Læs også:

Close
Kemi mobiltelefon telefon mobil smartphone

Er det småt med opsparingen? Boost kontoen med 9 nemme tips

Økonomi  | 

Sommerferien presser på, og det er nu, du indser, at det er småt med pengene. Heldigvis er der masser af vaner, du kan indføre, som giver et boost til opsparingen

Det kan virke helt uoverskueligt at skulle overføre mere til opsparingen, end du allerede gør, men vent lige med at give op, til du har læst disse ni nemme måder at booste kontoen på.

joachim von and penge prutte prisen, opsparingen
Før du har set dig om, har du sparet masser af penge! (Foto: All Over)

#1: Tag en alkoholfri måned

Alkohol er dyrt og – dare I say – unødvendigt. I hvert fald hvis du gerne vil spare penge. For at komme godt i gang med din nye opsparingsplan, så tag en måned uden alkohol.

I stedet skal du drikke vand eller i hvert fald billigere væsker. Det nytter ikke noget at bytte alkoholen ud med smoothies, to go-kaffe og sodavand, for så kan det reelt være det samme.

Lad være med at skære sprutten helt ud af dit liv, det kan godt blive kedeligt – medmindre du altså får smag for det efter denne måned!

En ekstra bonus ved dette tip er, at du også sparer penge på al den junkfood, du normalt ville købe på vej hjem fra byen eller dagen efter, når tømmermændene hærger. Perfekt!

, opsparingen
Tænk engang: En hel måned, hvor det her ikke er dig! (Foto: All Over)

Læs også: Fem ting, de fleste glemmer, når de lægger budget

#2: Lav mad af det, du har

Det er fristende at købe ind efter, hvilken ret du har lyst til lige nu, men hvis du gerne vil begynde at bruge færre penge, så der er flere til opsparingen, så handler det om at bruge alt det, du allerede har.

Så kan det godt være, at der ikke ligefrem opstår retter, der har en titel (endnu), men man kan altså komme langt med ris, dåsetomater og frosne grøntsager. Du har helt sikker en skuffe fyldt med krydderier, der kan peppe måltidet op.

Hvem ved, måske opfinder du din nye yndlingsret? Man kan da håbe.

grøntsager, opsparingen
Det ser da ikke helt dårligt ud! Og så er det sundere end det, du sikkert havde tænkt dig, du skulle ud at købe … (Foto: Polfoto)

Læs også: Sådan sparer du op til dit livs drømmerejse

#3: Vælg en billigere mobilpakke

Du får helt sikkert ikke brugt al den data, du betaler for, og hvis du gør, så er det altså på tide at få wifi-koden, når du besøger veninderne.

Hvad med taletid? Ringer du virkelig 10 timer om måneden?

Undersøg, om du kan få et billigere mobilabonnement ved at surfe rundt på udbydernes sider (begynd med den, du har nu), eller ring til dit nuværende teleselskab og se, om ikke I kan finde en bedre løsning. Du kan eventuelt præsentere det for et bedre tilbud, du kan få et andet sted, så bør din udbyder være til at forhandle med.

På en halv time kan du formentlig spare dig selv for 50 kroner om måneden – og det er 50 kroner mere til opsparingen! Kan du se, hvor vi er på vej hen?

Kemi mobiltelefon telefon mobil smartphone, opsparingen
Hende her lader bare, som om hun ringer. Alle skriver og snapper jo nu til dags! (Foto: All Over)

Læs også: Mangler du overblik over økonomien? Sådan lægger du et budget

#4: Hold crappy onsdag

Du er måske, måske ikke bekendt med konceptet Happy Tirsdag, men det er altså crappy onsdag, du nu skal indføre: Beslut dig for, at du ikke må bruge dit dankort (heller ikke de kontanter, du finder i bunden af tasken, smarte) en gang om ugen.

Det behøver ikke være hver onsdag, måske fungerer torsdag bedre for dig? Pointen er, at du en gang om ugen tvinger dig selv til at stoppe alle impulskøb og på den måde sparer de penge, du ville bruge på unødvendige ting. Det gælder for eksempel cafébesøg og spontane besøg i Matas.

Sørg for at have planlagt ugen, når du begynder på den her regel, så du har mad i huset eller planlagt at spise hos en anden, ellers bliver det alt for nemt at argumentere for at droppe reglen (a girl’s gotta eat)!

, opsparingen
Du kan passende bruge din crappy onsdag på at tænke på alle de penge, der flyver ind på opsparingskontoen. (Foto: All Over)

#5: Ryd ud i klædeskabet

Tøm garderoben for tøj, du ikke får brugt, og sælg det på Tradono, Trendsales eller i en af de utallige Facebook-grupper, hvor man kan købe og sælge tøj. Det er virkelig nemt og sparer dig turen til et loppemarked.

Lad være med at sætte prisen for højt, så kommer du aldrig af med det. Det handler om at tjene nogle penge, og hvis du alligevel ikke bruger det, hvorfor så være nærig?

En ekstra bonus er, at du måske opdager, at du for eksempel aldrig bruger de utallige kimonoer, du har i skabet – på den måde sparer du udgifterne til den type tøj i fremtiden.

#6: Overvej dit varmeforbrug

Selv om du er hjemme, kan du godt iføre dig en varm sweater og et par futter. Jeg siger ikke, du skal fryse, jeg siger bare, at radiatoren måske ikke behøver stå på 4. Det koster alt sammen, og nogle steder er varmeregningen tårnhøj.

Derudover er det virkelig hyggeligt med et lille tæppe eller en dyne i sofaen …

opsparing, sparegris, radiator, varmeregning, varmeforbrug, opsparingen
Hvis du holder øje med radiatoren, kan du spare en del penge i kvartalet. (Foto: All Over)

#7: Sælg dine gavekort

Har du fået en bunke gavekort, som du har haft siden jul, og som du formentlig aldrig får brugt, medmindre du tvinger dig selv til at købe en unødvendig blender i Imerco? Sælg lortet til en billig penge, så du får mere ud af dem.

Jeg ville prøve at lægge dem på Facebook til halv pris og se, hvad der skete.

Læs også: Fra sabbatår til SU: 7 gode råd til studieøkonomien

#8: Lav et omvendt budget

Er der en rød tråd i dit forbrug? Skriv ned, hvad du bruger dine penge på, så du kan lave et holdbart og realistisk budget for fremtiden. Du vil helt sikkert finde ud af, at der er nogle ting, der har været dumme at bruge penge på, så de skal skæres fra, så beløbene i stedet kan ryge direkte ind på opsparingen.

budget, lommeregner, regnemaskine, penge, forbrug, udregning, matematik, opsparingen
Det kan være helt tilfredsstillende at taste løs på en lommeregner. Seriøst. (Foto: All Over)

#9: Overfør 10 kroner ekstra for hver dag i måneden

Når måneden er slut, så læg 300 kroner mere ind på din opsparingskonto – 10 kroner for hver dag i måneden. Alle kan klare at overføre 10 kroner ekstra om dagen, og på et år vil det gøre din opsparing 3.650 kroner større, hvilket for eksempel kan redde et slatten sommerferiebudget.

Læs også: Spareguide til folk i 20’erne – det skal du stoppe med at spilde penge på

· Mere fra samme kategori ·