Læs også:

Close
grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to

Sådan spiser du mere klimavenlig mad

Nyheder  | 

Hver gang du putter mad i munden, har det kostet en bid af klimaet. Har du styr på, hvor meget CO2 dine kostvaner udleder? Vil du gøre noget ved det?

Man skal have levet under en sten for ikke at have hørt, at klimaet lider gevaldigt under menneskehedens madproduktion og spisevaner. Faktisk er mad en af de største CO2-syndere.

Hver eneste gang, du sætter tænderne i en bøf, en avocado eller et stykke chokolade, har det kostet en bid af klimaet. Hvor meget den enkelte madvare påvirker klimaet er meget forskelligt.

Mange af os er gode til at læse varedeklarationerne for, hvor meget sukker, protein og fedt, der er i vores fødevarer. Vi er knap så gode til at have styr på, hvor meget klimaet lider i produktionen.

Derfor får du her en guide til, hvilke madvarer du skal holde dig fra, og hvilke du kan spise flere af, hvis du vil mindske din påvirkning af klimaet med din kost.

Se også: Klimaaftale: USA melder sig ud – hvad sker der så nu?

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Grønt, lokalt og økologisk. Det er den bedste måde at være sød ved klimaet med din kost. (Foto: All Over)

Er det virkelig så slemt?

Ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito er den gennemsnitlige danskers fødevareforbrug en større belastning for klimaet, end personens samlede energiforbrug – altså el, varme, diesel og benzin.

Årsagen til, at fødevarer udgør så stor en del af udledningen af drivhusgasser og dermed CO2, skal findes i måden, vi producerer og forarbejder vores madvarer.

Ifølge FN vil verdens befolkningstal stige fra de omkring syv milliarder, vi er nu, til knap 10 milliarder i 2050. Klimaet lider allerede under overproduktion og alternative madkilder såsom insekter bliver undersøgt, fordi jordens ressourcer udtømmes.

Læs mere: Danske butikker vil hjælpe dig af med dit brugte plastik

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Transport af fødevarer er en stor del af den samlede CO2-udledning. (Foto: All Over)

På verdensplan er der omkring 925 millioner mennesker, der sulter. Samtidig anslås det, at 1/3 af verdens producerede mad går til spilde. Det er 1,3 milliarder tons mad hvert år. Mad, der ville kunne give tre milliarder mennesker mad. Altså produceres der ikke bare mad nok til alle mennesker på jorden, der produceres for meget.

Nu tænker du måske: “Hvad kan nogle få ændringer i mine spisevaner føre til?” Mange bække små gør som bekendt en stor å, og ifølge tænketanken Concito kan klimavenlige kostændringer alene reducere fødevaresektorens drivhusgasudledning med 34-64 procent i 2050.

Så selv små ændringer i dine vaner kan gøre stor forskel for din samlede CO2-udledning.

Se mere: “Stop Spild Af Mad”-grundlægger: Madspild skal ikke blive en industri

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Fødevareproduktion, gylle og metangasser fra dyr, der prutter er alle store bidragydere til CO2-mængden. (Foto: All Over)

Mindre kød er (desværre) et must

Det er ikke til at komme udenom. Vil du gerne spise mere klimavenligt, bliver du nødt til at skære ned på kødet.

Danmark har et af de højeste kødindtag i verden. Det anslås, at den gennemsnitlige dansker spiser 52 kilo kød om året. Det er et kilo kød om ugen.

I gennemsnit udleder hver eneste dansker 17 tons CO2-ækvivalenter (måleenheden for drivhusgasser) hvert år. Af de 17 tons stammer de tre tons fra den enkeltes fødevareforbrug. 75 procent af de tre tons CO2, hver dansker udleder gennem sine fødevarer, kommer fra kød- og mejeriprodukter.

Fødevarer udgør en stor del af udledningen af drivhusgasser på grund af måden, de produceres på.

Læs også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Køer er søde, men det er deres prutter ikke. (Foto: All Over)

Hvad enten fødevarer er dyrkede, opdrættede, slagtede eller forarbejdede, medfører det en stor udledning af drivhusgasser gennem foder, energi til dyrkningen, vand og transport, køling og opbevaring.

Kød fra især køer, men også grise og får er nogle af de største klimasyndere. Det er de især, fordi dyrene prutter, når de går og græsser. Metanen fra prutterne er en af de største bidragydere til drivhusgasser og CO2.

Derudover koster det rigtig meget vand at producere kød: 129 brusebade for 500 gram hakket oksekød. Græssende dyr optager også meget plads, og forskere vurderer, at man kunne frigøre et areal, der svarer til halvanden gang Europas størrelse, hvis verdens befolkning gik over til en kødfattig diæt.

Pladsen kunne i stedet bruges til skove, der kunne suge CO2 til sig.

Bliv inspireret: Her er de nepalesiske kvinder, der upcycler dine gaveæsker

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Skar verdensbefolkningen ned for kød, kunne pladsen til græssende kvæg bruges til skove, der suger CO2. (Foto: All Over)

How to? En praktisk guide:

Du må endelig ikke give op, hvis dit ønske om at spise mere klimavenligt virker uoverskueligt. Tag det i dit eget tempo, stille og roligt, en lille ændring ad gangen. Med tiden bliver det nemmere og en vanesag, hvis du øver dig nok.

Her får du fem konkrete råd til, hvordan du kan spise mere klimavenligt.

1: Ændr dit forhold til kød

For mange er kødet den centrale del af måltidet, som resten af retten bygger sig op om. Vend rundt på det, og brug i stedet kødet som tilbehør.

Lav en broccolisuppe med lidt stegt bacon som tilbehør på toppen. I stedet for den billige variant, så køb det gode, økologiske bacon, som du skærer nogle skiver fra og deler i tern.

Spis kød maksimalt to til tre gange ugentligt, og vælg så ofte som muligt lyst kød som kylling og kalkun, samt fisk.

Læs også: Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Kød skal ikke længere spille en hovedrolle i retten. I stedet skal det have en lille, men vigtig birolle. (Foto: All Over)

2: Spis efter årstiderne og lokalt

Jo mere du spiser efter sæsonerne og lokalt, jo bedre.

Det siger sig selv, at hvis du spiser jordbær i december, så er de nok ikke frembragt på en mark i Jylland. Så kommer de enten fra drivhuse, som er store energislugere, eller også kommer bærret langvejsfra og har altså bidraget til CO2-udledningen gennem sin transport.

Nyd i stedet, at vejret skifter, og at vinter bliver til sommer med alt, hvad det medfører af comfort-food, når det er koldt, og friske bær og sprøde salater, når vejret er varmt.

Se også: Derfor skal du have en kødfri dag om ugen

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Spis lokalt og efter årstiderne så ofte som muligt. (Foto: All Over)

3: Drop risene

CO2-belastningen fra produktionen af ris er høj. Vælg derfor kartofler og pasta frem for ris, eller lav alternativt blomkålsris som erstatning.

4: Drik vand fra hannen

Vi får tit at vide, at mad er en stor kilde til CO2, men har du tænkt på, at dine drikkevarer også er co2-kilder?

Kaffe, en drik, der er mere end højt elsket af danskerne, koster 246 kilo CO2 om året, per dansker. Vi drikker nemlig mere end 10 kilo, og særligt frysekaffe er en slem CO2-skaber på grund af fremstillingen. Produktionen af andre ting, vi drikker, såsom kakao og te, koster også CO2.

Derfor er det bedst at drikke vand fra hanen.

Læs mere: Kvinder går mere op i miljøet, end mænd gør

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Det er ikke kun madvarer, der kan slide på klimaet. Også drikkevarer kan være hårde ved CO2-regnskabet. (Foto: All Over)

5: Spis op, og planlæg

Ved at lægge en madplan, planlægge dine indkøb og blive bedre til at beregne, hvilke mængder du spiser, bliver du bedre til ikke at madspilde. Mellem 10 og 20 procent af den mad, vi køber, ryger direkte i skraldespanden. Særligt kød og mejeriprodukter smides ud.

Al mad og drikke, der producereres og ikke bruges, er rent spild, både økonomisk og ressourcemæssigt.

Husk at kigge efter miljømærkerne Svanen og Blomsten, når du handler ind, og husk også at medbringe et stofnet til dine varer, så er du med til at nedbringe brugen af plastikposer.

Se også: Har du styr på Svanen, Blomsten og Den Blå Krans? Kend dine kemimærker

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Med lidt planlægning og omtanke kan du forhindre madspild og overforbrug. (Foto: All Over)

Kilder: ConcitoCoop, Madmagasinet – Klima, Danwatch, Politiken, The Huffington Post, Grøn Forskel, Videnskab.dk, Samvirke, Madpyramiden, TV2, BT.         

· Mere fra samme kategori ·