Læs også:

Close
patienter, kvinde, læge, kirurg, operation, behandling, forskning, videnskab, undersøgelse, køn, ligestilling, karriere, arbejdsmarked, evner,

NEWS: Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde

Nyheder  | 

Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde · Syv borgmestre tjener mere end statsministeren · Kvinde fyret for fuckfinger til Trump · Mængden af mikroplast i Østersøen er ikke steget i 30 år · Cataloniens eksleder eftersøgt i EU – belgiske myndigheder løslader ham · Journalist melder sig ind i parti for at stille bryllupsspørgsmål til spidskandidat

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde

En gruppe canadiske forskere, har foretaget et studie, hvor mere end 100.000 patienter og 3.000 kirurger deltog. Her fandt de frem til, at overlevelsesprocenten var fire procentpoint højere blandt patienter, der var blevet opereret af en kvindelig kirurg end af en mandlig kirurg. Det skriver Videnskab.dk.

De kvindelige og mandlige kirurger i undersøgelsen, havde omtrent lige stor erfaring, og der blev taget højde for, at alle patienter ikke var lige syge. Akutoperationerne klarede de to køn lige godt, men når det kom til planlagte operationer var der forskel. Forskerne bag undersøgelsen pegede på, at forskellen kunne skyldes, at de kvindelige kirurger forbereder sig grundigere og holder sig mere inden for retningslinjerne, eller måske bliver de mere hårdtarbejdende i et mandsdomineret arbejdsmiljø.

Et amerikansk studie fra tidligere i år viste, at der er mindre risiko for, at patienter med kvindelige læger dør. Studiet fulgte et tilfældigt udvalg af ældre patienter, og så på, hvor mange, der var i live, og hvor mange var blevet genindlagt efter 30 dage. Patienter, med en kvindelig læge, havde 0,5 procent større chance for at overleve, og risikoen for genindlæggelse var lidt mindre.

Procentvist var forskellene på de to køn ikke så store, men oversat til tal, regnede forskerne sig frem til, at hvis de mandlige læger havde praktiseret som de kvindelige læger, ville 32.000 liv hvert år være reddet. Også dette studie indikerede, at kvindelige læger i højere grad følger retningslinjerne, er mere tilbøjelige til både at kommunikere bedre og bruge mere tid på patienten.

Læs også: Grethe Olsen: Verdens første kvindelige plastikkirurg

patienter, kvinde, læge, kirurg, operation, behandling, forskning, videnskab, undersøgelse, køn, ligestilling, karriere, arbejdsmarked, evner,
Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde. (Foto: All Over)

Syv borgmestre tjener bedre end statsministeren

Bijob i bestyrelser og udvalg gør, at borgmestrene i København, Aarhus, Herning, Randers, Frederiksberg, Kalundborg og Albertslund tjener mere end statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tjener 1,5 millioner kroner i runde tal. Det skriver Ritzau.

Det er Enhedslisten, der står bag opgørelsen, og partiet mener, at det skal være slut med, at borgmestre og regionsformænd hæver en høj grundløn og samtidig tjener hundredtusindvis af kroner for at sidde i bestyrelser og udvalg, der følger af deres hverv. Partiet foreslår derfor, at borgmestre og regionsformænd får modregnet eventuelle ekstra indtægter i deres borgmesterløn.

– Det handler om at få gjort op med det, vi ser som en dobbeltløn. Oven i en i forvejen gavmild løn på omkring en million kroner, får de yderligere meget høje honorarer for at passe deres arbejde for kommunen i en række bestyrelser, siger Pelle Dragsted, der er erhvervsordfører for Enhedslisten.

politik, kommunalpolitik, løn, bestyrelsesposter, dobbeltløn, borgmester, borgmestre, lars løkke rasmussen, penge, økonomi, statsministeren
Københavns overborgmester Frank Jensen er en af de kommunale politikere, der tjener mere end Lars Løkke Rasmussen. (Foto: /ritzau/)

Kvinde fyret for række fuckfinger ad Trump

Juli Briskman er ikke en fan af den amerikanske præsident, Donald Trump, og det lod hun ham vide, da han tilfældigt kom kørende i en kortege, efter en tur på golfbanen, forbi Briskman på en cykeltur. Det gjorde den 50-årige kvinde arrig, og hun trådte til i pedalerne for at bilerne. Da hun kom op på siden af kortegen, strøg hendes fuckfinger til vejrs, to gange. Det skriver The Independent.

En af fotograferne fra Det Hvide Hus fangede optrinet, der hurtigt gik viralt. Juli Briskman valgte at bruge billedet som sit profilbillede, og ifølge hende, endte det lille stunt med at koste hende jobbet i rekrutteringsfirmaet Akima LCC, der samarbejder med den amerikanske regering og myndigheder.

Briskman fortryder dog på ingen måde sine handlinger.

– Han kom kørende forbi, og det fik mit pis i kog. Kun en tredjedel af Puerto Rico har strøm (efter orkan, red.), og han er på den forbandede golfbane igen. Jeg er vred over, hvor vores land er lige nu. Jeg er rystet. Det her var en mulighed for mig til at sige noget om det, siger hun.

Hun har nu kontaktet sin fagforening. Arbejdsgiveren har endnu ikke ønsket at udtale sig om fyringen.

juli briskman, fuck, fuckfinger, donald trump, kortege, vrede, cyklist, fyret, politik, usa, puerto rico,
En kvinde er blevet fyret fra sit job, efter hun rakte fuck til en bilkortege, hvor Donald Trump var med i. (Foto: All Over)

Mængden af mikroplast i Østersøen er ikke steget i 30 år

Den dårlige nyhed er, at verdenshavene er forurenet med bittesmå plastikpartikler. Dette gælder også Østersøen. Den gode nyhed er, at antallet af plastikpartikler har ligget stabilt siden 1987. Dette til trods for, at anvendelsen af plastik i landene omkring Østersøen er tredoblet i perioden.

– Det overraskende er, at mængden af plastik i fisk har været helt konstant i løbet af de seneste 30 år, siger Torkel Gissel Nielsen, professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han er en af forskerne bag det dansk-tyske studie, der viser, at mængden af plastik i det danske farvand ikke er steget. Forskningen bygger på analyser af tarmindholdet af planktonspisende fisk og på planktonprøver fra havvandet. Hvorfor mængden ikke er steget, kan Nielsen dog endnu ikke sige noget om.

– Der kan være flere forklaringer. Den mest nærliggende er, at en del af plastikken synker ned til bunden, siger Torkel Gissel Nielsen.

Forskerne mener, at der nu er brug for yderligere undersøgelser for at finde ud af, hvor meget af plastikken, der er havnet på havets bund, og hvordan organismerne, der lever der, påvirkes. Det skriver TV2.

Læs også: Mikroperler af plastik fra tandpasta og cremer spises af dyr

Se videoen om, hvad mikroplast er.

DER ER BEHOV FOR ET FORBUD MOD MIKROPERLER!Del denne video – så vi kan få opmærksomhed på problemet!Hver eneste dag sender vi trillioner af mikroperler ud i havet. Det er bittesmå stumper mikroplast, der findes i f.eks. vaskepulver, tandpasta og cremer.Mikroperlerne er så små, at de smutter direkte igennem renseanlæg og fortsætter rejsen videre ud i vores vandmiljø. Plastik-forurening er et stigende problem for vores havområder og de dyr, der vikles ind i de større stykker eller indtager mikroplastik, fordi de tror, det er føde.I kan finde ranglisten her: https://secured-static.greenpeace.org/korea/Global/korea/publications/reports/oceans/2016/Greenpeace_Microbeads_Scorecards_Ranking_eng.pdf

Opslået af Greenpeace Danmark på 22. juli 2016

Cataloniens eksleder eftersøgt i EU – belgiske myndigheder løslader ham

Fredag udstedte den spanske dommer Carmen Lamela en europæisk arrestordre på den afsatte catalanske selvstyrepræsident, Carles Puigdemont, og fire øvrige ministre fra Catalonien, efter de udeblev fra et retsmøde torsdag. De fem politikere er blandt andet under anklage for at opfordre til oprør, efter Catalonien erklærede uafhængighed 27. oktober. Det skriver DR.

Den spanske domstol krævede de fem mænd udleveret til Spanien. De eftersøgte politikere har opholdt sig i Belgien, og nu har en dommer der besluttet at løslade Puigdemont og de fire andre, mod at de bliver i landet. Det oplyser den belgiske anklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet Reuters. Samtidig skal den catalanske eksleder møde op i retten inden for de næste 15 dage.

De fem politikere meldte sig selv til politiet i Belgien søndag, og de belgiske myndigheder har 60 dage til at udlevere dem. Belgien kan dog vælge at afvise arrestordren fra Spanien, hvis der er en begrundet mistanke om, at en udlevering vil føre til en overtrædelse af FN’s menneskerettighedskonvention.

Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?

puigdemont, rajoy, regioner, historie, castillien, eu, demonstrationer, protest, valg, folkeafstemning, løsrivelse, franco, økonomi, bnp, penge, finanskrise, politivold, ulovligt, lovgivning, forfatning, spanien, catalonien, løsrivelse, selvstændighed, catalanere, spaniere, barcelona, madrid, centralregering, lokalregering, selvstyre, politik, indland, udland,
Den lokale ekspræsident i Catalonien, Puigdemont, er en stærk fortaler for en løsrivelse fra Spanien. (Foto: /ritzau/)

Journalist melder sig ind i parti for at stille bryllupsspørgsmål til spidskandidat

Anna Mee Allerslev er langt fra den eneste politiker, der har lånt lokaler på Københavns Rådhus gratis. Også Venstres spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), har brugt lokalerne gratis til sit bryllup for fem år siden. Det skriver Berlingske.

Det har Radio24syv haft spørgsmål til, og mediet har eftersigende ringet, sms’et, kontaktet pressetjenester og lagt telefonsvarerbeskeder i et forsøg på at få spidskandidaten i tale, men uden held. Til sidst troppede mediets journalist Brian Weichardt for nylig op i Venstres lokaler i København, for at få svar på sine spørgsmål, men da der var tale om et internt Venstre-arrangement, blev han bedt om at forlade stedet igen.

For at få adgang til Cecilia Lonning-Skovgaard har journalisten derfor valgt at melde sig ind i Venstre. Han tog til endnu et Venstre-møde, denne gang som medlem. Det fik han dog desværre ikke meget ud af, da Cecilia Lonning-Skovgaard ikke vil udtale sig om sagen, før der foreligger en konklusion fra en intern- og ekstern undersøgelse, der foretages af lån af rådhuslokalerne lige nu.

Læs mere: Anna Mee Allerslev er ude af politik og efterlader radikal valgkamp usikker

Se videoen her, hvor journalisten konfronterer Cecilia Lonning-Skovgaard her:

Cecilia Lonning-Skovgaard, Venstres spidskandidat i Københavns Kommune, benyttede også Københavns Rådhus gratis til sit bryllup. Alternative metoder skal i brug for at kunne spørge hende, om det er fair.

Opslået af Radio24syv på 6. november 2017

 

 

· Mere fra samme kategori ·