Læs også:

Close
blockbuster, arbejde, minder, ansatte, insider

18 ting, du kun forstår, hvis du har arbejdet i Blockbuster – eller bare “Blokken”

Underholdning  | 

Andre kaldte det Blockbuster, men du omtalte det kun som Blokken. Her kommer 18 ting, kun vi, der har arbejdet i Blockbuster forstår

1) Sætningen: “Jeg har desværre glemt mit kort”

Din chef gjorde meget ud af at fortælle dig, at man som kunde i Blockbuster ikke kunne låne i butikken uden medlemskort eller gyldigt billed-id, og denne smøre lærte du hurtigt uden ad, så du kunne give den videre til de 100 kunder, der dagligt havde glemt deres kort.

Deres respons var ofte noget i stil med:

– Jamen, du kender mig jo! Jeg har efterhånden lånt så mange film hernede!

Selv om du aldrig havde set vedkommende før og i deres lånehistorik kunne konstatere, at de havde lånt omkring tre film, siden medlemskortet blev oprettet for flere år siden.

Læs også: I en særlig filmgenre er kvinder ikke længere ofre, men heltinder

blockbuster, ansatte, medarbejdere, tilbageblik, nostalgi, medlemskort, minder, insiderviden
Et nostalgisk tilbageblik på Blockbusters medlemskort, som kunderne sjovt nok aldrig havde i pungen. (Foto: All Over)

2) Den evige konflikt mellem at have lyst til at spise “tag selv”-slikket og samtidig afsky det fuldstændig, efter at have set flere små børn stikke deres snottede hænder ned i det

Du gik ofte og snackede lidt af bland selv-slikket, men det stoppede altid lynhurtigt, når du så, hvordan små beskidte børnefingre gjorde det samme. Men når du startede en ny vagt, var det glemt, og situationen var dømt til konstant at gentage sig selv.

3) Dine venner regnede med, de altid kunne låne gratis film

De fem gratis film, du kunne låne om ugen, blev altid spredt for alle vinde, fordi samtlige af dine venner lånte gratis film på dit kort – selv om du ved din ansættelse skrev under på, at filmene udelukkende var til eget brug – som om …

4) Du afleverede ALDRIG dine film til tiden

Selv om du kunne låne gratis film, endte du altid med at betale bøde for dem, fordi du aldrig formåede at aflevere dem til tiden – selv om du alligevel var i butikken i tide og utide. Derfor endte lejefilmene alligevel med at koste dig en mindre formue.

Læs også: De rigtige eventyrs slutninger er ikke som i Disney-filmene

5) Blokken blev dit andet hjem

Du var så ofte på arbejde, at du kom på fornavn med mange af byens beboere, hvilket resulterede i, at du aldrig kunne gå på gaden uden at hilse på samtlige kunder fra butikken, der genkendte dig som den søde Blockbuster-medarbejder.

Blokken blev også et fast sted at hænge ud, når du havde fri. Og du har derfor haft mange gode stunder i butikken, som ikke ligefrem kan anses som værende arbejdsrelaterede. Det kan være alt fra en sen filmaften efter lukketid, fælles pizzaspisning, når der ikke var travlt, til sex eller breakups  i baglokalet – alt kunne ske i Blokken!

blockbuster, arbejde, ansatte, insider, viden, sjov
Du forstod ikke altid dine veninders irritation over at skulle på arbejde. Blokken var det fedeste! (Foto: All Over)

6) Mersalg, mersalg, mersalg

Du har stadig sætningen “Du kan få tre film for en hund – de to, du har der, koster 90 kroner, vil du ikke have en tredje med for en 10’er?” klistret godt fast i bevidstheden, fordi du sagde den til kunder minimum fem gange i timen.

Du havde også mersalg på hjernen, når du ikke var på arbejde, men alligevel følte det var på sin plads at fortælle din veninde, at hun altså ikke kunne nøjes med tre film:

– Det ikke kan betale sig med tre favoritfilm, når du kan få syv i en uge for samme pris og så endda fem dage længere!

7) Du har fået et indædt had til polotrøjer

Du arbejdede altid i den samme mørkeblå Blockbuster-polotrøje, og i starten var du begejstret for, at den ikke var lige så grim som mange andre butiksuniformer. Men efter et par vagter i den samme polo vagt efter vagt begyndte et indre had at vokse i dig.

Ikke nok med at pasformen var utrolig deform – trøjerne var utrolig store i størrelsen, og du kunne praktisk talt svømme rundt i en medium eller large, som var det eneste, butikken havde på lager.

8) I skrev bemærkninger om besværlige kunder i systemet for at advare hinanden

I havde altid de samme irriterende stamkunder, som udelukkende dukkede op for at brokke sig. Hvis ikke det var over den uberettigede bøde, manglen på nye film eller den udsolgte variant i bland selv-slikket, var det over dine kollegaer eller med dårlige undskyldninger for, hvorfor de ikke kunne aflevere deres film til tiden.

For at forberede dine kollegaer på kundens uendelige strøm af beklagelser, skrev du ofte små notater ind på kundens konto for at give et heads up.

Læs også: Undersøgelse: Danskerne gider ikke danske film

9) Til gengæld var der også kunder, som du virkelig håbede inderligt på at se, når du var på arbejde

Alle, der har arbejdet i Blockbuster har haft et crush på en sød kunde. Håbet om, at vedkommende kom og lejede film lige netop den dag, man var på arbejde, var ofte lyspunktet på en ellers kedelig vagt. Nogle gange var du endda så stalker, at du tjekkede deres konto for at se, om de skulle aflevere film, mens du var på arbejde.

blockbuster, arbejde, insider, ansatte, viden, fakta, kendte
Et andet plus ved at arbejde i Blokken var muligheden for at møde kendisser! Jeg har for eksempel ekspederet både Casper Christensen, Sofie Stougaard og Reeme – det er alligevel sygt nok. (Foto: All Over)

10) Det evige problem med forkerte film i coveret

En af dine absolutte hadeopgaver var, når returnerede lejefilm skulle tjekkes efter for at se, om den rigtig dvd lå i coveret, og du gang på gang måtte konstatere, at en eller anden idiotisk kunde ikke havde styr på en skid, hvorefter du pænt måtte ringe og bede dem om at returnere den rigtige film.

11) Når du skulle være bussemand over for folk med bøder

I starten var det meget sjovt at lege autoritær og minde folk om, at de altså afleverede deres film for sent. Men det blev meget hurtigt belastende at skulle stå og diskutere med Fru Jensen om hendes bøde på 12,50 kroner eller bruge samtlige kræfter på at overbevise Hr. Andersen om, at han altså afleverer sine film fra forrige uge for sent.

Læs også: Streamingguide: Disse serier skal du se i efteråret

12) Du anbefalede rigtig mange film – som du ikke havde set

Blandt kunderne var der en stor forventning om, at du havde set alle film i hele verden minimum to gange, da du jo arbejdede i Blockbuster og derfor selvfølgelig ikke havde andet at give dig til.

Du havde selvfølgelig en fast række film, du altid anbefalede til alle, men når de var udlejede, blev det en vane at anbefale film, du faktisk ikke rigtig havde set.

blockbuster, arbejde, video, butik, medarbejder, ansatte, minder, nostalgi
Når de gode lejefilm var udlejet, var det med at være kreativ og overbevise kunden om, at du da havde set alt i hele butikken. (Foto: All Over)

13) Du kunne låne de nye premierefilm, inden de kom ud

Det fik dig til at føle dig lidt mere speciel end alle andre. Hvem sagde VIP?

14) Som 1. assistent følte du, at du havde magten over Blokken – og over 2. assistenterne, som du ofte satte til de belastende opgaver

Da du meget sjældent var på arbejde med chefen, følte du dig som den mest magtfulde i Blokken, hvorfor du gav alle de nederen opgaver såsom toiletrengøring, sodavandsopfyldning og alarmtjekning videre til dine undersåtter – for udenforstående kendt som 2. assistenter.

15) Du blev ekspert i at svare på spørgsmål som: “Kender du den film? Den der med ham der. Du ved. Ham der også var med i den der – med ham der, der også var med i en cowboyfilm! DU VED GODT, HVAD DET ER FOR EN! IKKE?”

HVORDAN skulle jeg vide det?!

16) Du lærte et identificere film på baggrund af deres cover, så du hurtigt kunne lokalisere dem i butikken

Du lærte at løbe hurtigt i weekenden, og da filmene skiftede plads hver uge, lærte du hurtigt at finde en film baseret på coveret. Der var både den med de gule gummistøvler, den med sort baggrund og Liam Neeson i siden og så selvfølgelig det helt ekstremt irriterende cover til Tropic Thunder.

Læs også: 6 uhyggelige halloweenkostumer fra gyserfilm

blockbuster, butik, medarbejdere, ansatte, arbejde, livsstil, minder
Hvem savner ikke Blockbuster? Se, hvor hyggeligt det ser ud. (Foto: All Over)

17) De promote-bånd, der konstant spillede på repeat og var ved at drive dig til vanvid

Du husker det, som var det i går: Den samme time med de samme trailers og to musikvideoer i otte timer, flere gange om ugen. Du kan stadig ikke høre nogle af de sange, der blev afspillet på Blokkens video, da de har hjemsøgt dig i dine drømme i flere år efter, at de blev udskiftet på promote-båndet.

18) Altid at afslutte ekspeditionen med “God fornøjelse”

Da du startede i Blockbuster, lærte du grundtrinene i ekspeditionen, som altid endte med:

– Filmene skal være tilbage om (…) dage, rigtig god fornøjelse!

Det satte sig så hurtigt på rygraden, at du desværre også en gang eller to har ladet den afsluttende kommentar slippe, når kunden har lånt pornofilm. Akavet? Spørg de kunder, der gennem tiden har fået meget travlt med at komme ud af butikken.

 

Læs også: 12 ting, du kender, hvis du har store bryster

Læs også: 13 sandheder, du kender, hvis du er født i december

· Mere fra samme kategori ·