Læs også:

Close
prævention, præventionsbattle, præventiopnsmidler, præventionsformer. Hvad er bedst: P-piller eller spiral? (Foto: All Over)

Præventionsbattle: Hvad er bedst? P-piller eller spiral?

Sundhed  | 

Er du i tvivl, om du skal vælge p-piller eller spiral? Vi kortlægger forskellen på de to præventionsformer

Der findes bunkevis af præventionsmidler, og det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvad hun foretrækker. I vores serie om underlivet kommer vi ind på de mange muligheder, der er. I denne artikel sammenligner vi p-piller med spiral – for hvad fungerer bedst af de to, og hvilke fordele og ulemper har de hver især?

P-piller versus spiral: Hvad fungerer bedst? (Foto: All Over)
P-piller versus spiral: Hvad fungerer bedst? (Foto: All Over (redigeret))
P-piller er det mest brugte præventionsmiddel i Danmark. 25-30 procent af de fødedygtige kvinder er på pillen.

Form

P-piller kommer selvsagt i pilleform og indtages oralt, mens spiralen er en lille plastikstav formet som et T, hvor der er viklet enten kobbertråd eller et hormoncylinder omkring. Der findes altså to typer spiraler: Kobberspiral og hormonspiral. Navnet kommer af en tidligere form og er hængt ved, selv om de ikke længere er spiralformede.

P-pillen er opkaldt efter Gregory Pincus, der opfandt den.

Det skal du gøre

P-piller tages en gang om dagen på cirka samme tidspunkt – dog ikke mere end 12 timer for sent. De mest almindelige kaldes monofase-p-piller. Du kan vælge at holde en pause for at få menstruation, eller du kan springe menstruationen over ved at blive ved med at tage pillerne. Du skal have en recept af din læge, men ellers er det ret ligetil.

Glemmer du en pille, kan du tage to dagen efter uden at risikoen for graviditet er steget.

P-piller forpligter dig dog i noget højere grad end spiralen, for du skal ikke rigtig foretage dig noget, når først du har fået den sat op. Det får du ved en aftale med din læge, hvor du kommer ind og får indsat den ved en gynækologisk undersøgelse. Hormonspiralen kræver recept, det gør kobberspiralen ikke. Kobberspiralen koster også cirka fire gange mindre.

Kobberspiralen virker næsten 100 procent som nødprævention, hvis den sættes op senest fem dage efter et ubeskyttet samleje.

I nogle tilfælde vil du kunne søge tilskud til hormonspiral, hvis den for eksempel skal afhjælpe kraftige blødninger under menstruation.

Det gør ikke ondt at få sat en spiral op, hvis du har født, men ellers bliver du lokalbedøvet og vil have menstruationslignende smerter i cirka to dage. Spiralen virker herefter i fem år, før du skal have en ny, medmindre du har valgt en bestemt type hormonspiral, der kaldes minispiralen, som virker i tre år.

p-pille, pille, piller, p-piller, spiral, livmoder, livmoderhals, præventionsbattle, prævention, præventionstyper, præventionsformer, præventionsmiddel. P-pillen indtages oralt en gang om dagen. Spiralen skiftes hvert femte år ved en gynækologisk undersøgelse. (Foto: All Over)
P-pillen indtages oralt en gang om dagen. Spiralen skiftes hvert femte år ved en gynækologisk undersøgelse. (Foto: All Over)

Sådan virker de

P-piller indeholder to slags hormoner: Gestagen (som også findes i hormonspiralen) og østrogen. Når du tager p-piller, erstatter de hormonerne østrogen og progesteron (progesteron kan ikke fremstilles kemisk, så gestagen bruges som erstatning), så dit eget hormonsystem pauses. Det vil sige, at din ægløsning stopper, så du ikke kan blive gravid.

Måske har du hørt om 1., 2., 3. og 4. generation p-piller. De navngives efter, hvilken slags gestagen, de indeholder. Sundhedsstyrelsen anbefaler de to første generationer, da de giver den laveste risiko for blodpropper.

Kobberspiralen sidder i livmoderen og søger for, at sædcellerne ikke når ind til livmoder eller æggeledere og dermed slet ikke kan få mulighed for at befrugte et æg. Kobberet er nemlig giftigt for sæcellerne.

Hormonspiralen indeholder gestagen, som har en effekt på livmoderhalsens sekret, der gør, at sædcellerne ikke kan trænge igennem det.

Bliver et æg alligevel befrugtet, vil det ikke kunne sætte sig fast i nogle af tilfældene, da kobber og gestagen har en effekt på livmoderslimhinden, hvor ægget ellers ville sætte sig. Begge spiraler virker lokalt, så hormonet spredes ikke i hele kroppen.

Contraception - coil or IUD, spiral
De to tråde stikker ud af livmoderhalsen og ned i skeden. De kan ikke mærkes under sex og er der til at få din spiral ud igen. (Foto: All Over)

Så sikkert er det

P-piller er 99 procent sikre som præventionsmiddel, mens kobberspiralen er 98-99 procent sikker og hormonspiralen 99 procent.

 

Fordele

P-piller:

  • P-piller spiller ikke en rolle under sex, som et kondom for eksempel gør.
  • Du kan springe blødninger over.
  • Det er unødvendigt med en gynækologisk undersøgelse.
  • Kan have en positiv effekt mod uren hud.
  • Mindsker PMS.
  • Forebygger vandcyster på æggestokkene.
  • Nedsætter risiko for kræft i underlivet.
  • Forlænger dit liv ifølge en britisk undersøgelse.

Læs også: Ny app til p-piller skal nedbringe antallet af aborter

 

Hormonspiral:

  • Indeholder en mindre mængde hormoner end p-piller.
  • Påvirker derfor ikke ægløsningen.
  • Hormonspiralen mindsker mængden af menstruationsblod og -smerter.
  • En ud af fem holder helt op med at bløde med hormonspiral.
  • Hormonspiralen beskytter også mod underlivsbetændelse.
  • Den er 99 procent sikker.
  • Mindsker risikoen for underlivsbetændelse.

Kobberspiral:

  • Kobberspiralen er god til dig, der vil have prævention uden hormoner.
  • Den er billig.
  • Kobberspiralen har få bivirkninger.
  • Den er mindre end hormonspiralen og gør derfor mindre ondt at få sat op.

 

  • Spiraler er ikke et issue under sex.

Læs også: Verdens sikreste præventionsmiddel er overset

Norgeston pill on blister pack.. P-piller
På de fleste p-pille-pakker står der ugedage. Monofase-p-piller tages i 21 dage, hvorefter du kan holde 7 dages pause for at bløde. Nogle typer har syv inaktive piller til pausedagene. Du kan også få pakker med 24 piller og 4 inaktive. Der findes også flerfase piller, som skal tages i en bestemt rækkefølge, fordi de har forskellige koncentrationer af hormon, men det er lidt mere besværligt. (Foto: All Over)

Læs også: Salg af fortrydelsespiller stiger

Ulemper

P-piller:

  • Øger risikoen for blodpropper firdobbelt.
  • Du skal huske at tage en hver dag.
  • Ikke egnet til rygere over 35 år.
  • Beskytter ikke mod sexsygdomme.
  • Gestagen nedsætter din mæthedsfølelse.
  • Depression kan være en bivirkning, indtil du stopper med pillerne.
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Humørsvingninger
  • Pletblødning
  • Nedsat sexlyst

De seks nederste bivirkninger kan afhjælpes ved at skifte p-pille-mærke.

Læs også: P-piller forringer kvinders helbred og livskvalitet

 

Hormonspiral:

  • Dyrere end kobberspiral.
  • Kan virke kortere tid end kobberspiral (ned til tre år vs. op til otte år)

Kobberspiral:

  • Kobberspiralen øger mængden af menstruationsblod og -smerter.
  • Kobberspiralen øger også risikoen for underlivsbetændelse, især hvis du har skiftende sexpartnere.
  • Der er to procent risiko for, at kobberspiralen ikke er præventiv.

 

  • Spiraler kan være smertefulde at få sat op.
  • De kan kræve sygedage efter opsættelse.
  • Beskytter ikke mod sexsygdomme.

 

Læs også: Krænkende fænomen: Mænd smider kondomet under sex uden at sige det til partneren

 

Kilder: Netdoktor, Apoteket

· Mere fra samme kategori ·