Læs også:

Close
brigitte macron, frankrig, præsident, præsidentfrue, nederdele, den lille sorte, længde, tøjstil, alder, diskrimination, underksriftsindsamling, politik, mode, passende

NEWS: 4.000 skriver under på underskriftsindsamling mod præsidentfrues nederdele

Nyheder  | 

4.000 skriver under på underskriftsindsamling mod præsidentfrues nederdele · Catalonien: 90 procent stemmer for løsrivelse fra Spanien · 17 patienter døde på venteliste på Rigshospitalet · Franske soldater dræber formodet terrorist efter knivdrab · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

4.000 skriver under på underskriftsindsamling mod præsidentfrues nederdele

Længden på den 64-årige franske præsidentfrues nederdele generer åbenbart nogen i en sådan grad, at en underskriftsindsamling er sat i gang for at gøre Brigitte Macrons skørter længere. Det skriver DR.

Underskriftsindsamlingen er sat i gang efter FN’s generalforsamling i New York i sidste uge, hvor Brigitte Macron til et møde bar en lårkort nederdel. Nogle fandt Macrons stil flot og parisisk, mens andre mente, at det ikke var passende for en 64-årig kvinde at gå sådan klædt.

Manden bag underskriftsindsamlingen, kunstneren og debattøren Thierry Paul Valette, afviser dog, at det har noget med præsidentfruens alder at gøre, men at det er et spørgsmål om politisk kommunikation:

– Vi dømmer ikke hendes alder, hendes kompetencer eller hendes privatliv. Men Madame Macron er ikke en rockstjerne, og præsidentielle begivenheder er ikke modeuger, de er ikke den røde løber til Cannes-festivalen. Derfor skal Frankrig markere sig internationalt på vores politik, ikke på Madame Macrons kjoler, skriver han i protesten, som 4.000 franskmænd foreløbig har underskrevet.

Se også: Trump til Frankrigs præsidentkone: “Du holder dig godt”

Læs mere: Præsidentkandidats kone kaldes pervers og pædofil

brigitte macron, frankrig, præsident, præsidentfrue, nederdele, den lille sorte, længde, tøjstil, alder, diskrimination, underksriftsindsamling, politik, mode, passende
Franskmand starter underskriftsindsamling mod præsidentfruens nederdele. (Foto: /ritzau/)

Catalonien: 90 procent stemmer for løsrivelse fra Spanien

Søndag aften skulle catalonerne stemme om, hvorvidt de ønsker at blive løsrevet fra resten af Spanien. Valget er meget omstridt, blandt andet fordi landets regering i Madrid har forsøgt at sætte lokalregeringen i Barcelona ud af funktion og forhindre valget, som de mener er ugyldigt.

42,3 procent af de stemmeberettigede vælgere deltog dog i søndagens omstridte afstemning, og 90 procent af de afgivne stemmer støtter en løsrivelse fra Spanien. Det skriver Reuters.

Folkeafstemningen var på forhånd erklæret ulovlig af den spanske regering og højesteret, og Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, kaldte valget for et angreb på retsstaten. Politiet forsøgte at fjerne stemmebokse og stemmesedler ved en række valgsteder for at forhindre valget. Det førte til sammenstød mellem politiet og 800 mennesker.

Rajoy har indkaldt partierne i parlamentet for at drøfte den krise, som afstemningen i Catalonien har udløst. Den catalanske præsident, Carles Puigdemont, sagde tidligere på aftenen, at Catalonien nu har retten til at blive en uafhængig stat.

– Med denne håbets dag og disse lidelser har Cataloniens borgere vundet retten til at være en uafhængig stat i form af en republik, sagde han.

catalonien, spanien, catalonien, selvstændighed, barcelona, afstemning, folkeafstemning, løsrivelse, politik, udland, spanien, madrid, anholdt, anholdelse, selvstyre, statskup, kup, embedsmænd, politikere, demonstrationer, demokrati, sammenstød, valg, retsstat, angreb, ugyldigt, løsrivelse, 90 procent, ja til farvel
Sammenstød mellem politi og catalanere under et løsrivningsvalg, som Spaniens regering betegner som ulovligt. (Foto: /ritzau/)

17 patienter døde på venteliste på Rigshospitalet

Fra november 2016 og frem til august i år er 17 patienter døde, mens de stod på venteliste på Karkirurgiske Klinik på Rigshospitalet. Det skriver Politiken.

Gennem ekstra arbejde har det været muligt for personalet at holde ventelisterne nede, men i takt med, at antallet af patienter er steget, at det er blevet afvist at give flere penge til afdelingen. Det, plus at det tog 16 uger, at indføre det nye it-system Sundhedsplatformen, betyder, at ventelisten er vokset igen.

– Vi kunne ikke have reddet alle 17 liv. Men vi kunne eventuelt have undgået amputationer, og det kunne være, at vi med den rette medicin havde undgået, at nogle af dem døde. Men uanset hvad må det være sådan, at når de er henvist til os af en læge, skal de ses af en læge, siger klinikchef Henrik Sillesen til Politiken.

karkirurgisk klinik, sundhedsplatformen, bevilling penge, ansøgning, overarbejde, riget, rigshospitalet, venteliste, døde, behandling, sygdom, kroppen
17 patienter er døde, mens de stod på venteliste til behandling på Rigshospitalet. (Foto: /ritzau/)

Franske soldater dræber formodet terrorist efter knivdrab

En mand råbte “allahu akbar” og dræbte to kvinder med en kniv på Marseille togstation søndag. Det oplyser indenrigsministeriet ifølge Ritzau.

Den ene kvinde fik struben skåret over af gerningsmanden. Den anden kvinde døde, efter hun var blevet stukket i maven. De var 17 og 20 år gamle.

Gerningsmanden blev skudt og dræbt af sikkerhedsfolk foran Marseilles hovedbanegård. Der er formentlig tale om et terrorangreb. Manden var i forvejen kendt af politiet for anden kriminalitet. Islamisk Stat har efterfølgende taget skylden for angrebet. Det er dog ikke blevet bekræftet af de franske myndigheder.

terror, terrorangreb, kniv, knivangreb, soldater, soldat, sikkerhedsfolk, gerningsmand, dræbt, myrdet, slået ihjel, skudt, stukket ned, kvinder, offer, ofre, frankrig,
To kvinder er blevet dræbt af en mand på Marseille Station med en kniv. Soldater skød gerningsmanden, og angrebet betragtes som terror. (Foto: /ritzau/)

 

Dagens billede:

frida, redningshund, beskyttelsesudstyr, murbrokker, specialtrænet, mexico, jordskælv, fanget, mennesker, redde, redningshund
Redningshunden Frida med sit beskyttelsesudstyr, som hun har på, når hun skal ud og finde mennesker, der er fanget i murbrokkerne efter jordskælvene i Mexico. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·