Læs også:

Close
dumme-trends

Klumme: Undskyld mig, men hvad fanden sker der for de her 6 trends?

Mode  | 

Don’t get me wrong – jeg elsker trends og tendenser, og jeg elsker mode, men lige nu florerer der nogle trends i modebilledet og i mit Instagram-feed, som simpelthen bare er for dumme!

Jeg synes, at en god stil er en stil, som man kan genkende. De personer og modeikoner, der inspirerer mig, er dem, der har en stil, der aldrig kommer bag på mig – en stil, der bare er deres! Personlig stil er fedest.

Det er selvfølgelig helt okay og cool, at inkorporere trends, men lad nu være med at skifte stil hele tiden og hoppe med på selv de dummeste trends!

Jeg vil gerne pointere, at det er okay, hvis vi er uenige, men lad mig præsentere jer for seks dumme trends, og hvorfor jeg synes de er dumme.

Klipklapper med pels

dumme skøre trends pels sko
Jeg synes faktisk, det ser en smule creepy ud. Er det bare mig? (Foto: All Over)

Det er som om, halvdelen af København render rundt med pels på fødderne, og jeg kan simpelthen ikke se det pæne i den trend – på nogen måde. Hvorfor vil man gerne ligne en, der har ekstrem hårvækst på fødderne?

Læs også: Accessories dette forår: More is more!

Det værste af det hele er, at folk rent faktisk betaler knap 6.000 kroner for at ligne en videreudvikling af Big Foot og Frodos kærlighedsbarn. Ja ja, det er Gucci,  men jeg vil gerne vædde med, at den her trend forsvinder lige så hurtigt, som den kom. Don’t go there!

Forskelligt farvede sko

dumme trends forskelligt-farvede-sko
Jeg tror, den her trend får prisen for dummeste trend, jeg nogensinde har set. (Foto: All Over)

Notabene slippers, 2.095 kr. per par, notabene.dk

Nu vi er ved underlige skotrends, kan vi lige så godt tage den nyeste, og ikke mindst lige så latterlige trend med: To forskellige sko. Nu bliver det simpelthen for dumt. Trenden går ud på, at have én sko på den ene fod i én farve, og samme model på den anden fod – men i en anden farve.

Trenden gælder selvfølgelig kun, hvis det er den helt rigtige model fra Notabene eller et andet dyrt mærke, ellers ville du jo ligne en klovn ;).

Læs også: Designer Birgitte Raben: Vi skal passe på vores klode

Vil du høre det dummeste af det hele? Hvis du går efter modellen fra Notabene, er du stadig nødt til at købe to hele par sko, før du kan være med på trenden. Det er bare en dum trend, der tvinger dig til at bruge endnu flere ligegyldige penge. Don’t be fooled!

Lag på lag med ting, der ikke matcher

dumme trends lag-på-lag
Det her er ikke engang de værste eksempler, jeg har set på trenden. Believe it or not. (Foto: All Over)

Hvornår blev det moderne, at finde alt det i dit klædeskab, der ikke matcher – og så tage det hele på på én gang? Det er seriøst ikke pænt. Hvad blev der af god klassisk stil, som man kunne spice og og ned med nye trends?

Som Joey siger, da han tager ALT Chandlers tøj på i venner:

– Could I be wering anymore clothes?!

Læs også: 5 forårsoutfits på budget: Alle under 900 kroner

Når der er modeuge, ligner København jo fandme efterhånden et cirkus på coke. Kig lige på ovenstående billeder og fortæl mig, om du virkelig synes det er pænt? Også på en helt almindelig kvinde? Nej, vel?

Joggingtøj hver dag

dumme trends joggingtøj
Medmindre, det er søndag, og du har tømmermænd – så lad være! (Foto: All Over)

Jeg eeeelsker joggingtøj. Om søndagen, når jeg har tømmermænd. Joggingtøj som hverdagsuniform, fatter jeg intet af. Hvorfor? Ja, det er da behageligt, men det ser sgu da sjusket ud.

Det er også kun visse typer, der kan slippe afsted med det, ik? Jeg ville få nogle seriøse blikke, hvis jeg dukkede op på kontoret i track suit.

Læs også: 15 af forårets fineste, feminine flæser

Som om det ikke var nok, så har Adidas lanceret en ny version af deres stribede bukser. Den nye version ligner et par joggingbukser, der er vendt på vrangen. Stopper galskaben snart?

Korset over hættetrøjen

dumme trends hættetrøje-korset
Vil alle ikke være søde at stoppe den her trend? (Foto: All Over)

Stop nu! Det her er hverken pænt eller flatterende. Jeg kan til nøds gå med til korset over en løs skjorte, men over en hættetrøje? Nej. Bare nej. Vi har faktisk testet den her trend her på redaktionen, og den fungerer ikke på normale mennesker. Se bare i videoerne nederst i denne artikel.

Pyjamas til hverdag

dumme trends pyjamas
Har du glemt at skifte tøj til morgen? Nej? Det er simpelthen meningen. Mmkaaay… (Foto: All Over)

Endnu en trend, der ikke giver nogen mening. Jeg har det lidt med pyjamas-trenden, som jeg har det med joggingtøj-trenden. Pyjamasen hører til derhjemme under dynen, og den bør ikke befinde sig andre steder. Pyjamasen er ikke pæn til nogen. Punktum.

Og nej, Gigi – det hjælper ikke, at du tager stiletter på til.

Læs også: Outfit-guide: Tre looks til tre forskellige dates

Trends, testet på helt almindelige kvinder

Fordi vi af og til undrer os over trends her på redaktionen, har vi testet en række af dem på helt almindelige kvindekroppe. Se part et og to nedenfor, hvor Stefanie og jeg er hoppet i nogle mere eller mindre skøre trends.

· Mere fra samme kategori ·