Læs også:

Close
halloween, pynt, udklædning, halloweenkostume, uhygge, dekoration

6 uhyggelige halloweenkostumer fra gyserfilm – sådan gør du

Kultur  | 

Så er det snart halloween, og det betyder, at du har en undskyldning for at klæde dig uhyggeligt godt ud! Med denne guide kan du lave et creepy halloweenkostume inspireret af gyserfilmenes uhyggeligste karakterer

Hvis du elsker gys og uhygge – eller bare at klæde dig ud – så er halloween den oplagte mulighed for at slå dig løs. Det kan dog være svært at finde ud af, hvilket halloweenkostume man skal iklæde sig år efter år. Bare rolig – vi er her for at hjælpe!

Vi har samlet en liste over seks af gyserfilmenes mest scary karakterer, så her kommer en guide til dig, der er villig til at gå all in.

1. Pennywise fra “It”

Klovnen fra IT er på spil igen og er derfor en oplagt mulighed til dit creepy halloweenkostume. (Foto: All Over)

Hvis der er noget, der kan skræmme folk fra vid og sans, så er det den ultraklamme klovn Pennywise fra filmen “It”, som siden sin indtrædelse på filmscenen i 1990’erne har skræmt livet af både børn og voksne. Med en udklædning som århundredets mest creepy klovn kan du derfor være helt sikker på, at du både vil sprede skræk og skræmme børn til den kommende halloween.

Selv om Pennywise har fået en makeover i den nye “It”-film, kender flertallet ham stadig som den spraglede og farverige klovn fra 1990’erne. Vi har derfor samlet nogle forskellige items, der tilsammen udgør det perfekte og velkendte It-kostume – uden at koste en formue:

klovn, halloween, kostume, halloweenkostume, uhyggelig, skræmmende, klæd ud, IT, pennywise

Klovnenæse, 12,50 kr., Festogfarver, Handsker, 19 kr., Temashop, Klovnekrave, 126,50 kr., Maskworld, Klovneskaldepande, 89 kr., Festogfarver, Ond Klovn Palette, 69 kr., Festogfarver, Monstertænder, 49 kr., Karnevalshoppen

 

Læs også: Modeguide: Last minute halloweenkostumer fra skabet

 

2. Jigsaws dukke fra “Saw”

gyserfilm, halloween, gys, uhyggelig, halloweenkostume
Jigsaw er kendt (og frygtet) som den udspekulerede skurk, der kidnapper mennesker, han ikke mener værdsætter livet. (Foto: All Over)

Hvis du er til splatter, afskårede lemmer og psykotiske tests, der undersøger folks vilje til at overleve, så kender du alt til Jigsaw fra de mange blodige Saw-film. Da John Kramer (the bad guy) ikke vil vise sin identitet for “testpersonerne” i sine sindssyge forsøg, anvender han dukken Billy i sin kommunikation med dem. Hvor creepy er det lige?

Derfor er Billy the puppet blevet et symbol på, at noget rigtig slemt og modbydeligt skal til at ske, hvilket gør udklædningen oplagt til halloween.

Det mest karakteristiske ved dette look er maskens røde kinder og øjne. I kontrast til den uhyggelige maske bærer Billy et jakkesæt, der bare gør hele situationen endnu mere makaber. Så hvis du vil være uhyggelig – men stadig stilren – så er dette look lige noget for dig!

udklædning, uhygge, klæde ud, skræmmende, creepy, halloween, kostume, halloweenkostume, saw, billy the puppet, jigsaw

Butterfly, 65 kr., Billigebutterfly, Handsker, 19 kr., Temashop, Jerseynederdel, 49,95 kr., H&M, Bomuldsskjorte, 129 kr, H&M,, Stockings, 39 kr, Temashop, Hvid krop- og ansigtsmaling, 39 kr., Temashop, Rød læbestift, 99,95 kr., Matas, Bold eyeliner, 99 kr., Ellos, Blazer, 379,95 kr., Only, Støvlette, 349 kr., Deichmann.

De fleste har et par sorte sko, en blazer og det nødvendige makeup derhjemme, hvis det ikke er tilfældet, er der stor sandsynlighed for, at du kan låne noget af din veninde for at fuldende dit halloweenkostume.

 

3. Samara Morgan fra “The Ring”

uhygge, uhyggelig, halloween, kostume, halloweenkostume, udklædning
Samara Morgan er det unge genfærd med trang til at slå ihjel, der i filmen “The Ring” søger en afklaring på, hvorfor hun skulle dø i en brønd alene. Oplagt halloweenkostume! (Foto: All Over)

Mange kan sikkert huske det forbandede videobånd fra filmen “The Ring”, hvor man efter sigende dør, en uge efter man har set videoen. I filmen spøger genfærdet Samara Morgan: En lille pige med trang til at dræbe. Er der noget mere uhyggeligt end børn med morderristiske tendenser? Det tror jeg virkelig ikke, der er!

Tilføj det lange, sorte hår, der altid hænger ned foran hendes ansigt og hendes ekstremt akavede og ulækre måde at gå på, og du har et oplagt valg til dit halloweenkostume! Da Samara Morgan er simpelt (men rimelig creepy) klædt, kan du med sikkerhed genbruge nogle items fra dit eget klædeskab. Hvis ikke, har vi fundet nogle valgmuligheder eller inspiration til dig her:

kostume, udklædning, uhygge, uhyggelig, halloween, halloweenkostume

Hekseparyk, 79 kr., Temashop, Sort krop- og ansigtsmaling, 39 kr., Temashop, Zombie Dirt Makeup, 29 kr., Hollywood, Mary Jane Pumps, 299 kr, Deichmann, Skjortekjole, 310,50 kr, Wallviz, Blondesokker, 69 kr., Messmakers

 

Læs også: Halloweendrinks: Imponér vennerne med halloweeninspirerede drinks

 

4. Kayako Saeki fra “The Grudge”

udklædning, uhygge, uhyggelig, klæd ud, kostume, halloween, halloweenkostume
Hvis du er frisk på at bruge halloween på at kravle rundt på gulvet og lave underlige lyde, der skræmmer livet af folk, så skal du være Kayako Saeki! (Foto: All Over)

Hvis du ligesom jeg er blevet skræmt halvt ihjel af filmen “The Grudge”, så har du ikke videre bidt mærke i, at den ekstremt klamme karakter, der kravler rundt og slår folk ihjel, hedder Kayako Saeki. Men det gør hun altså, og hun er uden tvivl værd at overveje, når du skal klæde dig ud til Halloween.

I denne udklædning har du også en undskyldning for at lave verdens mest uhyggelige lyde og kravle rundt på gulvet, hvis det er det, du føler for!

Kayako Saekis look er rimelig simpelt: Det eneste, det kræver er en hvid kjole, hvide strømpebukser og en rimelig heftig, hvid makeup med sorte markeringer om øjnene. Hvis du vil skrue lidt op for intensiteten, kan du tilføje noget falsk blod (hvis du altså er villig til at ofre din kjole), og så er du klar til at give den gas som et vaskeægte  japansk genfærd.

kostume, halloweenkostume, halloween, udklædning, uhygge, klæd ud

Kjole, 127,95 kr., Only, Hvid krop og ansigtsmaling, 39 kr, Temashop, Flydende eyeliner, 175 kr, Sephora, Falsk blod, 29 kr, Temashop, Hvide strømpebukser, 29 kr, Gymnastikshoppen, Zombie Dirt Makeup, 29 kr, Hollywood

 

5. Jason Voorhees fra “Friday the 13th”

jason, friday the 13th, udklædning, kostume, klæd ud, halloween, halloweenkostume, creepy, skræmmende
Jason er kendt for – iført ishockeymaske – at slå teenagere ihjel ved Camp Crystal Lake. (Foto: All Over)

Vi kender alle sammen Jason fra “Fredag d. 13”, der er så stærk, at han nu har været med i hele 12 gyserfilm, fordi han åbenbart bare ikke kan dø. Til trods for at han altid går meget langsomt og aldrig siger et ord, er han stadig en af de mest creepy mordere i gysergenren, hvilket gør ham selvskreven som en mulighed for din halloweenudklædning!

Så hvis du føler for at være en silent, men uden tvivl frygtindgydende killingmachine til halloween, så er det Jason-kostumet, du skal gå med. Det kræver selvfølgelig den obligatoriske ishockeymaske og en blodig machete, men derudover har du en masse muligheder for at finde gamle kendinge frem fra klædeskabet: Det kan være alt fra en sort strik til en army grøn skjorte, læderjakke eller lang bomberjakke – you pick.

jason, fredag d 13, udklædning, uhygge, klæde ud, skræmmende, creepy, halloween, kostume, halloweenkostume

Falsk blod, 29 kr., Temashop, Handsker, 69 kr., Temashop, Machete, 79 kr., Funidelia, Maske, 69 kr., Funidealia, Zombie Dirt Makeup, 29 kr., Hollywood, Skjorte, 299 kr., H&M, Cargobukser, 199 kr., H&M, Strik, 179 kr., H&M, Bomber jakke, 179,95 kr., Only

 

Læs også: Opskrift: Gulerodsmuffins med squash – halloweenedition

 

6. Freddy Krueger fra “A Nightmare on Elmstreet”

freddy krueger,a nightmare on elmstreet, udklædning, klæd ud, halloween, halloween kostume, skræmmende, creepy, uhygge, uhyggeligt
I filmen “A Nightmare on Elmstreet” brændes Freddy levende grundet pædofilanklager, hvilket forklarer hans forbrændte ansigt. (Foto: All Over)

Freddy Krueger er kendt for at skræmme og dræbe teenagere i deres mareridt, hvilket har den konsekvens, at de også dør i virkeligheden. Hvem er bange for at lægge sig til at sove nu? Med sit brændte ansigt og handsken med knive, er Freddy endnu en veloplagt mulighed til dit halloweenkostume!

Dette kostumevalg er blandt de mere billige, da du som minimum skal ud og have fat i maske, hat og handsker, som er et absolut must. Alle har et par mørke bukser derhjemme, og en rød og sort-stribet trøje burde også være til at finde – spørg eventuelt blandt venner og familie, eller kig i en genbrugsbutik.

udklædning, klæd ud, skræmmende, creepy, kostume, halloween, halloweenkostume, skræmmende

Maske, 89 kr., Temashop, Handske, 155 kr., Funidelia, Hat, 69 kr., Funidelia, Stribet bluse, 159 kr., Festogfarver, Bukser, 129 kr., H&M,

 

Læs også: Bliv inspireret af stjernernes halloweenkostumer

· Mere fra samme kategori ·