Læs også:

Close
offensimentum, mobning, chikane, freelancejournalist, journalist, karina, mobning, unge, børn, facebook, digital, mobning

Facebook lukker Offensimentum-gruppe efter trusler mod journalist

Nyheder  | 

Facebook lukker gruppen Offensimentum efter flere trusler og chikane mod journalist, der skrev en kritisk artikel om snushandel på sitet

Efter en politianmeldelse har Facebook lukket børne- og ungdomsgruppen Offensimentum. Om det er en permanent lukning eller ej, er endnu ikke klart.

Gruppen har mere end 100.000 brugere, der brugte sitet til blandt andet at mobbe hinanden, gøre grin med døde mennesker og dele nøgenbilleder uden samtykke, men det var chikane mod freelancejournalisten Karina, der blev den sidste dråbe.

Karina havde skrevet en kritisk artikel om ulovligt salg af snus på sitet. Det førte til, at snussælgeren lagde journalistens navn, adresse og telefonnummer ud på sitet med opfordringen “Knep hendes liv”.

Vi har tidligere skrevet om Offensimentum: Nøgenbilleder: Piger er lige så slemme til at dele som drenge

offensimentum, mobning, chikane, freelancejournalist, journalist, karina, mobning, unge, børn, facebook, digital, mobning
Trusler og chikane har været hverdag, siden journalistens navn, adresse og telefonnummer blev delt i Offensimentum-gruppen. (Foto: All Over)
Offensimentum er en lukket og hemmelig gruppe på Facebook med mere end 100.000 medlemmer – primært fra Danmark.
Man skal inviteres og godkendes for at blive en del af gruppen, hvor voksne er forment adgang.
Gruppen er bygget op om et negativt fællesskab, hvor det giver likes at dele ting, der er offensive. Det kan være opslag med grov humor eller opslag, hvor folk bliver hængt ud.

Alverdens trusler og chikane

I weekenden blev journalistens blog så udsat for et DDoS-angreb, der lagde den ned, og hun modtager bestillinger fra JustEat og opkald fra virksomheder, hun ikke har bedt om.

En taxa er blevet sendt til hendes adresse for at køre hende hen til ejeren af Offensimentums adresse, hun er blevet kaldt alt fra “ækel” og en “skandale for befolkningen” til at få sine private billeder delt, hvorefter de er blevet manipuleret med pornografisk indhold.

I et opslag skriver en ung mand, at de har hendes ip-adresse, og  at de bare skal have hende til at downloade link, så har de kontrol over Karinas hjemmeside.

Læs om flere trusler på Karinas Twitter.

Se også: Piger i Offensimentum-gruppen rangordnes på ny netside uden at vide det

sociale medier, some, facebook,
Facebook har valgt at lukke Offensimentum efter politianklager. (Foto: All Over)

Efter sigende er det “Offen-hæren”, der er efter Karina, og flere unge har tilkendegivet, at hvis hun fjerner sin kritiske artikel fra sin hjemmeside, vil chikanen stoppe.

– Jeg har tidligere skrevet om blandt andet digital svindel og svindlere på min blog, men der var jeg aldrig udsat for så meget chikane, som jeg har været efter at have skrevet en artikel om Offensimentum. Det er tankevækkende, siger Karina til DR.

Se også: Eksperter om teenagere: Det giver likes at være et dumt svin

offensimentum, mobning, chikane, freelancejournalist, journalist, karina, mobning, unge, børn, facebook, digital, mobning
Det giver likes at være led ved andre i gruppen. (Foto: All Over)

Læs også: Elever ville have hævn over efterskole: »Flæk dem, tak«

Dansk Journalistforbund politianmelder

Dansk Journalistforbund hjælper journalisten med at politianmelde sagen, fortæller formand Lars Werge.

– Jeg håber, at en politianmeldelse kan være med til at understrege alvoren i det her. Det virker helt ude af proportioner og meget overvældende at se, hvad der bliver sendt i hendes retning både i form af beskeder og chikane i det virkelige liv på grund af en enkelt artikel, som hun har skrevet på sin blog, siger Lars Werge til DR.

– Det skal man ikke udsættes for, bare fordi man passer sit arbejde og skriver en artikel. Det kan ikke være rigtigt, at ytringsfriheden skal kunne presses af denne slags drengestreger og ballademagere.

Læs også: Unge i Facebookgruppe gør grin med afdøde, terror og hylder Hitler

offensimentum, mobning, chikane, freelancejournalist, journalist, karina, mobning, unge, børn, facebook, digital, mobning
Dansk Journalistforbund har politianmeldt Offensimentum. (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·