Læs også:

Close
Mohammed Mahmoud, darren osborne, terror, seven sisters road, moske, påkørsel, døde, sårede, ramadan, krimi, politi, mulig terror, gerningsmand, anholdt,

NEWS: En død og flere sårede efter bil påkører mennesker tæt ved moské i London

Nyheder  | 

En død og flere sårede efter påkørsel ved moské i London · Endnu en sejr til Macron · Flere døde i portugisisk skovbrand · Grønland ramt af tsunami · Minister: Beklædning på højhus var ulovlig · Beyoncés far breaker nyhed om tvillingefødsel, og fans er rasende

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

En er død og flere sårede, efter bil påkører mennesker tæt ved moské i London

En person er død, og otte mennesker er kommet til skade, efter en bil kørte ind i en folkemængde i den nordlige del af London. Påkørslen er sket på Seven Sisters Road, der ligger tæt på en moské, og politiet undersøger sagen som et muligt terrorangreb. Det skriver DR.

Påkørslen skete netop, da en aftenbøn i forbindelse med Ramadanen var afsluttet i den nærliggende moské.

En 48-årig mand er blevet anholdt og er bragt til hospitalet for at blive undersøgt og vil derefter blive overleveret til politiet.

Det Muslimske Fællesråd i Storbritannien kalder påkørslen for en bevidst handling. Det er den tredje terrorrelaterede hændelse i England indenfor ganske kort tid.

I maj blev 22 mennesker dræbt af en selvmordsbomber i en koncertarena i Manchester, og 3. juni dræbte tre formodede islamister otte mennesker og sårede 48 ved at køre fodgængere ned på London Bridge og knivstikke mange i Borough Market i den britiske hovedstad.

terror, seven sisters road, moske, påkørsel, døde, sårede, ramadan, krimi, politi, mulig terror, gerningsmand, anholdt,
Politiet står vagt ved Seven Sisters Road, hvor flere mennesker blev påkørt ved en moské. (Foto: Polfoto)

Macrons parti vinder også det franske parlamentsvalg

Emmanuel Macrons parti, En Marche!, fik en meget klar sejr, og med 92 procent af stemmerne talt op står præsidentens alliance til at få et absolut flertal i parlamentet. Det skriver DR.

Det er første gang, partiet stiller op til parlamentsvalg, men alligevel er det lykkedes dem at sikre sig det absolutte flertal.

Trods sejr bekymrer det lave fremmøde blandt de franske vælgere. Ifølge France24 menes det, at omkring 56,6 procent af vælgerne ikke har stemt. I 2012 var det 44,6 procent af vælgerne, der ikke stemte.

Læs også: Optælling: Macrons parti er i top ved parlamentsvalg

Læs mere: NEWS: Frankrig valgte Macron: Vil også være modstandernes og tvivlernes præsident 

Se også: Derfor er det franske valg vigtigt for dig

emmanuel macron, macron, valg, politik, udland, frankrig, nationalforsamlingen, parlamentsvalg, valg, stemme, stemmer, stemmeurne, valgkamp, en marche, front national, frankrig,
Endnu et flot valg til Macron i anden runde af valgene til det franske parlament. (Foto: Polfoto)

Flere døde i portugisisk skovbrand – ring hjem

Mindst 62 mennesker har indtil videre mistet livet i en voldsom skovbrand, der raserer den ibiriske halvø i Portugal.

Myndighederne i Portugal har sat omkring 700 brandfolk og 215 slukningskøretøjer ind for at få kontrol over flammerne. 360 soldater er indsat til at hjælpe, og brandslukningsfly og -helikoptere er på vingerne. Det skriver TV2.

Man mener, at branden skyldes et tordenvejr lørdag, hvor et lyn er slået ned og har antændt skovområdet, der har været meget tørt på grund af ualmindelig varmt vejr. Man mener, at det har været så varmt, at regnen har fordampet, inden den ramte jorden og dermed kunne have forhindret den tørre skovbund i at antænde.

Danskere, der befinder sig i Leiria-distriktet i den centrale del af Portugal, opfordres af Udenrigsministeriets Borgerservice til at tage kontakt til deres pårørende, hvis de er ok. Danskere i området, der har brug for assistance, kan ringe på telefonnummer +45 3392 1112.

portugal, skovbrande, skovbrand, brand, ild, tørke, regn, lynnedslag, lyn, vejrfænomen, naturkatastrofe, døde, sårede, brandfolk, brandvæsen, vand, ildslukning
Flere har mistet livet i voldsomme skovbrande i Portugal. (Foto: Polfoto)

Grønland ramt af jordskred og tsunami – flere er savnede

Lørdag aften lokal tid ramte et jordskred Grønland, og det udløste en tsunami, som oversvømmede bygden (grønlandsk by) Nuugaatsiaq, hvor der er bor omkring 100 personer. Beboerne i Nuugaatsiaq blev evakueret til byen Uummannaq, hvor der bor over 1.000 mennesker. Det skriver DR.

Bygninger skyllede i vandet, og fire af beboerne fra Nuugaatsiaq er stadig savnet.

Der er risiko for nye jordskred, og Grønlands Politi advarer beboere i små bygder og fortsætter med evakuering i området.

Indbyggerne i følgende bygder skal være opmærksomme pa vandstanden: Saattut, Ukkusissat, Niaqornat og Qaarsut. Hvis vandet stiger, eller sirenen lyder, skal man straks søge op i fjeldet, lød det fra politiet i nat.

Nuugaatsiaq, grønland, tsunami, evakueret, jordskred, katastrofe, naturkatastrofe, savnede,
Grønland ramt af tsunami og jordskred. Flere er savnede. (Foto: Polfoto)

Minister: Beklædning på højhus var ulovlig

Beklædningen, der blev brugt på højhuset Grenfell i London Tower, der gik i brand i onsdags, har tilsyneladende været brugt ulovligt. Det siger den britiske finansminister, Philip Hammond, i et interview til BBC1.

– Jeg har forstået det sådan, at den omtalte beklædning, denne brandfarlige beklædning som er forbudt i Europa og USA, også er forbudt her, forklarer ministeren.

Ifølge Hammond har premierminister Theresa May sat en undersøgelse i gang, der skal kigge nærmere på bygningens beklædning. Det samme vil politiets efterforskning.

Hvorvidt der faktisk er tale om en ulovlig beklædning på Grenfell Tower er dog ikke fastslået endnu.

I weekenden var der flere demonstrationer og protester, blandt andet ved rådhuset i Kensington, hvor Grenfel Towers ligger, og ved Downing Street 10, hvor premierminister Theresa May bor. Kritikken går blandt andet på, at beboerne i Grenfell Tower i 2013 advarede om en brandrisiko gentagne gange.

Derudover har beboerne klaget over, at en stor brand med nød og næppe blev afværget efter fejl i el-installationerne det samme år, og at de havde fået instrukser om at blive i deres lejligheder og vente ved brand.

Endelig er Theresa May blevet kritiseret for kun at tale med udrykningspersonale og ikke beboere, da hun var ude og besigtige branden.

Se mere: Dødstal fra højhusbrand i London vokser – Theresa May kritiseres

Læs mere: Kæmpe brand i London: Beboere rådes til at komme ud og ikke vente på hjælp

Læs også: Mindst 12 døde efter brand i kæmpe lejlighedskompleks i London

london, kensingtin, england, brand, ild, flammer, beboelsesejendom, beboelse, lejligheder, beboere, brandvæsen, politi, evakuering, evakueret, theresa may, boliglov, kritik, regering, lov
Kritikken hagler ned over Theresa May, imens dødstallet stiger efter højhusbrand i London. (Foto: Polfoto)

Beyoncés far breaker nyhed om tvilligefødsel, og fans er rasende

I går kunne flere medier skrive, at megastjernen Beyoncé og Jay Z er blevet forældre til deres tvillinger. Kilden til nyheden var Beyoncés far, Mathew Knowles.

Den glade bedstefar delte nyheder på Twitter, men den gode nyhed gik ikke helt godt ind hos sangerindens fans. De mente nemlig, at Beyoncés far stjal datterens øjeblik. Det skriver The Huffington Post.

Vreden kommer blandt andet af, at Beyoncé gennem mange år har haft et anstrengt forhold til sin fader. Dernæst er sangerinden kendt for at bruge de sociale medier til at overraske sine fans. Et trick, hun har brugt, når hun har lavet et nyt album, eller da hun meddelte sin graviditet.

– Bad hun dig om at gøre dette?, spørger fanen Beyunsae.

– Shame on you, står der på en gif, som fanen AngieGraceLA deler.

– Det var Beyoncés nyhed og ikke din, skriver fanen Britxciv.

– Du skal altid ødelægge tingene, bland dig udenom, og lad hende smide en episk instagrampost, skriver Xoroxci.

Parret selv har endnu ikke delt de glade nyheder med omverdenen.

· Mere fra samme kategori ·