Læs også:

Close
maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme

Maria skiftede køn: Jeg ser ikke mig selv som transkønnet – jeg er 100 procent kvinde

Mit liv  | 

Maria vidste allerede fra hun var ganske ung, at hun ikke var født i den rigtige krop. Hun blev den yngste kønsopererede dansker nogensinde. I dag ser hun sig selv som det, hun altid har været: en kvinde – og hun håber, hun kan hjælpe andre og nedbryde fordomme på vejen

Helt tilbage i sin tidlige barndom kan Maria huske, at der var noget, der ikke helt stemte. Hun var dog ikke klar over, at det havde noget med hendes køn at gøre.

– Det er noget, du finder ud af gennem en proces. Det er en masse små tankeveje, der langsomt fører dig frem til den konklusion, fortæller Maria.

Marias omgangskreds havde også lagt mærke til, at hun stak ud, men kunne heller ikke sætte en finger på, hvad det var.

– Da jeg var barn, blev jeg ikke defineret så meget af mit køn, men da jeg nåede teenagealderen, var der mange stærke reaktioner, specielt voksne, der begyndte at kommentere på, om ikke jeg var lidt fimset, fortæller Maria.

Tiden gik, og det viste sig, at Maria var født i den forkerte krop. Maria var nemlig født som biologisk dreng.

– Min mor forstod det hurtigst, og hun hjalp mig. Så havde jeg også nogle veninder, som jeg havde tæt på mig, og som ikke syntes, det var mærkeligt, at jeg ville skifte køn. De syntes, at det var helt naturligt. Men der var også nogen, der havde problemer med det. Det var en hård tid, men det har givet mig noget styrke senere i livet.

Læs også: Sarah Grünewald blev mere ærlig på Instagram: Jeg har et ansvar som kvinde

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria skiftede køn: Jeg ser ikke mig selv som transkønnet – jeg er 100 procent kvinde. (Foto: Privat)

Uden om systemet

Da først Maria havde fundet ud af, at hun ikke var homoseksuel, men født i den forkerte krop, begyndte hun sammen med sin mor at undersøge mulighederne for at skifte køn.

– Der var ikke så mange muligheder, især ikke da jeg var teenager. Jeg researchede alt, hvad jeg kunne på nettet. Hele min ungdom blev faktisk brugt på det.

Som led i sin transition skulle Maria til samtaler på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Det er det eneste sted i Danmark, hvor transkønnede kan få vurderet deres sager, og hvorvidt de kan få en kønsskifteoperation herhjemme. Klinikken er flere gange blevet kritiseret af transkønnede, LGBTQIA-folk og i medierne.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria vil gerne hjælpe andre i samme situation som hende. (Foto: Miinto)

I 2015 udgav Statens Institut for Folkesundhed en rapport bestilt af Københavns Kommune, der rejste en række kritikpunkter. Blandt andet blev Sexologisk Klinik kritiseret for lange ventetider, at stille grænseoverskridende spørgsmål, manglende anerkendelse og monopol på behandling af størstedelen af de transkønnede, der havde deltaget i undersøgelsen.

Sexologisk Klinik har siden ændret nogle af sine arbejdsgange, men kritikken fra 2015 er stadig en oplevelse, Maria kan genkende fra sit eget forløb.

– Jeg følte, at jeg blev trådt på. Det var det eneste sted i Danmark, hvor man kan få hjælp til at transitionere. Det er det stadig, og derfor valgte jeg at gå uden om systemet, forklarer Maria.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria vidste allerede som ganske ung, at der var noget, der ikke var helt rigtigt. (Foto: Miinto)

Maria søgte og søgte. Hun fandt mange hits på kønsskifteoperationer i Thailand.

– Jeg turde ikke tage dertil. Jeg var ung, jeg havde aldrig været i Thailand, det var et ikke-vestligt land, jeg kendte ikke lovgivningen, der var en sprogbarriere … der var mange ting, fortæller Maria.

I stedet fandt hun frem til den amerikanske kirurg, der havde udlært mange af lægerne i Thailand.

– Den amerikanske læge var meget sød og forstående, og lige fra den første mail og til efter operationen havde jeg et godt forløb hos ham.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria blev den yngste dansker nogensinde til at få en kønsskifteoperation. (Foto: Miinto)

Se mere: HelseMatilde: Kvinder skriver til mig, at de hader mig

Danmarks yngste kønsopererede nogensinde

Maria var 18 år gammel, da hun skiftede køn fra mand til kvinde og var Danmarks yngste kønsopererede nogensinde.

– Det var meget hårdt og var virkelig smertefuldt efter operationen. Jeg var meget ung, da jeg blev opereret, og det betød også, at mine nerver var friske, så jeg fik mere ondt, husker Maria.

Den fysiske smerte var dog én ting. Den psykiske var en anden, for hvor stort set hele Marias ungdom havde handlet om at få lov til at skifte køn, havde hun ikke rigtig tænkt på, hvordan hun skulle komme gennem den første tid efter kønsskifteoperationen.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Det kom bag på Maria, at hun blev påvirket psykisk efter operationen. (Foto: Miinto)

– Operationen er den fysiske manifestation, og det er paradoksalt at tro, at en fysisk operation skal kunne kurere noget, der er i hovedet. Så jeg havde det svært efter operationen. Alle de store spørgsmål i livet, som andre unge tænker på, havde jeg skubbet væk, fordi jeg fokuserede på min transition, fortæller Maria. Hun uddyber:

–Det kom bag på mig, hvor hårdt det tog på mig. Jeg blev deprimeret, var udbrændt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, hvad jeg skulle blive til og bruge mit liv på. Alle de her spørgsmål havde jeg ignoreret, så der gik mange år, før jeg fandt mig til rette i min hjerne.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Livets store spørgsmål kom først til Maria efter hendes transition. (Foto: Miinto)

Læs også: Klumme: Min kæreste er muslim, og jeg er træt af folks fordomme

100 procent kvinde

I dag er Maria 27 år. Hun har for længst fundet sig til rette i sig selv og nyder sit liv med sin mand, sin papsøn og familiens to hunde. Hun ser ikke sig selv som en transkønnet, men som det, hun hele tiden har været, nemlig en helt almindelig kvinde.

– Jeg tænker ikke over min operation mere. Jeg tror også, at min verden og menneskerne omkring mig gør det nemmere for mig ikke at fokusere på det. Jeg udsender ikke en vibe omkring det, og det er ikke noget, jeg går op i. Jeg ser mig ikke som en transkvinde. Det at transitionere er noget, man gør, det er ikke noget, man er, i min optik. Så jeg definerer mig 100 procent som kvinde, ligesom alle andre.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria giver ikke meget for den behandling, hun fik af det danske sundhedsvæsen under sin transition. (Foto: Miinto)

Hvor Marias nærmeste ikke gør en sag ud af hendes fortid, så oplever Maria stadig, at der er fremmede, der har et problem med den.

– Det er svært at forholde sig til, at der stadig er rigtig mange mennesker, der har et problem med det. Der er særligt mange religiøse, der har et problem med min transition, men det kan jeg slet ikke tage seriøst. Der er også nogle kvinder, der bliver sure, fordi de tror, at jeg kommer ind på deres “domæne”. Så er der også de mænd, der føler, at jeg snyder dem. Det er mærkeligt, jeg er jo bare mig.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria håber, hun kan hjælpe andre i samme situation som hende. (Foto: Miinto)

Se også: The life changing magic of not giving a fuck

Der er stadig noget vej endnu

Selv om Maria klart mener, at der er et godt stykke vej endnu, inden danskerne og verden kommer til et punkt, hvor transkønnethed ikke er en “ting”, så mener hun også, at der er sket meget i den offentlige indstilling. Særligt unge mennesker er meget åbne.

– Verden er kommet langt. Vi skal ikke så mange år tilbage, før transkønnethed ikke rigtig var noget man snakkede om. Nu har vi en masse kendte transpersoner, som skaber positivt fokus på, hvad det vil sige at være transkønnet. Bare det at folk kalder det transkønnet og ikke længere siger transseksuel er et kæmpe skridt i den rigtige retning, vurderer Maria.

– Det har nemlig intet med seksualitet at gøre.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria er glad for, at transkønnethed ikke længere er på listen over psykiske sygdomme, men hun ser det mest som værdipolitik. (Foto: Miinto)

Som det første land i verden fjernede Danmark også transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme i januar 2017. Det giver Maria dog ikke meget for.

– For at være helt ærlig, synes jeg, at det er noget pis. Det er selvfølgelig rart ikke at blive betragtet som psykisk syg længere, men det er ren værdipolitik. Sexologisk Klinik sidder stadig som de eneste, der kan beslutte, om folk kan skifte køn eller ej. Transkønnede skal stadigvæk igennem ydmygende samtaler og lange behandlingstider.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria identificerer sig ikke som transkønnet, men som 100 procent kvinde. (Foto: Miinto)

Læs også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

Vil hjælpe andre

Maria vil gerne hjælpe andre, der står i den situation, hun har været igennem. Derfor har hun skrevet bogen Ham & mig – født som dreng, genfødt som kvinde. Hun holder også foredrag og har hjemmesiden mariahaaning.com, hvor man også kan få hjælp til sin egen transition.

Senest er Maria gået sammen med shoppingsitet Miinto i kampagnen Find Yourself, der hylder diversitet.

– Det ville aldrig ske for 15 år siden, at en stor side, der sælger kæmpe mærker, ville bruge en transkønnet som model.

Hun håber på, at hun ved at være åben kan være med til at ændre holdninger og nedbryde barrierer. Med tiden vil Maria gerne lave noget inden for skuespil og komik, eller også vil hun gerne bruge sin evne til at spille på fire forskellige instrumenter til noget.

– Jeg synes hurtigt, at folk kan blive fornærmede over spørgsmål omkring transkønnethed. Jeg har ikke følelser relateret til det at skifte køn længere, og for mig er det vigtigt, at folk tør stille mig spørgsmål, de oprigtigt gerne vil have svarene på. Jeg har haft meget succes med at joke lidt med det hele, for hvis jeg kan få folk til at grine, så kommer vi et skridt nærmere hinanden. Så kan vi åbne op for en god snak.

Til dem, der selv står i en situation, hvor de ønsker at transitionere, har Maria følgende råd:

– Selv om det er en kliché, så fat mod. Research så meget, du kan, for når du gør det, finder du ud af, at du ikke er alene. Når du ikke er alene, bliver det nemmere. Tag kontakt, skab et netværk, siger hun.

Og det sidste gode råd:

– Husk dybe indåndinger, og tæl til 10.

maria haaning, transkønnet, transkønnethed, køn, kvinde, mand, kvindekroppen, kroppen, bodyimage, transition, lgbtqa, operation, kønsskifte, kønsskifteoperation, miinto, køn, identitet, ligestilling, danmark, udvikling, laverne cox, sexologisk klinik, danmark, fordomme
Maria håber på at hjælpe andre med deres transition og at nedbryde fordomme. (Foto: Miinto)

· Mere fra samme kategori ·