Læs også:

Close
The video for Nicki Minaj?s track No Frauds, featuring Drake and Lil Wayne

20 sjove og vilde fun facts, du sikkert ikke vidste om Lil Wayne

Kultur  | 

Skal du til fredagsrock i Tivoli i morgen? Lær Lil Wayne lidt bedre at kende, inden du skal af sted. Her er 20 fun facts, du sikkert ikke kendte om den amerikanske rapper

Vidste du, at Lil Wayne fik sit første barn som 16-årig, og at han engang skød sig selv i brystkassen? Læs mere om det, og 18 andre fun facts, du sikkert ikke kendte om den amerikanske rapper.

Lil Wayne
Lil Wayne har oplevet en del på sine 34 år. (Foto: Polfoto)

1. Lil Waynes første rappernavn var Shrimp Daddy

Navnet var inspireret af Pimp Daddy – en rapper, der hittede med sangen “Gots Ta Be Real” i starten af 90’erne.

2. Han udgav sit første album som 11-årig

Albummet hed “True Story” og blev udgivet af gruppen B.G.’z, som bestod af Lil Wayne, Baby D og Lil’ Doogie.

3. Som 11-årig begyndte han også at gå med pistol

Han havde en 32 Derringer.

Læs også: 5 sjove musthaves til sommer – kan du undvære dem?

4. Han trak engang en slagterkniv mod sin stedfars hals

Han trak en såkaldt spalterkniv mod sin mors anden mand, Terry. Han brugte den dog aldrig, men moderen og Terry blev skilt kort tid efter.

5. Da Lil Wayne var 12 år gammel, skød han sig selv i brystet med sin stedfars pistol

Rapperens stedfar Rabbit, som han altid har betragtet som sin egen far, lod Wayne lege med sin 44 Taurus Magnum. En dag skød han ved et uheld sig selv i brystet, mens han legede med pistolen. Han var i koma i to uger.

The video for Nicki Minaj?s track No Frauds, featuring Drake and Lil Wayne
Say whaaat?! (Foto: All Over)

6. Han siger, at det at blive skudt, er grunden til, at han skriver tekster

Kuglen fra pistolen ramte 2,5 centimeter fra hans hjerte. At overleve det ændrede hans liv.

7. Lil Waynes stedfar betalte 700 dollar for at få indspillet rapperens demo

Da stedfaren lånte ham pengene, sagde han angiveligt: “Hvis det her shit ikke bliver til noget, skal jeg have mine 700 dollar tilbage.”

Læs også: Tre dritkule sider, du skal kende, hvis du elsker SKAM

8. Han har aldrig haft et arbejde

Udover et frivilligt job på en sommerlejr, har han ikke arbejdet en dag i sit liv.

9. Sidste gang, han skrev sine tekster ned, var i 2002

Siden da har han husket dem i hovedet.

10. Waynes mor trak ham ud af skolen som 14-årig

Hun så ham lægge en pistol i sin rygsæk og besluttede, at det var dråben. Han tog i stedet en såkaldt G.E.D. og kunne derfor senere komme på college alligevel.

Lil Wayne
Lil Wayne er ikke bare dygtig på en scene – han var faktisk også dygtig i skolen. (Foto: Polfoto)

11. Han var en mønsterelev, før han blev trukket ud af skolen

Han høstede høje karakterer i folkeskolen. Ret godt gået taget i betragtning af, at han allerede var godt i gang med sin musikalske karriere.

12. Han har læst psykologi på universitetet

Han studerede på University of Houston i Texas, men kunne ikke balancere musikkarriere og skole, så han afsluttede uddannelsen online gennem University of Phoenix.

Læs også: Stort interview med Danny Kool: Fra barnestjerne til burgerkonge

13. Han har fire børn – med fire forskellige kvinder

To af dem var gravide på samme tid.

14. Han fik sit første barn som 16-årig

Moderen til barnet var blot 14 år gammel.

15. Han mistede sin mødom som 11-årig

Og han mistede den på en lidt … speciel måde. Se selv i videoen her:

16. Lil Wayne og Jay Z har et beef mod hinanden

Wayne begyndte beefen med sit nummer “Jigga”, hvor han synger: “It’s not your house anymore and I’m better than you.” Jay Z svarede igen, og Lil Wayne dissede tilbage med “Beat Without Bass”, hvor han synger: “You old-ass rappers better stay on tour. You’re like 44, I got a .44, I’m 24. I could murk you and come home when I’m 44.”

17. Han lider af epilepsi og andre helbredsproblemer

Lil Wayne er en hyppig gæst på hospitalet, hvor han har været indlagt et utal af gange – primært på grund af hans livsstil, men også fordi han lider af epilepsi og ofte får anfald.

Læs også: Den rigtige historie bag dit yndlingseventyr fra Disney

18. Han er romersk-katolsk

Han dyrker sin religion, og det siges, at han beder en bøn før hver koncert.

19. Lil Waynes yndlingsband er Nirvana

Han bliver inspireret af mange andre rappere, men den musiker, der har inspireret ham mest, er den afdøde forsanger i Nirvana, Kurt Cobain. Faktisk var Cobain grunden til, at Lil Wayne begyndte at lave musik.

20. Han har engang udtalt, at han vil gå på pension som 35-årig

Rapperen fylder 35 den 27. september 2017, så Fredagsrock i Tivoli er måske din sidste chance for at opleve ham live.

Kilder:

Theboombox.com

Ranker.com

· Mere fra samme kategori ·