Læs også:

Close
køkken houzz

Træt af rod i køkkenet? Få 10 af de nemmeste tips til oprydning

Bolig  | 

Er dit køkken fyldt med grydelapper, knive, brødrister og forskellige maskiner, så er det tid til få gjort rent bord

Vi bruger mange timer i køkkenet, og derfor er det naturligvis også et af de rum, der oftest kommer til at rode. Især bordpladen er vi gode til at fylde med forskellige ting og sager, så der rent faktisk ikke er plads til at skære, snitte og kokkerere.

køkken, rengøring, bakterier, bolig, hus, hjem, kvinde
Ah! Et ryddeligt køkken. (Foto: All Over)

Kender du til problemet? Vi har fundet løsningen og giver 10 håndgribelige råd til at få et bedre overblik i et af hverdagens vigtigste rum.

Hold orden ved vasken

Problem: Opvaskebørster, klude og svampe ligger og flyder omkring vasken.

Løsning: En opbevaringsløsning med plads til rodet kræver stadig meget bordplads, så hvorfor ikke hænge de forskellige dele op? Med simple kroge på væggen vil du få et pænt og minimalistisk resultat.

Når det kommer til svampene, kan du med fordel samle dem i en fin kurv, der er nem at hænge op – en lille antik kurv vil for eksempel se skøn ud i køkkenet her.

Bliv gode venner med brødristeren

Problem: Brødristeren er en magisk maskine, der får brød til at smage bedre, men den optager desværre en del plads.

Løsning: Gem den væk i skabet. Hvis du overvejer at renovere dit nuværende køkken, så tænk på at få speciallavet et lille skab til forskellige køkkenapparater, så du kan gemme både brødristeren og elkedlen af vejen.

Du kan også gå i det kreative hjørne, som ejerne har gjort her, hvor risteren er gemt om bag en indbygget ovn. På den måde kan du nemt og hurtigt trække din brødrister frem, når du skal i gang med morgenmaden.

Stil krukkerne på hylden

Problem: Det kan godt være, at det er vigtigt at have krukker med kaffebønner, kage og forskellige andre ting inden for rækkevidde, men krukkerne kan hurtigt overtage den værdifulde plads på køkkenbordet.

Løsning: Hylder selvfølgelig! Hæng den nederste lavt nok til, at det stadig er nemt at række ud efter kaffen. Her kan du med fordel hænge smalle hylder tæt på hinanden for at bruge så lidt vægplads som muligt.

Læs også:Gryder og pander optager meget plads – hvor gør du af dine?

Giv frugten et nyt hjem

Problem: Frugt er sundt, men skålene tager en masse af den uundværlige bordplads.

Løsning: Frugtkurve på væggen. Hvorfor ikke? Vi er så vant til at opbevare kartofler og løg i store kurve bag vores skabslåger eller i bryggerset, så hvorfor ikke brede ideen ud og hænge frugterne i kurve på en tom væg?

Brug en udstillingshylde

Problem: Plakater, postkort, invitationer, billeder og dine børns fine tegninger er ikke altid nemme at få plads til i køkkenet.

Løsning: Gør plads til en lille og smal hylde, så du kan have det hele stående fremme, uden at det ligger og flyder på enten bordpladen eller på spisebordet. På billedet her hænger hylden over stænkpladen.

Har du ikke en stænkplade at måle ud fra, fungerer det også fint at hænge hylden et lille stykke over vandhanen og hen langs køkkenvæggen.

Skær skorpen væk

Problem: Brødkurven skal helst have plads til masser af morgenbrød, men den giver ikke megen plads tilovers på køkkenbordpladen.

Løsning: En brødskuffe. Til et nyt og moderne køkken kan man ofte vælge en brødskuffe som en del af køkkenelementerne, men uanset hvilket køkken du har, er der intet, der stopper dig fra at dedikere en af dine køkkenskuffer til brødet.

Læs også: 9 geniale opbevaringsløsninger til kælder og kvist

Slip af med bestikbeholderne

Problem: Krukker til køkkenredskaberne. Det er ret almindeligt at opbevare grydeskeer, kageruller og dejskrabere i en krukke på køkkenbordet – men nu er det tid til forandring!

Løsning: Hæng redskaberne op. En enkelt skinne gør det muligt at droppe den store krukke på køkkenbordet og stadig have redskaberne lige ved hånden.

Hæng knivblokken op

Problem: Knivblokken. Navnet siger jo det hele! Det er et eksempel på køkkentilbehør, der godt kan være en smule klodset.

Løsning: Opbevar knivene på væggen. En enkelt, magnetisk skinne er en smart løsning, der holder de skarpe blade langt fra små pilfingre. Du kan også vælge en knivblok, der kan hænges op på et skinnesystem som her på billedet.

Skold din elkedel

Problem: Elkedlen er fast inventar på mange køkkenborde, men der er alternative løsninger.

Løsning: En hane til kogende vand. Opfindelsen er genial, selvom den ikke er særlig budgetvenlig. Til gengæld vil den give meget mere plads på bordpladen. Nogle designs kan levere både varmt, kogende og koldt vand fra samme hane.

Gem foodprocessoren væk

Problem: Foodprocessoren er måske uundværlig, men også tung og klodset.

Løsning: Byg en hylde som her på billedet. Hyldens smarte arme gør, at den kan trækkes ud og løftes op efter behov. Placer hylden i et eksisterende skab, hvor du med fordel også kan få opsat en stikkontakt, så røremaskinen kan forblive i stikket og være klar til brug, når du åbner skabet.

 houzz
Læs også:

penge veninder punge euro

· Mere fra samme kategori ·