Læs også:

Close
Life is Strange: Before the storm – episode 1, Awake. (Foto: Square Enix)

Social justice warrior-cringe – spilanmeldelse af Before the Storm: Brave New World

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 3

Social justice warrior-cringe og løse ender er en kort beskrivelse af Before the Storm: Brave New World – episode 2 i prequellen til Life is Strange. Læs spilanmeldelsen her

Efter to lange og pirrende måneder er episode 2 af Before The Storm: Brave New World, endelig udkommet, og til stor begejstring for mange fans, der ligesom jeg ikke kunne få hænderne ned af begejstring efter en vellykket første episode.

Episode 2 starter, hvor nummer 1 sluttede og følger derfor plottet kronologisk videre.

ADVARSEL – spoilers forude!!

brave new world. Life is Strange: Before the storm – episode 1, Awake. (Foto: Square Enix)
Life is Strange: Before the storm handler om Chloe og hendes forelskelse i Rachel Amber. (Foto: Square Enix)

Læs anmeldelsen af første episode, Life Is Strange: Before The Storm: Awake, her

Pissed off teenager

Chloe Price er stadig rasende og får viklet sig ind i endnu flere konflikter, end man skulle tro var muligt for en, der kun har levet 15 år på denne jord.

I den første sekvens er man inviteret med til et anspændt møde med rektoren for Blackwood Academy, den elitære privatskole som Chloe har været indskrevet på, og det går, som man nok kunne forvente, ikke ligefrem godt. Med til mødet er også Joyce, Chloes mor, og Rachel Amber, Chloes nye flirt, og begge hendes forældre.

Mødet drejer sig om den foregående dags pjækkeri, som synes at være sidste tilladte provokation for rektoren, der tidligere har advaret Chloe om den umulige adfærd, og hvad for nogle konsekvenser det vil medføre, hvis den ikke blev rettet op på.

Uden at afsløre for meget af plottet, så forsøger Rachel Amber at redde Chloe ud af den selvforskyldte kattepine, men uden stort held.

Chloe er som altid fandenivoldsk og fyrer et par pinlige kommentarer af sted mod rektoren og hans (igennem en teenagers fedtede optik) magtmisbrug, og det er, som beskrevet i første del af min anmeldelse, desværre ikke muligt helt at styre hende udenom konflikten, men man har da muligheden for et par gange at tie i stedet for at starte yderligere kontroverser.

brave new world. Life is Strange: Before the storm – episode 1, Awake. (Foto: Square Enix)
Selv om forelskelsen er den primære historie, bliver der ikke sat mange minutter af til den i spillet. (Foto: Square Enix)

Mangelfulde dialogmuligheder

Det kan tænkes, at DeckNine lyttede til anmelderne og de fans, der efter udgivelsen af episode 1 havde diskuteret hendes såkaldte ”superevne”, der primært består af en slags diskussions show-off, hvor begge deltagere i en samtale får tildelt point alt efter, hvor godt deres comebacks og fornærmelser mod hinanden er.

Det blev ikke modtaget positivt, og i Brave New World er det gjort mere selvvalgt i stedet for obligatorisk at tage diskussionerne, hvilket betyder, at man i en situation som mødet ved rektor, kan vælge at styre Chloe udenom at eskalere situationen yderligere ved at starte en sådan show off.

Det valgte jeg flere gange, hvilket kan tyde på, at Chloes superevne ikke er en, der fungerer, som den skal …

Som spiller fandt jeg evnen så pinlig og unødvendig, at jeg foretrak stilhed, og det må siges problematisk, når den nu burde være noget af det appellerende ved Before The Storm, ligesom tidsstyringsaspektet var i Life Is Strange. Det virker overflødigt og som en dårligt udtænkt superevne, især fordi det er udnødvendigt for at avanceret spillets plot.

At det er gjort mere frit at vælge at bruge hendes evne, betyder dog ikke, at Chloe ikke får rodet sig ud i flere problemer, eller får sagt det, man godt kunne tænke sig.

brave new world. Life is Strange: Before the storm – episode 1, Awake. (Foto: Square Enix)
Chloe er næsten for uregerlig en teenager til, at det kan være realistisk. Der mangler noget mere dimension til hendes personlighed. (Foto: Square Enix)

Uregerlig spilkarakter

Chloe gør ved flere lejligheder noget, man som spiller kan have svært ved at forlige sig med, og når man endelig får valgmuligheden for at påvirke slagets gang igennem et dialogvalg, så går det alligevel ikke helt, som man kunne ønske sig.

Brave New World føles til tider som at forsøge at slukke en brand med benzin, og Chloe Price gør sit bedste for at man aldrig helt kan stole på, at du kan komme ud af en samtale uden at provokere nogen.

Der er flere steder, hvor en dialog-mulighed præsenteres meget kortfattet, og man kan vælge at få Chloe til at tage det valg, som man betragter som mindst konfliktsøgende, men så snart den del af sætningen, som blev præsenteret for spilleren er sagt, så fortsætter Chloe ufortrødent med at tilsvine, provokere eller bare himle med øjnene, og så er det vist begrænset, hvor meget det hjalp at forsøge at gå efter den mulighed.

Det er ærgerligt, for en af de mest markante og originale kvaliteter ved Life Is Strange var, at det gav spilleren en rigtig mulighed for at påvirke plottets udfald, og enhver handling havde konsekvenser, der blev i spillet til dets slutning. Before the Storm: Brave New World mangler retning, men også en mere reel følelse af, at det man gør kommer til at betyde noget.

Det har fjernet en af de mest væsentlige aspekter af spillet uden at tilføje noget tilsvarende eller bedre, og det er svært at sluge.

En magisk kærlighedshistorie

Men ret skal være ret.

Der er også, som i Episode 1, elementer, der fungerer, og som gør, at jeg er fortrøstningsfuld omkring the grand finale.

Det bærende element i historien er stadig Chloe og Ambers relation, og for min skyld kunne resten af plottet godt have været skrottet, og alt, hvad der foregik kunne have fokuseret på, hvordan deres nye relation udfolder sig, for det er en næsten magisk tilstand at kunne betragte de to forelske sig i hinanden og lytte til det fænomenale soundtrack lavet af det melankolske band Daughter.

brave new world. before the storm. Daughter er en trio med britiske Elena Tonra i spidsen. (Foto: All Over)
Daughter er en trio med britiske Elena Tonra i spidsen. (Foto: All Over)

Det er en yderst sjældenhed, at man får lov at få styringen over en spirende romance mellem to piger, især i en spilverden, der bærer præg af at have været rettet mod den del af befolkningen, der bærer et Y-kromoson.

Det er nok derfor, at det er så ærgerligt, at deres relation får meget lidt spiltid i forhold til de mange mere prosaiske og ligegyldige opgaver, man ellers bliver stillet overfor som spiller.

Vidste du, at der er flere kvinder end mænd, der gamer?

For hvorfor skal man sendes ud på missioner for en afdanket pusher, mens Rachel skriver sms’er til Chloe, som man som en trøst kan læse imens – ville det ikke være bedre, at hun var der ved hendes side, og man i stedet lod historien omhandle deres samspil? Ideelt set kunne de vel tage på pusher-udflugten sammen.

Nogle af de monotone opgaver kan for eksempel være at skulle finde et brugt bilbatteri på en skrotplads for dernæst at bruge yderligere en halv time på at gå og lede efter andet skrammel, der kan udsmykke en totalskadet bil, som Chloe har kastet sin kærlighed på, eller det kan være en køretur med en pusher, der gerne vil indkræve penge fra en og har brug for hjælp.

Begge dele føles som fyldstof til en episode, der sagtens kunne have været fokuseret på den eneste ting, historien synes at have på nuværende tidspunkt: Chloes forelskelse i Rachel.

Chloe er for endimensionel

Det er en fandens skam, at Brave New World bliver afsporet af den manglende retning og det irrelevante fyldstof, for Before The Storm tegnede så godt i episode 1, og selv om der stadig er en episode tilbage, så føles det som spild af potentiale og tid at have brugt 1/3 af spiloplevelsen på at gå rundt og samle ubrugeligt skrammel, skændtes ufrivilligt med alle og rode sig ud i anspændte situationer, man ikke engang ønskede at være en del af til at starte med.

brave new world. Life is Strange: Before the storm – episode 1, Awake. (Foto: Square Enix)
Chloe skændes med alt og alle, og det er faktisk umuligt at styre helt udenom, selv om du selv styrer dialogen. (Foto: Square Enix)

Det er ikke tilfredsstillende at ens eneste mulighed for at påvirke scenarierne, der udspiller sig, ofte er, at man kan bede Chloe tie stille, eller man kan lade helvede bryde løs, mens en harmdirrende Chloe spytter Social justice warrior-replikker ud mod enhver, hun finder utiltalende, helt ude af kontekst og uden en flig af situationsfornemmelse.

Der mangler ofte lidt en valgmulighed, der placerer sig på et mere neutralt sted, og som ville gøre Chloes karakter en del mere troværdig.

Det er tydeligt, at udviklerne føler, at spillerens sympati for Chloe skal udløses af hendes fortid og den døde helgen-far, og selv om det føles ondt at tænke og skrive, så brygges der meget kaffe på historien om Chloes afdøde far, og hvordan han indirekte gives skylden for, at hun er, som hun er, end der burde.

Det er som om, at hun ikke er i stand til at udvikle sig, og at det skal man acceptere, fordi hendes far er død.

Tåkrummende adfærd

Der mangler en anden dimission af Chloe, der kan vise, at hun er mere end bare en klump hormonpumpet had, og det er et af de helt store problemer i Brave New World.

Chloes uforsonlige personlighed ses især i hendes forhold til papfaren David, som hun ikke på noget tidspunkt forsøger at forlige sig med, og hvor alle samtaler med ham eller moderen bliver totalt afsporet af Chloes manglende evne til at mentalisere og forsøge at forstå, at hendes mor fortjener mere end en g-punkts-vibrator og en pude iklædt en blåternet skjorte, der er sprøjtet til med Acqua Di Gio.

Måske har hun brug for en partner, der kan hjælpe hende igennem livet og sorgen, Chloe.

Brave New World har virkelig forsøgt at ramme ned i en teenagers vrede, men uden hensyn til, at teenagere også er mennesker, der ligesom alle andre søger accept og higer efter den.

brave new world. Life is Strange: Before the storm – episode 1, Awake. (Foto: Square Enix)
Before the Storm er en prequel til spillet Life is Strange. Det er delt op i tre dele: Awake, Brave New World og en i skrivende stund unavngivet finale. (Foto: Square Enix)

En af episodens mest utålelige hændelser for second hand-flovhed er da, Chloe er inviteret til middag hos sine potentielle svigerforældre. Her udspiller der sig et scenarie, der selv i mine mest hadfulde år ikke havde været realistisk:

Chloe er åbenbart ikke specielt interesseret i, at hendes nye beaus forældre skal kunne lide hende, og hvis hun er, må det siges at være godt gemt bag den kraftige eyeliner og de mange unødvendige kommentarer, som hun får smidt i hovedet på dem. Politik, diverse affærer og spørgsmålet om diversitet er alle emner, de fleste nok havde undgået til en sådan svigerdatter-ansættelsessamtale, men ikke Chloe.

Der er vist intet, der er helligt, heller ikke for den forelskede.

Chloe har, på trods af at hun er en animeret karakter, en særlig evne til at gøre spilleren forlegen, og selv om jeg personligt er taknemmelig for, at udviklerne har indbygget en mulighed for, at jeg kunne styre udenom den værste del af det middagsselskab, så var der stadig en så akavet og trykket stemning, at jeg ville ønske, det havde været helt udeladt.

Er det overhovedet muligt at påvirke plottet?

Med kun én episode tilbage, kan jeg godt undre mig over, hvor meget det, jeg har gjort hidtil i de to første afsnit har mulighed for at påvirke resten af historiens udfald, og hvorvidt udviklerne har haft tid til at indføre flere mulige plots som i Life Is Strange, eller om det vil ende med det samme uanset mine valg.

Det er også blevet tydeligt, at der mangler en bedre superevne for Chloe, der rækker udover bare at være årets provokatør, og det er tydeligt, at det bestemt ikke er en 15-årig pige, der har skrevet det næsten tåkrummende udvalg af dialogmuligheder.

· Mere fra samme kategori ·