Læs også:

Close
Cassandra Bankson, model, akneramt, YouTuber. (Foto: All Over)

Newbiens guide til skønhedsvloggere på YouTube

Skønhed  | 

Hvilke YouTubere er værd at tjekke ud, hvis du vil i gang med at dyrke makeupvlogging? Her er seks gode bud på skønhedsvloggere

YouTube vrimler med dem: Skønhedsvloggere, der laver makeupvideoer og lægger dem på nettet. Nogle af dem er uddannede makeupartister, andre er bare “normale” mennesker, der har dygtiggjort sig i deres store interesse.

Her er fem skønhedsvloggere, der er værd at tjekke ud, hvis du er ny til beautyverdenen på YouTube.

YouTube. (Foto: Pexels) skønhedsvloggere
YouTube er et mekka af skønhedsguides og makeupvideoer. (Foto: Pexels)

 

Dronningen af makeovers

Michelle Phan

Michelle Phan er dronningen af makeovers, hvor hun med makeup forvandler sig selv til at ligne diverse kendisser på en prik! Det var sådan, hun slog igennem, da hun begyndte på YouTube for 10 år siden. Se bare videoen her, hvor hun efterligner Lady Gagas look fra Bad Romance-musikvideoen:

Som du kan se, er Michelle Phan virkelig dygtig til at lægge makeup, og en af hendes mest populære videoer er denne velfortalte guide til at lægge eyeliner:

Udover at lave makeupvideoer arbejder Michelle Phan blandt andet på sin egen makeuplinje, EM Cosmetics.

 

Hende, der er ligesom dig – men ekspert i at lægge makeup!

Nikki Tutorials

Nikki er en af de YouTubere, jeg bliver ved og ved med at følge. Vi har nemlig det tilfælles, at vi er meget lyse (og nogle gange lyserøde) og er glade for dækkende foundations, der laves i meget lyse farver. Derudover er det tydeligt, at Nikki er helt sig selv, hvilket gør hende nem at relatere til.

(Dermacool, Nikki prøver i videoen, fås lige nu i Normal.)

Nikki er fra Holland og er blevet så populær, at hun fornylig lavede et samarbejde med makeupmærket Too Faced, hvilket må sige at være enhver beauty-YouTubers drøm.

Det er Nikki Tutorials, der startede hele “The power of makeup”-bølgen, som du måske kan huske:

 

Den professionelle

Lisa Eldridge

Engelske Lisa Eldridge er professionel makeupartist og måske en af de allerførste, der begyndte at undervise os andre i at lægge makeup, før de deciderede skønhedsvloggere indtog scenen. Hun har en skolet tilgang, så du kan være sikker på, at der ligger stor viden bag hendes ord.

Derudover får hun lov at lægge makeup på stjerner som Katy Perry og Emma Watson, og så er hun kreativ direktør på No.7, som er et mærke, du måske er stødt på, når du har været i London.

 

Nørden

Makeup Geek

Marlena, der står bag Makeup Geek, laver ikke bare makeupguides. Hun underviser, og det kommer sig af, at hun er tidligere lærer. Det er et stort plus, for når Marlena forklarer, forstår man rent faktisk alt, hun siger – både når det kommer til de grundlæggende trin og de mere avancerede looks.

Her er for eksempel en undervisningsvideo, der er værd at se:

Som mange af de andre vloggere, deler Marlena også opdateringer om sit privatliv og fortæller for eksempel om sine erfaringer med kosmetiske indgreb.

 

Aknerutinens mester

Cassandra Bankson/DiamondsAndHeels14

Cassandra blev verdenskendt mere end en gang, da hun lagde en video op, hvor hun viste sit nøgne ansigt og hvordan, hun dækker sin akne med en foundationrutine. Videoen gik viralt og har i dag mere end 28 millioner visninger!

Med tiden har Cassandra fået styr på sin hud, og hendes kanal bugner med gode tips til hudpleje og makeup til os, der selv har problemer med urenheder.

Cassandra arbejder som model og lægger også videoer op om sit liv, sundhed og makeuptests.

 

Den kritiske

Wayne Goss

Hvis der er noget, alle brancher har brug for, så er det en, der ikke bare følger med strømmen og gør det samme som alle andre skønhedsvloggere. Wayne Goss er en af dem. Han går all in med makeup, men det betyder ikke, at han blindt føler hver en tendens, der viser sig.

Du kan lære meget af Wayne – også at være kritisk over for makeuptrends. Det er ikke alt, der klæder alle.

 

Hvilke skønhedsvloggere følger du?

 

Læs også: 10 danske YouTubere, du skal holde øje med

· Mere fra samme kategori ·