Læs også:

Close
efterår, turtleneck, rullekrave, strik, dame, kvinde, øjne, blond

Redaktionens efterårs-musthaves

Mode  | 

Ny sæson, nye farver og musthaves. Her får du redaktionens efterårs-musthaves, som vi enten allerede har købt, planlægger at købe eller bare drømmer om at eje

Det kribler altid i fingerne (eller er det dankortet?), når en ny sæson begynder. Alle vegne bugner det med nye farver og items.

Vi har på redaktionen udvalgt vores efterårsmust-haves, som vil gøre en glædelig forskel i vores garderober. Det er ikke fordi, det er vilde investeringer, men ofte kan et enkelt item peppe en masse af det eksisterende op.

Den eneste, der nok skal spare lidt op, bliver Benedikte. Men så får hun også den fedeste vinterjakke, der findes …

 

Vinrødt halstørklæde til det hele

Jeg elsker efteråret! Det giver mig mulighed for at klæde mig på i lag, og jeg behøver ikke længere forklare, hvorfor jeg går med halstørklæde næsten hele tiden. Jeg har en svaghed for halstørklæder og ejer omkring 10-15 stykker, men alligevel er omkring halvdelen af dem sorte, hvilket ikke ligefrem gør noget vildt ved mit – i forvejen komplet sorte – look.

I forbindelse med en video, vi lavede i samarbejde med ellos, stødte jeg på det smukkeste vinrøde halstørklæde, og da jeg kom hjem, gik jeg direkte ind på ellos’ webshop og bestilte det. Det er utrolig blødt, hvilket gør det ekstra behageligt at have på, og så har det bare en perfekte størrelse (180 x 70 centimeter).

Det er virkelig stilrent, og så pifter det mit look op ved at tilføre noget farve.

efterår, favorit, musthave, halstørklæde

Halstørklæde, 179 kr., ellos

 

/ Camilla Filskov, webjournalist

 

Grønt 70’er-hit

Min yndlingsfarve er rød, men farven på mit tøj siger noget helt andet. Blå, sort og grå er de primære farver i mit klædeskab, og det er ikke ligefrem de mønstrede eller skrigende versioner af de tre farver, der hænger derinde.

Nu er efteråret trådt ind i mit liv igen, og jeg har forelsket mig. Forelsket mig i en grøn 70’er-sag fra Vero Moda. Der mangler sådan set bare de hvide plastikstøvler. Det er en grøn, højhalset og kortærmet kjole med små lommer foran. Jeg blev forelsket i den efter at have lavet en modeartikel om sokker, og så har jeg ikke fået den ud af hovedet siden – jeg må bare eje den.

Når den kjole en dag bliver min, vil jeg helt sikkert lufte den med strømpebukser i et par støvler eller glitrende sokker i et par sneakers.

grøn kjole, 70'er, retro, vero moda, must have, efterår

Casual kortærmet kjole fra Vero Moda, 199,95 kr., veromoda.com

/ Miriam Madsen, digital assistent

 

Diesel-frakken fra mine drømme

Jeg har savlet over denne smukke fake fur, siden jeg så den i Diesels showroom tilbage i april. Mens I andre har nydt foråret og sommeren, har jeg bare ventet utålmodigt på, at det blev oktober, så jeg kunne slå kløerne i denne skønhed!

Jeg er VILD med farverne og patchwork-mønsteret, og så gør det jo heller ikke noget, at den både holder mig varm og bliver en søster til den lyserøde fake fur, jeg allerede har hængende derhjemme.

Om den ligefrem er et musthave, det er nok svært at argumentere for, men jeg har været forelsket i denne pels længere end mange mænd har været heldige nok til, så hvis den ikke kostede over 2.000 kroner, ville den nok være en nødvendighed for mig …

Fake fur fra Diesel, 2.999 kr., Diesel

/ Benedikte Brix, SoMe-redaktør

 

Varme støvler til kolde dage

Eftersom sommeren 2017 kun varede 24 timer, har jeg længe gået og drømt om et par gode, lune støvler til vinteren. Min kærlighed er faldet på de her cognacfarvede skønheder fra det tyske skomærke Rieker. Jeg kan godt lide deres lidt rå udtryk, den lille hæl og så er de forede indeni. What’s not to like?!

efterår, must-haves, mode, fashion, sko, støvler, rieker, fodtøj, varme, vinter, efterår,

Støvler, Rieker, 599 kr., Sarenza

/ Camilla Falkenberg, nyhedsredaktør

 

Godnat og sov godt

Jeg har det med at holde mig til alt det sorte i garderoben. Det har jeg det bedst i. Sådan er det ofte med stylister; jo mere de ser og ved, jo mere konservative bliver de selv. Men i denne sæson skal jeg have et nyt natsæt, og jeg vil prøve at gå all in på den pudderfarvede, som er så fin, og som passer til mit (ofte) lyserøde hår.

Dette sæt fra H&M er i en let, vævet viskose. Skjorten har krave og brystlomme og knaplukning samt korte slidser i siden. Bukserne har elastik og lige, vide ben. Alt i alt et behageligt hjemmesæt.

hm natsæt

Natsæt fra H&M, 249 kr., hm.dk

/ Cathrine Egelund, stylist og webjournalist

 

Loafers gone wild

Jeg har længe gået og kigget på loafers i alle afskygninger; fra den meget klassiske til den farvede i en eller anden vild farve. Men det er blevet ved kiggeriet, og jeg ender altid med et sneakerskøb (igen).

Denne sæson har jeg bestemt mig for, at det skal være lidt vildt, og jeg havde allerede i sommers bestemt mig for, at loafers passer perfekt til vintertøjet. Da jeg så disse, som må kunne kaldes loafers gone wild, så blev jeg bare vild. For så behøver jeg ikke købe flere vilde ting …

De er i velour og med fine perleapplikationer på. Jeg er vild med farven, som er lidt støvet olivengrøn. Da jeg går mest med sort, grå og blå passer de derfor til det hele. Så dette er mit musthave-køb. Og jeg trykker på knappen nu.

mango loafers

Mango loafers, 59 kr., mango

/ Tina Dines Appelt, chefredaktør

 

 

 

Læs også:

Oktoberfund

collage oktoberfund

· Mere fra samme kategori ·