Læs også:

Close
p-pille, kvinder, helbred, mental sundhed, undersøgelse, forskning, studie, prævention,

Studie: P-piller forringer kvinders helbred og livskvalitet

Nyheder  | 

Et nyt studie viser, at p-piller har en direkte negativ indflydelse på kvinders helbred og livskvalitet

Et nyt studie har bekræftet det, mange kvinder har sagt i flere år: Der er en forbindelse mellem p-piller og både forringet livskvalitet samt generel sundhed.

Undersøgelsen, der ligger til grund for de nye fund, er foretaget blandt 340 kvinder i alderen 18-35 år, og hverken forskere eller testpersoner ved, hvem der i studiet fik p-piller, og hvem der fik placebomedicin.

Ifølge rapporten, der blev bragt i Fertility and Sterility, viste undersøgelsen, at kvinder, der havde fået en almindelig p-pille, der indeholder ethinylestradiol og levonorgestrel, oplevede ringere livskvalitet, dårligt humør og dårligere fysisk velbefindende efter at have taget pillen i tre måneder.

Læs også: Jeg stoppede med p-piller efter 8 år: Fik akne og tabte håret

p-piller, kvinder, helbred, mental sundhed, undersøgelse, forskning, studie, prævention,
P-piller kan have en negativ påvirkning på kvinders helbred, viser nyt studie. (Foto: All Over)
Findes i mange p-piller
Piller med ethinylestradiol og levonorgestrel i er nogle af de mest anvendte piller over hele verden.

Det er de blandt andet, fordi de er de piller, der er mindst forbundet med blodpropper.

Ikke meget forskning

Inden forsøget gik i gang, fik kvinderne målt deres helbred, vægt, højde og blodtryk. De fik også anerkendte undersøgelser udført, som tester sundhed og depressive symptomer. Testpersonerne gennemgik de samme undersøgelser, da forsøget var slut tre måneder senere.

Fundet bekræfter resultater fra tidligere studier og fortællinger fra kvinder, der har problemer med de bivirkninger, der kan komme, når man tager p-piller. Der var dog ingen tegn på, at p-piller øgede risikoen for depressionssymptomer.

Undersøgelsen er en af de mest grundige, der er lavet om p-pillers indvirkning på kvinder indtil nu.

Læs også: Menstruation: Det sker der med din krop (og dit sind!) på en måned

Se også:  Video: Ja, du kan godt dyrke oralsex – og anden info om menstruationskoppen

p-piller, kvinder, helbred, mental sundhed, undersøgelse, forskning, studie, prævention,
Der er meget lidt forskning om p-piller, selv om mange kvinder over hele verden bruger dem. (Foto: All Over)

– Selv om omkring 100 millioner kvinder over hele verden bruger p-pillen, ved vi overraskende lidt om dens effekt på kvinders helbred, siger den ledende forsker på undersøgelsen, Angelica Lindén Hirschberg fra Karolinska Institutet i Sweden til Science Alert.

– Den videnskabelige base er meget begrænset, når det kommer til p-pillens effekt på livskvalitet og depression, og der er derfor et stort behov for vilkårlige studier, hvor den bliver sammenlignet med placebomedicin.

Selv om undersøgelsen har blotlagt nogle meget interessante fund, så advarer forskerne mod at læse for meget ind i det endnu. Det vil kræve undersøgelser, der varer længere end tre måneder for at fastslå helt præcist, hvordan p-piller påvirker kvinders helbred.

Forskerne understreger også, at fundene kun gælder p-piller, der indeholder de to stoffer ethinylestradiol og levonorgestrel.

Læs også: Hver tiende kvinde lider af smertefuld sygdom, som ingen taler om

· Mere fra samme kategori ·