Læs også:

Close
økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,

Bruger du dine penge på ting, der giver dit liv værdi?

Camilla er uddannet journalist med speciale i religiøse minoriteter. Hun er også nyhedsredaktør på MY DAILY SPACE og hendes fornemmeste opgave er at udvælge de nyheder, der handler om DIG og skrive dem i et sprog, vi alle sammen kan forstå.

Når hun ikke hyggelæser rapporter eller interviewer finske forskere, slås hun med sværd på sin Playstation, cykler København tyndt på eventyr eller planlægger sin snart 20. tur til Paris! Du kan følge hende på @camillafalkenberg på Instagram.

 

Tænker du over, om du bruger dine penge på det, der giver dit liv værdi? Eller knokler du bare hovedløst på arbejdet og bruger lønnen på skøre ting?

I en travl hverdag er det nemt at blive fanget i hamsterhjulet, hvor tankerne mest handler om at skaffe penge, så du har råd til de ting, du både har brug for og gerne vil have.

Måske synes du ikke, at du tjener nok, måske er der en masse ting, du føler, du skal købe for at opretholde en status. Måske er du bare besat af tanken om at tjene penge – uden helt at vide, hvorfor.

Uanset hvad, så er det vigtigt at huske, at penge er en ting. Ligesom materielle ting, du kan købe for penge, mister penge deres værdi med tiden.

Snak om det: Klumme: Vi skal tale lige så åbent om økonomi, som vi gør om sex

Penge har værdi, fordi vi siger det

Det er vigtigt at huske, at penge kun har værdi, fordi vi er blevet enige om, at de har det.

Det er endda en stor værdi, vi lægger i dem. Vi tilbringer adskillige af døgnets vågne timer væk fra vores venner og familie for at tjene dem. Vi siger endda nej til oplevelser og aftaler med dem, vi elsker, for at tage på arbejde, så vi kan tjene penge.

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Tid er penge, så hvor meget er din tid værd? (Foto: All Over)

 

Nogle mennesker begår forbrydelser, sårer andre og mister endda livet for penge. Mange bruger penge, de ikke har, for at købe ting, der skal få andre til at tro, at de har penge.

Hvorfor?

Sådan lægger du et budget: Mangler du overblik over økonomien? Sådan lægger du et budget

Lever du for at arbejde?

Spørger du nogensinde dig selv, om du lever for at arbejde, eller om du arbejder for at leve? Der er er stor forskel.

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Tænker du nogensinde over, om du lever det liv, du gerne vil leve? (Foto: All Over)

 

Lever du for at arbejde, er det dit job, der er målet. Arbejder du derimod for at leve, så er det dit liv, der er det vigtigste for dig, og arbejdet og dermed pengene er midler til at leve et godt liv.

De fleste mennesker vil nok gerne arbejde for at leve. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, der i de sidste sekunder af deres liv ønskede, at de havde taget nogle flere lange dage på kontoret.

Se også: Sådan får du råd til luksusmode på et lille budget

Når først du har stillet dig selv det spørgsmål, er det næste spørgsmål så, om du lever, som du gerne vil? Får du det rigtige ud af de ting, som du bruger dine penge på? Går dine ønsker om jordomsejlinger op i kaffe latte og bingeshopping i H&M?

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Bruger du dine penge på de rigtige ting? (Foto: All Over)

Eller vil du bare gerne have råd til dit designertøj, men for mange aftener på restaurant eller for høj husleje sætter en stopper for det?

Få styr på dine udgifter, før du sparer: Er det småt med opsparingen? Boost kontoen med 9 nemme tips

Brug dine penge på de rigtige ting

Det er nemt at bytte din tid for penge, og det er langt sværere, men måske mere værdifuldt, at bytte dine penge for tid.

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Hvorfor bruger du egentlig alle de timer på arbejdet? (Foto: Polfoto)

Det kræver en plan, en god portion vedholdenhed, vanebygning og ikke mindst evnen til at have målet for øje.

Tænk over, hvad der er vigtigt for dig, og hvad du vil have ud af dit liv. Hvad gør dig glad og giver dig en følelse af at være i live? Det er store spørgsmål, men de er værd at stille dig selv.

Især i en tid, hvor du altid kan arbejde længere, hårdere, udvikle dig mere, blive tyndere, stærkere, klogere …

Se også: Sådan sparer du op til dit livs drømmerejse

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Få et overblik over, hvad du bruger penge på, og hvad du kan ændre. (Foto: All Over)

Mærk efter, stå ved dig selv, og find så ud af, hvordan du lever et liv, der giver mening for dig. Og ikke mindst, hvordan dine penge kan hjælpe dig med det.

De store tanker er vigtige, for de er grobunden for det mål, og den håndgribelige vej til det mål, det kræver, for at du kan udvikle vaner, der gør, at du får brugt dine penge på de ting, der faktisk betyder noget for dig.

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Køber du tid for dine penge? Eller stjæler pengene din tid? (Foto: All Over)

Lidt gode tips:

  • Brug færre penge, end du tjener
  • Invester de penge, du har tilovers
  • Betal din gæld tilbage, og forsøg så godt du kan ikke at opbygge ny gæld
  • Jo flere penge, du tjener, og jo færre, du bruger, jo flere muligheder for at investere og spare op får du
  • Tænk over, hvad du bruger dine penge på, og hvorfor. Vil du helst have en jordomrejse eller en designertaske?

Læs her, hvordan du kan investere: Vil du være børshaj? Ny løsning får din opsparing til at vokse

· Mere fra samme kategori ·