Læs også:

Close
marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition

Marie krydsede polarcirklen: Det værste var at komme hjem igen

Kultur  | 

Marie Tvarnø har fulgt en vild drøm og har krydset Polarcirklen på hundeslæde. Hun er hjemme igen, og trods den lange tur gennem is, sne og kulde var det værste ved hele turen at komme hjem igen

Da den 27-årige Marie Tvarnø meldte sig til Fjällräven Polar, havde hun håber på, men ikke regnet med, at hun faktisk ville blive en af de udvalgte, der skulle på en mere end 300 kilometer lang tur på hundeslæde gennem det sneklædte Norge og Sverige helt oppe nord for Polarcirklen.

Men det blev hun. Med 9.945 stemmer.

Nu er hun kommet hjem, og trods lange kolde dage, naturtoiletter og meget sparsomme forhold på turen, så er det absolut værste ved hele turen for Marie at komme hjem til Danmark igen.

– Jeg har grædt, fordi jeg kom hjem. Det var det værste ved hele turen. Da jeg sad i lufthaven, og sagde jeg farvel til en af de sidste fra holdet, så sidder jeg der blandt flere tusind mennesker, der skulle alle mulige steder hen og jeg ville bare allerhelst tilbage med alle dem, jeg var været sammen med på turen. Jeg ville så gerne tilbage, fortæller Marie.

Læs også: Marie vil krydse Polarcirklen på hundeslæde

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Marie blev den dansker, der fik flest point til Fjällräven Polar. Foto: Privat)

En søvnløs nat

For at være med i konkurrencen om at komme med på Fjällräven-turen, havde Marie sendt en video ind om sig selv, og havde sat hele sit netværk i bevægelse for at få alle de stemmer, der skulle til for at komme med på turen.

– Fra afstemningen sluttede, til det hele blev afgjort gik der 24 timer, for Fjällräven skulle sikre sig, at ingen havde snydt. Så jeg vidste, at jeg havde fået flest stemmer, og vidste, at jeg ikke havde snydt. Alligevel tænkte jeg, hvad nu hvis, fortæller Marie.

Før Marie fik endeligt svar, lå der en lang nat forude for hende.

– Jeg sov ikke hel natten, jeg lå bare og trykkede opdater. Det var meget underligt og ude af kroppen-agtigt. Jeg havde det dejligt og dårligt på samme tid.

Men så kom det endelige resultat. Marie skulle afsted:

– Jeg skreg som en lille pige, fortæller hun grinende.

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
26 mennesker fra 12 forskellige lande deltog. (Foto: Fjällräven).

Nåede at stå på ski otte gange inden turen

Hele ideen bag turen er, at alle uanset erfaring, skal kunne deltage i turen med den vejledning, guiderne giver på turen. Derfor var der heller ikke nogen instruktioner om træning, kost eller andet op til afgang.

– Vi fik virkelig ikke særlig meget information. Vi skulle udfylde et skema med vores størrelse til jakker og bukser, og så skulle vi give nogle informationer om flybilletter. Da det var ved at være tid, fik vi at vide, at vi skulle have kamera med og nogle personlige ejendele. Men intet om, at man skulle træne. Så det gik jeg selv igang med, fortæller Marie.

Fra december til april nåede Marie på otte skiferier, som hun brugte som forberedelse til turen.

– Jeg har aldrig trænet så struktureret før. Jeg fik lagt en plan og fulgte den ret godt. Jeg stod meget på ski, og jeg tror, at det har hjulpet mig, for jeg havde ikke nogle nedture undervejs, og blev ikke kold, ærgerlig eller træt af at være i kulden. Når du er afsted står du op, og så er det igang og stå på hundeslæden i flere timer. Kroppen arbejder bare konstant, også selvom det bare er en lille smule.

Lær noget nyt: Podcasts på dansk – forkæl øregangene, grin og bliv klogere

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Marie trænede forud for sin tur. Hun er sikker på, at det hjalp hende. (Foto: Privat)
Tanker før turen:
– Kender du det, hvor man bare inderligt brænder efter noget? Man kan mærke, at det kilder lidt i maven af glæde, når man tænker på det. Jeg brænder virkelig for det her. Både for hundeslædeturen, men også for hele oplevelsen omkring det. Sove i telte i sneen, opleve det fantastiske nordlys, møde andre ligesindede mennesker, der har været samme kamp igennem som mig.

På toppen af verden

Den 3. april mødtes Marie med de 28 andre unge fra 14 forskellige lande, der skulle med på polarturen. De fik et foredrag med en outdoor- ekspert, hvor de lærte alt fra at tænde bål, til hvordan man klæder sig på til kulden, og sover i snedynger. Holdet fik også en chance for at spørge nogle af deltagerne fra de tidligere år til råds om overlevelse i polarsneen.

– Så fik vi udleveret udstyr og det var bare en stor julegavefest for voksne. Vi fik lækkert uldundertøj, en termokop og en termoflaske og vores jakker og bukser. Vi satte virkelig pris på alle de her ting, fordi vi vidste, at vi skulle bruge det rigtig meget de næste par dage.

Dagen efter begyndte rejse gennem bjerglandskaber i Signaldalen i Norge til den vilde ødemark i Pältsa i Sverige, videre gennem en gammel handelsrute for samere gennem Råstojaure, fortsatte på en tilfrosset flod i Kattuvuoma, længere ned mod landjorden og store nordiske skove i Sevujärvi, inden den iskolde rejse sluttede med sauna og middag i Väkkäräjärvi.

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Den barske natur var smuk og omskiftelig. (Foto: Fjällräven)

– Vi skulle være startet i Tamok i Norge, men der var risiko for lavine, så vi kørte videre til en jagthytte, hvor vi sov den første nat. Det var meningen, at vi skulle have sovet udenfor, så vi kunne teste det under sikre forhold, men det regnede, så vi lå allesammen i en stor sal inde i hytten.

Regnen betød dog ikke, at holdet var fri for andre udendørsstrabadser.

– Vi fik udleveret det sidste udstyr; En primus, telt og sovepose, og så skulle vi ud i pis-øs-regnvejr og sne og slå telte op. Det var en våd fornøjelse, men det var godt at få testet. Vindretningen er vigtig, når man sætter telt op, og så er det ikke altid nemt at banke pløkker i sne. Da teltet var godkendt, skulle vi så tænde ild i primussen med kniv og strygestål. Det er en hel videnskab, fortæller Marie grinende.

Se også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Hundene var stærke, og Marie havde trænet benene til de lange dage på hundeslæden. (Foto: Fjällräven).

Thank god for Nicklas

Deltagerne kom fra 14 forskellige lande, og der blev sendt to med fra hvert land. Maries danske makker var den 22-årige Nicklas, og Marie var sikker på, at det var hende, der skulle lære den unge mand op i overlevelse på polarturen;

– Men det var ham, der var den kloge. Han er spejder, og kunne alting i forvejen. Han var så fantastisk at have med, og vi fik udviklet et godt teamwork. Når den ene ville bede den anden om at sætte primussen igang, så vi kunne vand, var den anden allerede igang med det, siger Marie.

Det danske team blev sat sammen med to koreanere, og det var hyggeligt, men det gav også nogle udfordringer.

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Marie troede, at hun skulle lære den yngre Nicklas en ting eller to, men det var ham, der lærte Marie en masse. (Foto: Provat)

– Det er en meget anderledes kultur end den danske, Vesten og i Europa. Det skulle vi lige vænne os til, og så talte de heller ikke engelsk, hvilket gjorde kommunikationen lidt svært en gang imellem.

Alligevel var alt tæt på perfekt.

– Der var ikke et tidspunkt, hvor alt ikke spillede. Jeg ville ikke hjem. Vores guide, Vidar, den søde, gamle samer, hjalp os og koreanerne. Han kunne synge med på Kim Larsen og lavede sjov. Det spillede bare, det var så fedt. På vej hjem på målstregen råbte jeg “om lidt blir her stille” (reference til en Kim Larsen sang red.) til Nicklas. Jeg kunne slet ikke se, hvad fanden jeg skulle lave, når jeg kom tilbage til Danmark.

Læs mere: Ubehagelige sandheder, du næppe har lyst til at kende om sushi

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Der var en sprogbarriere med de koreanske teammates, men det hele gik godt. (Foto: Fjällräven).

En vild oplevelse

Teamsene blev sendt afsted forskudt af hinanden, så man fik oplevelsen af at være helt alene i verden.

– De første to dage brugte vi seks timer hver dag på slæden. Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at tiden er gået så hurtigt, hvis bare den gik lige så hurtigt, når jeg kører i bil til Østrig på at stå på ski, så ville det være fantastisk, forklarer Marie begejstret.

Se Maries video fra turen her:

– Det ene øjeblik kørte vi på toppen af et bjerg, hvor der var snestormsagtige forhold, det næste kørte vi ind over alle mulige sten og klipper, hvor vi faldt af slæden. Man klamrer sig bare fast til den slæde og tænker, at man dør, hvis man vælter. Så kom vi på toppen af fjeldet, så gennem træerne, så på søer. Billedet skiftede hele tiden. Det var for flot til at være virkelighed.

Det fik også Marie til at tænke lidt over livet derhjemme.

– Det lyder rigtig klicheagtigt, men du kan ikke undgå, når du er på sådan en tur, at du gør dig nogle overvejelser om, hvordan du vil leve videre, når du kommer hjem. Vil jeg sidde indenfor på en solskinsdag, eller vil jeg ud og lave noget? Vil jeg på charterferie, eller vil jeg på vandreferie og opleve noget?

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Marie har fået vendt nogle ting om sit liv oppe i hovedet på turen. Blandt andet går hun ude i skoven med sine to hunde nu. (Foto: Fjällräven)

Laver om på tingene

Marie kom hjem i april, og det er ikke kun blevet ved tankerne, at lave om på nogle ting derhjemme.

– Jeg har to hunde, jeg går med flere gange om dagen. Efter jeg er kommet hjem er vi begyndt at tage i skoven og gå. Det kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har været inden turen. Forleden, da jeg var vildt træt, tog jeg i skoven i stedet for at ligge mig på sofaen. Ude i skoven fandt jeg birkebark, som er utroligt godt at lave ild med – det lærte jeg på turen – så det tog jeg med hjem, hvis jeg nu fik brug for det en dag. Nu ligger det ude på min altan og tørrer, fortæller Marie grinende.

Også Maries altan kan mærke de ændringer, der er sket i hende under hendes rejse over Polarcirklen.

– Vi sov under åben himmel den sidste nat på turen. Vi lavede en lille snegrav, og sov i -24 grader. Kulden slog rekord den aften. Der var nordlys og stjerneskud. Så nu gør jeg min altan forårsklar, så jeg kan sove på den, fortæller Marie, der også har besluttet sig for at begynde at vandre.

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Holdet sov under stjernene den sidste aften. (Foto: Privat)

– Jeg vil starte med helt simple ture ud i skoven. Jeg har også en plan om at tage til Sverige og gå rundt, Nicklas har givet mig nogle gode steder, jeg kan gå, men jeg er sindsygt bange for at få flåter, så den grænse skal jeg lige over.

Så skal hun også dyppes i vinterhavet.

– Den ene dag hakkede vi hul i isen, og tog et isbad. Det var knaldhamrende koldt, men jeg tror, at det er godt for kroppen, og nu har jeg haft min første tur i vandet herhjemme. Jeg tror, at det er godt at starte i det små, vi havde jo guider med på turen, og nogle af de planer jeg har, der skal jeg klare mig selv helt alene.

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Det er ikke helt nemt at sætte telt op i sne. (Foto: Fjällräven)

Marie savner både Polarcirklen og sine venner fra turen meget, og selvom de nok ikke skal på en ekspedition til Polarcirklen sammen lige foreløbig, så har de 26 deltagere snakket om en lille reunion-tur, lidt mere syd for cirklen.

– Nogle af dem fra de andre lande skal gå en vandretur i Sverige og Danmark, hvor man vandrer over tre eller fire dage. Det er også Fjällräven, der står bag det, og har nogle checkpoints, hvor man får mad og sådan nogle ting. Så vi har talt om at have en reunion der. Der er også nogen, der har talt om at bestige Mount Everest, der vil jeg gerne med, i hvert fald til basecamp, så det kommer måske også til at ske. Men nok ikke lige i år, slutter Marie.

marie tvarnø, polarcirklen, hundeslæde, sne, is, kulde, norge, nordnorge, sverige, danmark, polarcirklen, polar, fjällräven, fjällräven polar, ekspedition
Marie tager måske en reunion-tur med sine kammerater fra turen. (Foto: Fjällräven).

· Mere fra samme kategori ·