Læs også:

Close
par, forelskede, kærlighed, parhold,

3 kvinder fortæller: Jeg mødte min kæreste på Tinder

Mit liv  | 

Tinder er andet end dårlige dates, hovedrystende bemærkninger og matches, du aldrig hører fra. Her får du tre succesfulde kærlighedshistorier, der alle er opstået på den omdiskuterede datingapp

Tinder har ry for at være en overfladisk sexapp, og vi hører ofte skrækhistorier om de værste Tinder-dates i historien eller ser uddrag af de mest kiksede icebreakers nogensinde. Men det er bestemt ikke kun elendige dates og dårlige scorereplikker, der udspringer fra Tinder!

Vi har snakket med tre kvinder, som fortæller deres historier om, hvordan de mødte deres nuværende kærester på Tinder, og hvordan deres venner og familie reagerede på, at de fandt deres partner på den omdiskuterede app.

Luise og Mathias: Jeg lokkede med en øl

par, parforhold, glade, kærlighed, romantik, tinder
Luise på 31 og hendes kæreste Mathias mødtes på Tinder i 2015. (Foto: Luise Marie Bekker)

Luise var træt af at matche med fyre, som alligevel ikke var interesserede i at snakke. Derfor skrev hun i sin profil, at hun gav en øl til den første, der skrev til hende. Det fik Mathias til at bide på krogen, og efter en uge mødtes de for første gang.

– Vi mødtes meget standard med en gåtur på kastellet. Efter at have vandret i regnen en del tid og fundet ud af, at der måske kunne være noget her, måtte jeg jo give ham den øl. Vi fandt en restaurant og brugte et par timer der. Vi havde ikke lyst til at slutte daten, så vi tog hjem til mig, fortæller Luise.

Der gik syv måneder, fra Luise og Mathias mødtes første gang, til de besluttede sig for at blive kærester. Luise fortæller, at det var deres forskelligheder, der besværliggjorde det at finde et fælles udgangspunkt som par.

– Vi er meget forskellige, Mathias og jeg. Han er meget ambitiøs og materialistisk, hvor jeg gerne vil bruge penge på at rejse, opleve ting og aldrig blive voksen. Vi griner nogle gange af, at tingene, han skal opnå i sit liv, hænger på en lige snor, mens mine flyver rundt i luften og bliver grebet tilfældigt, fortæller Luise.

Læs også: 5 ting jeg tænker, når mine singleveninder fortæller om Tinder 

Vi satte os ned og indgik nogle kompromiser

kærester, par, forhold, vin, hygge, tinder, kærlighed
Parret besluttede at blive kærester samme dag, som de var til vinsmagning på Luises arbejde. (Foto: Luise Marie Bekker)

Grundet parrets forskelligheder valgte de faktisk at tage en pause fra hinanden på tre-fire uger. Alligevel valgte de at mødes og snakke om deres forhold, og her begyndte de helt store forhandlinger om fremtiden, siger Luise – der også tilføjer, at det faktisk først var efter fire-fem måneder, de begyndte at forelske sig i hinanden.

– Vi lavede kompromiser i forhold til fremtiden. Vi kunne godt bo i hus, hvis jeg slap for alt det praktiske, og designermøblerne skulle han selv betale. Til gengæld rejser vi meget, og vi får aldrig en hund. Vi fik alt det, der havde holdt os tilbage på plads, og så kunne vi begge give os 100 procent hen til vores forhold, siger Luise.

Læs også: 10 ting, jeg ville ønske, jeg vidste, da jeg flyttede sammen med min kæreste

I dag har vi hus og taler meget om vores fremtid

par, forhold, parforhold, kærester, hygge, bytur, drinks, tinder
Parret rejser meget og var i sommer i Budapest. (Foto: Luise Marie Bekker)

Parret købte et hus i foråret, som de nu er i gang med at renovere. Men selv om det er en skøn tid, synes Luise stadig, at det er hårdt at renovere et hus så tidligt i forholdet. Selv om de ikke skændes om det, er der mange ting at tage stilling til, hvilket kan være svært, når man ikke er helt enige.

– Jeg glæder mig, til den praktiske del er overstået, så der ikke skal renoveres så meget, men der mere skal indrettes. Så har Mathias ikke så travlt med det, og jeg kan hygge mig med pyntepuder og lignende. Jeg kan kun forestille mig, med den voldsomme redebygning, vi er i gang med, at vi på et tidspunkt skal tænke børn ind i ligningen, fortæller Luise.

“Jeg har gemt vores Tindersamtale, så jeg kan bruge den til vores bryllup engang. Det ved jeg, Mathias ikke vil elske mig for”

Men børn må vente lidt, for parret er stadig ikke færdige med reden, og samtidig har de planer om flere rejser inden for den nærmeste fremtid, hvor de blandt andet har snakket om en rejse til Bali. Netop fordi de fik forventningsafstemt og snakket prioriteter i starten af forholdet, ved parret præcis, hvor de har hinanden.

– Vi elsker hinanden og forestiller os, at vi skal være sammen altid. Mathias gør mig lidt mere voksen og mainstream, til gengæld har han fortalt mig, at jeg lærer ham at nyde livet. Vi har det rigtig dejligt og får begge opfyldt vores drømme i livet, afslutter Luise.

Læs også: Par afslører de mærkelige ting, de laver, når de er alene

 

Caroline og Jonas: Ingen af os var ude efter en kæreste

kærlighed, parforhold, kærester, par, forelskelse, tinder
Caroline er 28 år, frisør og kærester med Jonas på 31. De mødtes på Tinder i 2014. (Foto: Caroline Søderkvist Sebald)

Caroline havde en mandlig kollega, der var på Tinder, og de havde haft meget sjov med at kigge på hans profil. Derfor blev de hurtigt enige om, at hun også skulle have en. Hun havde aldrig regnet med, at hun skulle møde kærligheden på Tinder, og det var heller ikke planen, da hun nysgerrigt oprettede sin profil.

Efter kun en uge på Tinder matchede hun med Jonas i august 2014. Efter at have skrevet sammen i en måned besluttede Caroline, at hun ikke længere ville vente med at møde Jonas. Hun sendte ham derfor en besked for at fortælle, at hun altså spontant have besluttet at køre ind til ham.

Ingen af dem ledte efter en kæreste, men efter deres første møde indså de begge hurtigt, at det gjorde de måske lidt alligevel.

– Jeg tror, at det, jeg faldt allermest for ved Jonas, var hans charme, når han kiggede på mig. Samtidig var vi begge så meget nede på jorden, at vi ikke behøvede fine restaurantbesøg eller kaffedates – vi kunne sidde i en mørk lejlighed og bare snakke – eller rettere sagt, jeg snakkede ørene af ham, fortæller Caroline.

Læs også: 6 ligheder mellem Tinder-dates og jobsamtaler

Et spontant første møde

par, kærlighed, parforhold, glæde, bryllup
Caroline valgte en sen aften spontant at køre til København for at møde Jonas. (Foto: Caroline Søderkvist Sebald)

Caroline beskriver parrets første møde som meget mærkeligt, da det var sent og mørkt, og Jonas var til træning på Østerbro, hvor de havde aftalt, at Caroline ville hente ham, når han var færdig.

– På det her tidspunkt havde vi ikke engang talt i telefon sammen, og jeg var allermest nervøs for at skulle køre med ham. Det der med at samle en – i princippet – fremmed op, som så bare kunne bedømme mig som chauffør, det var lidt grænseoverskridende, fortæller Caroline.

Men heldigvis var mødet ikke så akavet, som Caroline havde frygtet, og begge parter faldt hurtigt til ro, da de endelig mødtes, hvilket gjorde, at den pinlige tavshed ikke eksisterede særlig længe.

En hverdag rig på kærlighed

Tinder, familie, par, børn, kærlighed, glæde
I dag har Caroline og Jonas fået en lille datter, som de har valgt af kalde Chleo. (Foto: Caroline Søderkvist Sebald).

I starten var både Jonas og Caroline lidt pinlige over at have mødtes på Tinder, og de snakkede om, hvorvidt de skulle finde på en sjovere historie, som de kunne fortælle deres venner og familie. Men de valgte alligevel at holde sig til sandheden, og det er de glad for i dag, hvor de også har fået en “Tinder-baby”.

– Vi er blevet forældre til en lækker, lille pige, som vi har valgt at kalde Chleo. At få hende var en drøm, der gik i opfyldelse, så lykkelig er bare ikke ordet. Vi har stor respekt for hinanden, vores børn og vores forskellighed, som gør, at der er plads til os alle sammen under samme tag, fortæller Caroline.

Parret har aftalt og lovet hinanden altid at være fuldstændige ærlige. Da de begge havde børn fra tidligere forhold – Jonas en datter og Caroline en søn – var der ingen af dem, der havde lyst til at spilde tiden. Caroline er i dag slet ikke i tvivl om, at hun har fundet manden i sit liv, og hun har store planer om, at det skal være for altid.

– Jeg har aldrig været så forelsket i en person, som jeg er i Jonas. Han får mig til at se nye sider af mig selv, og jeg udvikler mig sammen med ham. Han giver mig langt mere end bare kærlighed, så nu, hvor vi har fået Chleo, skal vi bare nyde hinanden alle sammen, afslutter Caroline.

Læs også: Gider du blande dig udenom min livmoder?

 

Johanna og Martin: Vores første samtale var om et pindsvin

par, kærester. kærlighed, forelskelse, tinder
Johanna er 20 år og studerende. Hun er kærester med 21-årige Martin. De mødtes på Tinder i starten af 2016. (Foto: Johanna Bülow Mortensen)

Johanna havde flere gange oplevet at blive kontaktet af fyre, der startede en ligegyldig og intetsigende samtale, hvor hun hurtigt kunne mærke, at det ikke var noget, hun skulle bruge tid eller energi på. Men med Martin var det anderledes.

– Vores første samtale på Tinder var virkelig spøjs. Jeg kan ikke huske de præcise ord, men det var Martin, der startede samtalen, og jeg kan huske, at hans icebreaker omhandlede et pindsvin.

Det, at Martin var mere original og adskilte sig fra de andre fyre på Tinder, fik vagt Johannas interesse, og hun kunne ikke lade være med at reagere på hans besynderlige besked.

– Han havde humor og fantasi nok til ikke bare at starte en standard samtale på den der helt ordinære måde, som de fleste andre på Tinder, fortsætter Johanna.

Vores første date var helt fantastisk

kærester, par, parforhold, tinder, kærlighed, forelskelse, ungdom, student
Efter deres første date vidste Johanna, at hun blev nødt til at se Martin igen. (Foto: Ulrikke Bülow Mortensen)

Parret mødtes 14 dage efter, at de havde matchet på Tinder. Hvis det stod til Johanna, ville hun gerne have haft, at de mødtes tidligere, men da Martin var i Livgarden, var det ikke så nemt at få puslespillet til at gå op.

– Jeg havde det sådan, at jeg simpelthen ikke gad spilde min tid på fyre, som alligevel ikke havde mod eller lyst til at ses. Så jeg spurgte allerede Martin, om at han havde lyst til at ses, efter vi havde skrevet sammen i en lille uges tid, fortæller Johanna.

“Musikerne på Copenhagen Downtown endte med at dedikere en af deres sange til os. Det var lidt ligesom på film.”

Parret valgte at mødes på Bastard Café – en brætspilscafe i København, hvor de spillede Matador, drak lidt øl og småsnakkede om stort og småt for at lære hinanden bedre at kende. Da stemningen var god og humøret højt, valgte de at at tage videre til livemusik på en bar i nærheden.

Efter et romantisk første møde skulle der alligevel gå tre måneder, før Johanna og Martin blev kærester.

– Han er min første og eneste kæreste, så jeg ville gerne være helt sikker, før jeg bandt mig. Det var helt klart mig, der prøvede at tage den med ro, fortæller Johanna.

Læs også: Hvis kvinder tog profilbilleder til Tinder som mænd

Et studieliv med hest, camping og en masse kærlighed

par, tur, skov, kærlighed, forelskelse, parforhold, tinder, kærlighed
Johanna og Martin har forskellige interesser, men forstår at give plads til hinanden. (Foto: Johanna Bülow Mortensen)

Parret har fra begyndelsen været ærlige om, at de mødtes på Tinder, men Johanna fortæller, at de fleste bliver positivt overraskede. Dog understreger hun også, at hun synes, det er vigtigt at stå ved det og ikke selv være pinlig over det.

– De fleste bliver overraskede, når jeg fortæller om, hvordan vi mødtes. Jeg forsøger ofte at lave lidt af en joke ud af det, men samtidig har jeg heller ikke mødt nogen, som fik det til at fremstå negativt, så det har været dejligt, siger Johanna.

I dag bor de sammen i en lejlighed i Birkerød. Martin arbejder stadig i forsvaret, men har søgt ind på en uddannelse til efteråret, og Johanna selv er lige startet på DTU. Fritiden bruger Johanna på sin hest, som hun har fået overbevist Martin om ikke er så slem igen. Til gengæld ofrer Johanna sig også for Martins interesser:

– I weekenderne camperer vi af og til i skove i nærheden. Det er nok mere Martins hobby, men jeg synes også, at det er meget hyggeligt, især fordi han altid er lidt ekstra opmærksom på mig, når jeg tager med, afslutter Johanna.

Læs også: Tinder-trends hos Mænd: Velovervejet eller tankeløst? 

· Mere fra samme kategori ·