Læs også:

Close

Mød efteråret med plaider, lanterner og puder

Kaffeafhængig, boligpassioneret instagrammer, som kan findes under @woodlandwhim

Den manglende sommer bliver erstattet af efterår, vind og nedfaldne blade, så jeg har gjort klar til efteråret indenfor. Hvorfor? Fordi det gør sæsonen så meget hyggeligere

Nuvel, det er ikke, fordi regnvejr og vind er mine bedste venner, men efteråret er stadig en favoritsæson i min lille interiørverden af flere grunde. Den ene er, at det giver anledning til at sidde indenfor uden dårlig samvittighed. Det andet er, at diverse plaider, puder og lanterner skal finde vej frem fra en støvet hylde bagerst i skabet.

plaider, puder, bolig, interiør, indretning, stue, hjem, bolig
Plaider og puder giver ekstra hygge i stuen, når det begynder at blive koldere udenfor. (Foto: Fie Frøling)

Vi kan ikke kommen udenom de kolde og våde efterårsdage, men det er min erfaring, at de bliver lidt hyggeligere med en masse bløde tekstiler og planter fremme.

Ved at hive lidt ekstra bløde sager frem, får du mulighed for at skabe en lille hule, hvor du kan gemme dig dagen lang.

Planterne sørger for at give lidt ekstra grøn feeling i en periode, hvor alt bliver mere gråt og brunt. Det behøver ikke ligefrem være samme orangerifeeling, som jeg kører med, men prøv med en enkelt eller to planter af en vis størrelse, og se, hvilken forskel det kan gøre for rummet. Det giver altså en lille smule følelse af den sommer, der er væk.

Derudover er det nu, jeg hiver lammeskindene frem. Mest fordi jeg elsker at grave mine små hobbitfødder ned i det bløde lammeskind og få varmen. Men det giver altså også en helt anden stemning til det område, hvor man i 16 forsøg henslængt har kastet det over sofaen, stolen, sengen med mere.I år har jeg opgraderet med et farvet skind for at fremhæve de grønne toner, hvilket er en genial ide, hvis jeg selv skal sige det. Det giver nemlig et ekstra lille skub retning af hyggestemningen.

Find skindet hos Tiny Tiny, plaider, puder, bolig, interiør, indretning, stue, hjem, bolig
Find mit grønne lammeskind hos Tiny Tiny. Plakaterne er fra Trine Holbæk Design. (Foto: Fie Frøling)

Jeg har brugt mine 16 forsøg i mit sofahjørne for at skabe et ekstra blødt spot, hvor man kan pakke sig godt ind de dage, hvor efteråret virkelig har fat. Hvis du vælger et farvet skind, så lad det være i de farver, du i forvejen har integreret i hjemmet. Ellers kan det hurtigt blive en voldsom kontrast, da et skind ofte syner tungt og optager en del plads. Hvis du vil indføre kontraster, er det en fordel, at det er i mindre områder, såsom i detaljerne på puden.

For ikke at forsvinde i mørket og glemme, hvordan en lys stue ser ud, har jeg integreret et stort spejl på væggen. Det sørger for at reflektere lyset, men også de grønne farver i planterne, som boltrer sig i min stue.

Det sidste, jeg sørger for, når efteråret melder sin ankomst, er at hente samtlige lanterner og lysestager, jeg ejer, hvorefter jeg snurrer en gang rundt om mig selv og finder frem til, hvor jeg kan placere selv samme. Ofte bliver det i nærheden af en stol, men også borde og hylder får ofte en lanterne eller et lys med på vejen.

plaider, puder, bolig, interiør, indretning, stue, hjem, bolig
Pude fra Bahne, plaid fra Delibal, lanterne fra Brosté, skammel fra Ilva. (Foto: Fie Frøling)

 

plaider, puder, bolig, interiør, indretning, stue, hjem, bolig
Vase fra Tiny Tiny, lysestage fra Søstrene Grene, puder fra Magasin Du Nord. (Foto: Fie Frøling)

Sørg for at holde farverne nogenlunde ens. Kør derfor med to til tre farver, som kan kombineres på kryds og tværs for at beholde det rolige udtryk. Herhjemme har jeg valgt farverne grøn, blå og efterårets hotteste farve terracotta/bordeaux.

Det er de små detaljer, der gør efteråret så meget sjovere. Så frem med tæpper, puder, lanterner og planter. Det gør hele sæsonen meget sjovere, det lover jeg.

· Mere fra samme kategori ·