Læs også:

Close
barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,

Redaktionens rejsetips: Barcelona

Kultur, Mode, Rejser  | 

Vores nyhedsredaktør, Camilla, kan ikke få nok af Barcelona. Hun giver her sine bedste tips til, hvordan du kan nyde storbyen, der har det hele og får dig helt ned i gear

Efter 19 ture til Paris skulle man tro, at byernes by er mit oplagte sted til ferietips. Men jeg tager også andre steder hen end Frankrig, og Barcelona er helt klart et af mine favoritsteder.

Jeg havde besøgt Barcelona en enkelt dag for nogle år siden, men besøgte byen rigtigt for første gang i 2013. Jeg var solgt på stedet. Der er varme, storby, vand, kultur og historie – alt sammen inden for gåafstand, hvis man har taget de gode sandaler på.

Læs også: Redaktionens rejsetips: Island

Barcelonas bygninger er den ene arkitektoniske perle efter den anden. Så kig op, så ofte du kan. (Foto: Privat)
Barcelonas bygninger er den ene arkitektoniske perle efter den anden. Så kig op, så ofte du kan. (Foto: Privat)

Barcelona har det hele

Jeg drak sangria på byens solbeskinnede pladser, søgte skygge i palmerne, var timer om at nyde en cortado og gik på opdagelse i Havets Katedral.

Jeg spiste tapas – altså rigtig, catalansk tapas og ikke det der pølse- og ostefadsshow, vi kører herhjemme – indtil jeg kunne trille hjem til hotellet.

Ingen Barcelona uden Gaudi. Den catalanske arkitekts bygninger kan ses flere steder i byen – det mest kendte er Sagrada Familia, men snyd ikke dig selv for en lille tur udenfor centrum og besøg Park Guell, der også er en af Gaudis perler. (Foto: Privat)
Ingen Barcelona uden Gaudi. Den catalanske arkitekts bygninger kan ses flere steder i byen – den mest kendte er Sagrada Familia, men snyd ikke dig selv for en lille tur uden for centrum for at besøge Park Guell, der også er en af Gaudis perler. (Foto: Privat)

Jeg gik på opdagelse i byens forskellige kvarterer, imens dankortet blev svunget flittigt i byens butikker, og jeg stak fødderne i det kolde hav. 

Barcelona er for dig, der gerne vil have en ferie, der mikser slow-life med det impulsive. Dig, der gerne vil have storby og strand, kultur og shopping. Barcelona har det hele, og hvis du tillader det, vil byen få dig helt ned i mañana-gear.

Se også: Redaktionens bedste tips: Kreta

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,
Barcelonas kvarterer skifter for øjnene af dig. Husk at kigge op fra kortet. (Foto: Camilla Falkenberg)

Den afslappede storbystil

Det er varmt i Barcelona. Derfor er det vigtigt at have noget let og behageligt tøj på, hvis du vælger den catalanske hovedstad som feriedestination. Miks lette og luftige materialer, som huden kan ånde i.

Sæt er par fede, blomstrede shorts sammen med en farvet basic-top. Så kan du nyde den afslappede by uden at være over- eller underdressed, og du dør ikke af varme, fordi du ikke har sort tøj på.

T-shirt, 199 kr. hos ellos, Shorts fra Gestuz, 399,50 kr. hos Gestuz

Forkæl fusserne

Storbyferie betyder som regel, at du får gået mange kilometer.

Jeg begik den store fejl at pakke kufferten med en masse, smukke sandaler, der ingen støtte gav til mine fødder, når jeg travede byen tynd på sightseeing. Pak derfor et par gode sandaler, som du kan gå langt i, samtidig med at dine fødder får luft i løbet af dagen.

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,
Barcelona har alt fra solfyldte pladser, til kølige strande, travle gågader og rolige parker. (Foto: Camilla Falkenberg)

Komfortable sko behøver ikke være kedelige. De her Birkenstocks vil med garanti redde dine fødder og holde dig pæn på din storbyferie. Husk dog også lige et pænt par til middagene om aftenen.

Vælg nogle sko med lidt hæl, der stadig er stabile, så de kan klare det skiftende underlag af asfalt, fliser og brosten.

Husk at lade bykortet blive i tasken og gå på oplevelse i byen. Du kan se historien og kvarteret ændre sig for dine øjne, hvis du bare kigger op.

Se også: Klar, parat … rejs! Dette skal du huske at have med ud at rejse

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,

Sandaler, 700 kr., hos Birckenstock. Espadriller, 200 kr., hos ellos.

Lette kjoler til lange nætter

Barcelona har lidt af det hele. Det betyder, at der gerne må være lidt forskelligt at finde i din kuffert, så du er klar til eventyr, uanset om det er på stranden, i byen, om dagen eller om natten.

Sørg for for at have et lille udvalg af forskellige sommerkjoler med, der både fungerer til det hele og i let materiale, så din hud kan ånde under stoffet.

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie, Kjole, Aya, 239 kr. hos ellos. Maxikjole, 149 kr. hos H&M. Midikjole, Flora, 499 kr. hos ellos.

Fun facts om Barcelona

  • Byens havn er den største i Middelhavet
  • Barcelona har i alt syv strande der strækker sig i alt 4,5 kilometer
  • Strandene er kunstige, kåret til verdens bedste bystrande og har kun eksisteret siden 1992
  • Byens berømte kirke La Sagrada Familia har været 200 år undervejs i byggeriet, og den er stadig ikke færdig. Til sammenligning tog det 20 år at bygge pyramiderne
  • Barcelona er Spaniens næststørste by og hovedstad i regionen Catalonien
  • Catalonerne har deres eget sprog. Regionen ønsker at rive sig fri af Spanien og blive en selvstændig stat

Se også: 6 feriedestinationer med krystalklart vand

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,
Barcelona er spækket med imponerende seværdigheder. (Foto: Camilla Falkenberg)

Ting, du skal tage højde for

Vær opmærksom på, hvilket tidspunkt du rejser på. August måned, hvor jeg var af sted, viste sig at være den varmeste måned på året.

Det er samtidig den måned, hvor mange af catalanerne selv holder sommerferie. Der kan derfor være lukket i butikker og restauranter.

Med både spaniere og turister fra andre lande, er der travlt ved turistattraktionerne.

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,
Barcelona er ikke kun en fryd for øjet. Maden er udsøgt, lækker og anderledes. Gå på opdagelse i det catalanske køkken. Du vil ikke fortryde det. (Foto: Privat og Polfoto)

Så selv om byen indbyder til spontanitet og pludselige oplevelser, kan det være smart at booke billetter i forvejen til de største attraktioner, da der ofte kan være lange køer til billetkontoret.

En ting, du ikke må snyde dig selv for, er ægte catalansk tapas. Der er en verden til forskel på de store fade med pølse og ost, man får hjemme i Danmark, og de små, delikate mesterværker, du bestiller på en catalansk tapasrestaurant.

Lad dig ikke snyde af de skæve ingredienser – laks med baby-ål lyder underligt, men smager fantastisk.

Prøv noget nyt: 7 forslag til eventyrlig trekking i Europa

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,
Du skal ikke snyde dig selv for rigtig tapas, og husk at nyde de lange lyse nætter. (Foto: Camilla Falkenberg)

Lifesavers i varmen

Medmindre du er født som en menneskelig isklump, vil varmen ramme dig. Der er dog flere ting, du kan gøre, som kan hjælpe dig lidt i solen.

Ud over lette gevandter er en vifte et must, når du pakker til den spanske storby. Har du ikke mulighed for at finde en hjemmefra, er vifterne til at finde på næsten alle gadehjørner.

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,
La Sagrada Familia er meget smuk indvendigt, og klart et besøg værd. Husk at købe souvenirs med hjem til familien. (Foto: Camilla Falkenberg)

Har du flotte, fyldige lår, der slet ikke kan lade være med at røre hinanden, kan shorts under sommerkjolen redde din ferie (og lår).

For piger (og mænd) med krøllet hår, kan Barcelonas sommertemperaturer betyde en seriøs omgang volumen. For alle med lidt længde kan det betyde en svedig nakke. Derfor kan det være en god ide at sætte håret op.

Inspiration: Hvad venter du på? 7 gode grunde til, at du skal rejse ud og se verden

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,Vifte, 21,25 kr. hos Asian House. Korte leggins, 59 kr, hos Gina Tricot. Hårelastikker, 10 stk. 29,95 kr. hos Magasin.

Fun facts om Barcelona

  • Otte millioner turister besøger Barcelona hvert år
  • 10 procent af byens arealer er dækket af parker – 68 parker for at være helt præcis
  • Barcelona har tiltrukket mange, store kunstnere gennem tiden, blandt andre surrealismens mester, Dáli. Han har et museum i byen Figueres, der ligger en time fra Barcelona i lyntog
  • Du kan ikke sige Barcelona uden at sige Gaudi. Arkitekten står bag mange af byens arkitektoniske perler
  • Barcelona er den eneste by, der har modtaget en Royal Gold Medal for sin arkitektur

Læs også: Pilgrimsrejse: 300 kilometer på den spanske Camino hjalp mig af med stress

Her nyder jeg nogle timers ro i en af Barcelonas mange parker. (Foto: Privat)
Her nyder jeg nogle timers ro i en af Barcelonas mange parker. (Foto: Privat)

Husk bogen og badedragten til dage ved vandet

Hvis du skal læse en bog, mens du er i Barcelona, er klassikeren Havets Katedral et af de bedste bud.

Fortællingen foregår i 1300-tallets Barcelona, hvor vi følger Arnaus rejse fra samfundets bund til dets top. Sideløbende følger vi byggeriet på kirken, Havets Katedral – Santa Maria Del Mar.

Arnaus historie er flettet tæt sammen med kirkens, og bogen fortæller både en personlig historie, men også historien om Barcelona, pest, krig og religiøse spændinger.

Læs bogen, mens du sidder på pladsen foran kirken og nyder en cortado, og se personerne, bygningerne og ikke mindst kirken i bogen komme til live i Barcelona, når du går på opdagelse i Det Gotiske Kvarter.

Barcelona16

Havets Katedral, 199,95 kr. hos saxo.com.

Ingen Barcelona uden en tur i bølgerne, hvad enten det er dem i Middelhavet eller i hotellets pool.

Badedragten har virkelig fået en renæssance denne sommer, og den må gerne være ultra enkel og tæt på ikke eksisterende. Husk en lækker kåbe eller kimono, så du kan dække huden lidt til i sommerheden, eller når du skal i strandbaren.

barcelona, rejsetips, rejse, ferie, tips, fakta, spanien, catalonien, storbyferie, ferie,

Badedragt med bar ryg og high leg-skæring, 199 kr., hos H&M. Kåbe i 100 procent viscose, 749 kr., Free People hos Zalando.

· Mere fra samme kategori ·