Læs også:

Close
houzz køleskab afrime

Rengøring: Tid til at afrime din fryser? Sådan gør du

Bolig  | 

Selv om afrimning af en fryser måske ikke er det sjoveste i verden, er det faktisk en ret nem opgave, hvis du følger guiden til at afrime her

Det er nødvendigt nogle gange at afrime sin fryser, og det kan godt være et fandens uoverskueligt arbejde. Heldigvis har vi fået denne guide fra Houzz, der vier, hvordan du gør det på en nem og hurtigt måde.

Af: Victoria Harrison, Houzz.dk

Step 1, når du skal afrime din fryser: Af banen, gør plads

Først og fremmest er du selvfølgelig nødt til at tømme din fryser. Kom frostvarerne i køletasker, og pak dem godt med køleelementer. Alternativt kan du spørge din nabo, om vedkommende har lidt plads i fryseren, du må låne, mens afrimningen står på.

Ellers er den bedste måde at tømme fryseren eller selvfølgelig at få maden spist i ugerne op til afrimningen – gør en indsats for at få brugt frysevarerne i madlavningen.

Af Finch LondonFå tips til køkkenopbevaring.

Step 2, når du skal afrime din fryser: Vask hylder og skuffer

Når fryseren er tom, kan du tage hylder og skuffer ud, så de kan få en god skrubbetur, mens fryseren holder ferie. At lægge dem i blød i sæbevand eller vaske dem med et mildt desinficerende middel skal nok gøre dem funklende rene, men husk, at de bruges til opbevaring af mad, så undgå stærke kemikalier, og brug så vidt muligt naturlige produkter.

Step 3, når du skal afrime din fryser: Træk stikket ud, åbn lågen

Der findes mange lyn-løsninger, når det gælder afrimning, men det enkleste er at trække stikket ud (eller at slukke fryseren ved at stille termostaten på 0), åbne lågen på vid gab og så lade isen smelte af sig selv.

At forsøge at fremskynde processen med en hårtørrer eller afisningspray kan være farligt og er helt unødvendigt – det går helt af sig selv, hvis bare du giver det tid.

Læs mere: Spørg eksperterne – Hvordan rengør jeg bedst min brændeovn?

Dæk gulvet

Når isen smelter, bliver den til en god portion vand, så sørg for at dække gulvet omkring og under fryseren med flere lag aviser eller viskestykker. Læg også tørre viskestykker eller håndklæder i bunden af fryseren. Så gælder det om at holde øje med tekstilerne og skifte dem ud med nye eller vride dem, så snart de er gennemblødte.

Hurtigere resultater med en varm klud

Hvis du alligevel vil fremskynde smelteprocessen, er det en god idé at tackle genstridige rester af is med en varm klud. Dyp kluden i kogende vand og gnid isresterne med den.

Læs mere: Se billeder af smart optimerede bryggerser i vores arkiv

Læg kniven fra dig

En fejltagelse, som mange begår, når de afrimer fryseren, er at forsøge at tvinge isen fra overfladerne med en kniv eller en skruetrækker. Det må du aldrig gøre!

Du kommer højst til at ridse og beskadige indersiden af fryseren og risikerer at lave permanente skader – uanset hvor forsigtig du er. Og is er nu engang en glat affære, så det er nærmest at bede om et uheld at forsøge at fjerne is med en skarp kniv.

Afrimning er en af de opgaver, hvor tålmodighed er en dyd.

Step 4, når du skal afrime din fryser: Gør rent

Når den sidste klump is er smeltet, kan du udnytte den sjældne mulighed for at rengøre fryserens indre og fjerne eventuelle madrester. Igen: Brug et naturligt, kemikaliefrit rengøringsmiddel – det er aldrig en god ide at bruge stærke kemikalier i et lukket miljø.

Læs mere: Ekspertens 5 tips til smart rengøring, som alle kan overskue

Step 5: Sæt tingene på plads

Når du har gjort rent i fryseren og sikret, at indersiden er helt tør, kan du sætte hylder og skuffer tilbage. Alle delene skal være helt tørre, for overskydende vanddråber bliver til is, så snart du tænder fryseren, og så er dit arbejde spildt.

Tænd for fryseren, og vent, til den har nået frostgrader, før du til lægger dine frostvarer tilbage. Husk at tjekke, at varerne ikke er tøet op, inden du fryser dem ned igen.

houzz
 Læs også:

flyt, flytning, bøde, flyttemeddelelse, flyttemelding, kommuner, københavns kommune, bøder, frist, overskride, bolig, flytte, flyt

 

· Mere fra samme kategori ·