Læs også:

Close
Lower Manhatten Skyline vom Hudson River, One World Trade Center, New York City, New York, USA Lower Manhattan Skyline of Hudson River One World Trade Center New York City New York USA

Rejseguide: 5 tips til New York-jomfruen

Rejser  | 

Skal du til New York for første gang? Her er 5 tips, jeg ville ønske, jeg havde kendt inden min første rejse

Er du en af dem, der aldrig har været i New York – men nu endelig står og skal afsted for første gang? Så er den her artikel til dig! Jeg er netop hjemvendt fra min jomfrurejse til New York, så her kommer fem tips, jeg ville ønske, jeg havde fået, inden min første rejse til byen, der aldrig sover.

1. Forhør dig hos dine venner

veninder, snak, piger
Du har sikkert en veninde, der tidligere har været i New York, som du kan bede om tips til din rejse. (Foto: All Over)

Næsten alle kender nogen, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har været i New York. Her er der derfor stor mulighed for at finde gode tips eller råd til, hvilke steder man skal besøge på sin første tur.

Det kan være alt fra, hvor der er godt at spise, til hvor man har de bedste shoppingmuligheder. New York er en stor by, som byder på mange spændende muligheder, og som førstegangsrejsende var det utroligt svært for mig at danne mig et overblik over, hvad jeg skulle vælge fra og til. Derfor var råd og inputs fra min omgangskreds en stor hjælp.

Læs også: 10 ting, du skal gøre, første gang du er i New York

2. Find de gode outletcentre

Hvis du er lige så stor en shoppingfreak, som jeg er, så skal du sætte tid af til shopping! Men det ved du jo sikkert godt.
New York byder på mange forskellige outletcentre, men jeg vil alligevel vælge at fremhæve Woodbury Common og Century 21.

Førstnævnte var for mig lidt ligesom at træde ind i himlen; det er ikke bare et center, men derimod en hel outlet by bestående af små huse, der indeholder mærker såsom Michael Kors, Chloé, Dior, Armani mm. Her kan du spare helt op til 80% på dine indkøb, så tøm du bare kufferten og tag den med på turen! Eller køb en ny derude, for der ligger også Samsonite.

Century 21 finder du bl.a. tæt ved Ground Zero, også her er der mange penge at spare på kendte designermærker. Centeret byder på både tasker, punge, makeup, tøj og accessories, og her kan du snildt få flere timer til at gå. Bliver du kaffetørstig, ligger der en Starbucks lige udenfor. Der kan du eventuelt sende kæresten over, hvis han bliver overmandet af træthed.

Læs også: Fashion på forkant: Sådan styler du efterårets helt store trends

century 21, shopping, center, outlet, new york, billigshopping
Et lille insider tip: hvis du fristes til at købe noget i Mac-afdelingen ved indgangen, så gør det først. Efter betalingen får du en kupon, der giver dig rabat på dit køb i tøj/taske/accessories afdelingen. (Foto: Camilla Kirstine Filskov)

3. Vær opmærksom på taxes, tips og den danske told

shopping, piger, veninder, shop,
Tip: I New York skal der lægges 10% til prisen i taxes. Det er værd at huske, når du shopper igennem. (Foto: All Over)

New York er modemekka, og generelt er priserne lavere end herhjemme. Derfor vil den ivrige shopper hurtigt fristes til at købe mere ind. Det er her, du skal være opmærksom! I USA tillægges taxes den pris, der allerede er opgivet for varen.

I New York er der (heldigvis) ingen taxes på tøj – medmindre du køber en genstand, der koster mere end 110 dollars (cirma små 700 kroner) – ellers skal du regne med at betale 10% mere for din vare end den opgivne pris.

Det er lidt det samme tendens, der gør sig gældende, når du spiser ude. Tjenerne i USA får mindsteløn og lever derfor af deres drikkepenge. Du skal derfor regne med at skulle lægge yderligere 15 – 25% oveni det beløb, du skal betale for maden.

Når du skal hjem igen, er det også vigtigt at være opmærksom på de danske toldregler. Hvis du rejser uden for EU, må du medbringe varer med hjem for 3.250 danske kroner, hvis du alligevel har brugt mere, skal du betale told og afgifter af dine resterende indkøb. Det regnestykke gjorde mig godt paranoid hver eneste gang, jeg stod med en ny pose i hånden (hvilket var næsten hele tiden).

Men du behøver ikke begrænse din shopping af den grund. Når du lander i Danmark, skal du igennem en grøn eller rød gang for at komme ud af lufthavnen, og det er her du skal være opmærksom! Hvis du går igennem den grønne, fortæller du tolderne, at du ikke har nyindkøbte varer for mere end det tilladte beløb.

Bliver du udvalgt til et tilfældet tjek – når du går gennem den grønne gang, skal du ikke kun betale told og moms af dine indkøb over 3250 kroner, du får også en bøde, der normalt er to gange det beløb, du skulle have betalt i told og afgifter ved at gå gennem den røde gang – når du selv gør opmærksom på, at du har oversteget det tilladte beløb.

 

4. Oplev en Broadway musical til halv pris

teater, musical, kultur, pige,
Hvis du vil være kulturel, så er her et tip om, hvordan du får billeter til en Broadway musical til halv pris i New York. (Foto: All Over)

Mange der tager til New York vil gerne opleve en Broadway musical, hvilket også klart er en anbefaling værd! Inden vi skulle rejse, havde jeg besluttet mig for, at jeg gerne ville se den nye musical “Anastasia” på Broadway.

Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg skulle købe billetterne hjemmefra, ville de koste omkring 800 kroner stykket – og det var endda ikke for de bedste sæder.

Så hvis du er typen, der har det okay med at vente til sidste øjeblik (på dagen for musicalen eller dagen før), så kan du spare 50% på dine musical billetter, hvis du venter, til du ankommer til New York. Her kan du købe billige billetter på billetkontoret under den røde trappe for enden af Times Square.

Læs også: 8 tips: Spar penge (næsten) uden at arbejde for det

5. Bestil et bord, hvis du skal ud og spise 

par, cafe, spiser, frokost, dining, mad, aftensmad
Tip: Der er mange lækre steder at spise i New York, bare husk at bestille bord. (Foto: All Over)

En ting min kæreste og jeg lærte på vores tur var, at det var stort set umuligt at finde et sted at spise aftensmad uden en reservation. Vi var så naive at tro, at vi da sagtens kunne finde et bord på Times Square omkring klokken 20 en fredag aften.

Det var praktisk talt mission impossible, og vi endte med en pizza på hotelværelset, da mange af de spisesteder, vi henvendte os til, havde mere end halvanden times ventetid. Husk derfor at bestil et bord, hvis I har fundet et sted, I gerne vil spise. Der er absolut ingen garanti for, at I kan komme til, når I henvender jer. Du kan oftest også få conciergen til at hjælpe med at reservere eller give gode råd. Et par tips til ham, og du får god service.

Skulle det alligevel ske, at I ender i samme situation som os, så kan jeg klart anbefale Uncle Pauls’ Pizza fra Vanderbilt Avenue.

Læs også: De bedste steder at spise aftensmad i New York

· Mere fra samme kategori ·