Læs også:

Close
kur, diæt, mad, sundhed, vægttab, slankekur, slankekure, lchf, 5:2, atkins, mad, kroppen, velvære, mental sundhed

Hver tredje dansker holder kun slankekuren en måned

Nyheder  | 

Slankekuren er populær blandt danskerne. Især sommeren kickstarter en bølge af modekure, men de gode intentioner varer ikke længe, viser ny undersøgelse

Hver tredje dansker holder kun slankekuren i en måned, og efter to måneder har hver anden droppet kuren. Det viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken, som Epinions Danmarkspanel står bag.

Unge danskere elsker modediæter. (Foto: Karolines Køkken)
Unge danskere elsker modediæter. (Foto: Karolines Køkken)

LCHF, palæo og 5:2-kuren er blot nogle af de modekure og -diæter, som har gjort deres indtog i Danmark de senere år, og danskerne suger i stor stil de mange muligheder til sig.

Læs også: Unge danskere elsker modediæter

Fire ud af ti danskere har spist efter en bestemt kur eller diæt, og netop nu, når solen titter frem og bikinisæsonen nærmer sig, springer ekstra mange danskere ud i en hurtig kur.

– Mange danskere har et ønske om at tabe sig og dyrke mere motion. Her kan det være fristende at springe på en af de såkaldte modekure, men det er de færreste, der rent faktisk har succes med at holde sig stringent til en stram diæt. Simpelthen fordi det bliver for surt i længden, siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken gennem 23 år.

Se også: Nadia tabte 60 kilo: Psyken var det sværeste

kur, diæt, mad, sundhed, vægttab, slankekur, slankekure, lchf, 5:2, atkins, slankekuren, mad, kroppen, velvære, mental sundhed
Danskerne er vilde med at kaste sig over slankekuren. (Foto: Polfoto).
Undersøgelsen:
28 % har prøvet at spise efter en kur eller diæt
30 % holder kuren/diæten i op til en måned
50 % holder kuren/diæten i op til 2 måneder
71 % holder kuren/diæten i op til 4 måneder
4 % holder kuren/diæten i 1-2 år

Kvinder mest ivrige brugere af modediæter

Det er særligt kvinderne, som begiver sig ud i modediæterne, når livsstilen skal omlægges. Hele fire ud af ti kvinder har spist efter en bestemt diæt eller kur mod hver femte mand.

Den aldersgruppe, hvor flest har været på kur, er de 40-49 årige. Her har fire ud af ti fulgt en kur eller diæt. Til sammenligning har 28 procent af de unge i alderen 18-29 år fulgt en kur eller diæt.

– Traditionelt set er det typisk de unge, der eksperimenterer mest med kure og diæter. Derfor er det lidt overraskende, at det er de midaldrende kvinder, hvor flest springer ud i at omlægge kosten. Det kan skyldes, at der sker nogle forandringer med kroppen, når man runder de 40. Ser vi på fordelingen rundt om i landet, er det fynboerne og københavnerne, som gør sig mest i modekure og -diæter, siger Tove Færch.

Den kur, som flest danskere har været på, er 5:2-kuren. Det er en kur, hvor man delvist faster og holder sig til meget få kalorier to dage om ugen og spiser normalt de resterende fem dage om ugen.

Her er det igen kvinderne, som oftest giver sig i kast med den delvise fastning. Således har hver tiende kvinde været på 5:2- kuren mod hver 25. mand.

Læs også: Sofis vægttab: Min selvkærlige rejse på godt og ondt

kur, diæt, mad, sundhed, vægttab, slankekur, slankekure, lchf, 5:2, atkins, slankekuren, mad, kroppen, velvære, mental sundhed
Mange kvinder forsøger sig med slankekuren. (Foto: All Over).
Undersøgelsen
38 % af kvinder har prøvet at spise efter en diæt mod 18 % af mændene
39 % af 40-49 årige har været på kur eller diæt
28 % af de 18-29 årige har været på kur eller diæt
7 % af danskerne har været på 5:2-kuren.

Holder ikke særlig længe

Undersøgelsen viser også, at de fleste holder ikke kuren ret længe. Næsten hver tredje dansker springer nemlig fra den påbegyndte kur allerede efter en måned, mens hver anden kun formår at holde fast i op til to måneder.

Hele syv ud af ti afbryder kuren før fire måneder. Faktisk er det kun 4 procent af danskerne, som formår at holde kuren eller diæten i mere end et år.

At kun knap hver 20. af alle kur- og diætramte danskere holder fast i den nye livsstil, kommer ikke bag på Tove Færch.

– Undersøgelsen viser, at mange danskere hurtigt giver op på kuren, så den ingen gavn har. I stedet for at hoppe på en stram kur, er det vores anbefaling at bruge sin sunde fornuft og få etableret nogle gode og sunde madvaner hele året rundt men der skal være plads til at skeje ud. God smag og madglæde er noget alle har krav på. Det handler om en god livsstil i balance, siger hun.

Læs også: MY DAILY SPACE tester detoxkur: Stefanie skal leve af juice i seks dage

· Mere fra samme kategori ·