg mig selv til at få is i maven, for det kan fandme være stressende hele tiden at tænke på, hvad man skal af frygt for at gå glip af noget.

Læs også: Klumme: Jeg er 26 år og hader at gå i byen

alene, at være alene, alenetid, ungdom, sige fra, livet, valg
Jeg valgte at skide højt og helligt på de indre stemmer i mit hoved, der fortalte mig, at kun tabere tilbragte tid alene. Det skabte en helt anden ro i mit hoved, og nu elsker jeg at have min alenetid. (Foto: All Over)

En anden ting, jeg skulle gøre op med, var alle de dæmoniske stemmer inde i mit hoved, der fortalte mig, at jeg bare var en ensom taber, som jeg lå der på min sofa med en pakke Pringles i skødet og “Greys hvide verden” på skærmen. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at mit hoved føltes som tredje verdenskrig!

Alligevel pressede jeg mig selv til at tænke, at det var fuldstændig acceptabelt og okay at være alene, og med tiden accepterede jeg det selv. Jeg lærte mig selv at være alene og acceptere, at det var okay ikke hele tiden at have lyst til at være social.

Det var en sej kamp, og det tog mig virkelig lang tid at acceptere, at en lørdag eller to i træk alene ikke definerer mig som person. Jeg har også lært, at hverken mine venner eller familie anså mig for en taber, fordi jeg ikke have planer eller valgte at takke nej tak– men jo selvfølgelig altid inviterede mig, fordi de gerne ville have mig med.

at være alene, venner, livet, dit valg, behov, FOMO
Det er ikke, fordi jeg bare siger nej til alt nu, men jeg har besluttet kun at tage med til de ting, som jeg virkelig har lyst til og ikke bare gøre det, fordi jeg føler, at jeg skal. (Foto: All Over)

Læs også: 6 ting, der sker, når du er alene

Det kan være helt fantastisk at være alene

I dag er jeg et af de mennesker, der virkelig værdsætter min tid alene. Så når min kæreste har aftenvagt, og jeg ikke selv har nogen planer – eller helt bevidst har valgt at holde aftenen fri – så gør jeg meget ud af at hygge om mig selv. Her i vintertiden tænder jeg stearinlys, tager lange, varme bade og slapper ellers bare af og giver mig selv ro fra en stresset hverdag.

Ofte resulterer tiden alene i en date med min sofa og den tv-serie, der lige i øjeblikket har fået min opmærksomhed. Eller også går jeg ofte rundt og ordner en masse småting, mens jeg lytter til musik og lader mig opsluge af den ene sangtekst efter den anden.

Jeg er begyndt at elske at bruge en hel aften i nattøj derhjemme, hvor jeg bare oplader til dagen efter, eller hvad jeg nu har lyst til.

alenetid, alene, at være alene, ro, afslapning, valg, genopladning, ungdom
Jeg har med tiden fundet ud af, at der er så mange ting, jeg kan tage mig til, hvis jeg er alene hjemme – og det er virkelig rart! (Foto: Pexels)

Det vigtigste af det hele er, at jeg ikke skammer mig over det længere. Jeg skammer mig ikke over at takke nej til invitationer, og jeg skammer mig ikke over at sige til mine venner, at jeg faktisk har utrolig meget brug for en aftenen derhjemme alene.

Jeg har også med tiden fundet ud af, at jeg langt fra er den eneste, der har brug for at være alene, men at flere af mine veninder har det på samme måde.

Hvis jeg i dag har en weekend uden planer, har jeg hverken en panisk fornemmelse eller en følelse af, at jeg er den ultimative taber. Jeg er derimod ovenud lykkelig for, at jeg ikke skal en skid og derfor kan bruge hele min weekend på at kysse min kæreste – eller se på Dr. Dreamy fra Greys Hvide verden.

at være alene, luft, frihed, gåtur, alene, livet, valg
Nogle gange planlægger jeg en friweekend, hvor jeg simpelthen siger nej til alt, fordi jeg allerede har planer: Nemlig at lave ingenting. Alene. (Foto: Pixabay)

 

Læs også: Veninder: Omgiv dig med de rigtige mennesker og bliv gladere

· Mere fra samme kategori ·